skip to Main Content

Pilotuddannelsen, håndelagsprøve i flysimulator?

Q: Jeg hedder Jonas og  jeg kunne rigtigt godt tænke mig at blive pilot. Jeg har læst en del om uddannelsesmulighederne på ug.dk.

Under adgangskrav står der følgende: “For at blive optaget på uddannelsen skal du:  være fyldt 18 år,  have gode skolekundskaber i dansk, engelsk og matematik, have et almindeligt godt helbred og have gennemgået en helbredsundersøgelse samt bestået de medicinske prøver til trafikflyvercertifikat, der kræves af Statens Luftfartsvæsen og bestået en optagelsesprøve.”

Jeg med på ovenstående men blev senere forvirret da jeg undersøgte mere om optagelsesprøverne. Her skriver ug.dk: “Optagelsesprøven eller egnethedsprøven laves af den enkelte flyveskole og består af en personlighedsanalyse, en regne- og matematikprøve, en prøve i engelsk, en håndelagsprøve i flysimulator samt en personlig samtale. Prisen for egnethedsprøven varierer fra skole til skole og kan koste op til ca. 7.000 kr. Denne prøve betales af ansøgeren.”

Hvad er en håndelagsprøve i flysimulator? Det er måske et dumt spørgsmål, men jeg har brug for at blive 100% afklaret med hvad det vil sige.

A: Hej Jonas,

Vi er meget stolte over vort samarbejde med UG og jeg er glad for at høre at du fandt os den vej igennem!

Hvad UG skriver mht. optagelses prøverne på flyveskolerne er korrekt, men jeg vil gerne forsøge at uddybe det lidt mere og give min version af “baggrunden” for hvorfor det er således og derudover give dig et svar på hvad ”håndelags” prøven er samt hvad den går ud på.

Flyveskoler er mange gange “private virksomheder” der har en klar interesse i at have så mange elever som overhovedet muligt – så af den grund kan det måske virke mærkværdigt at de holder optagelses prøver og sorterer elever fra. Der er efter min mening mange grunde til at de gør dette – listen herunder er sikkert ikke komplet, men det var de punkter jeg umiddelbart kunne komme i tanke om, nævnt i tilfældig rækkefølge:

  1. Omdømme – flyveskolerne har et “omdømme” de skal tænke over. Såfremt de leverer elever der ikke er gode ambassadører for skolen vil det i sidste ende gøre det svært for skolen at tiltrække nye elever.
  2. Finansiering – eleven skal sikre sig finansiering af uddannelsen – såfremt eleven pludselig kræver en del ekstra træning (der er typisk lagt en lille buffer ind) kommer dette til at koste eleven ekstra. Det kan måske stille skolen i et dårligt lys, såfremt den får et rygte for ikke at
Læs mere

Hvorfor er pilotuddannelsen selvfinansieret?

Q: Det er mig bekendt at pilotuddannelsen koster i omegnen af 750.000 kroner – 1.1 million. Jeg forstår ikke hvorfor denne er selvfinansieret, da det er mig bekendt at andre uddannelser, af forskellige grader, også koster i omegnen af 1 millioner kr.

A: Prisen for pilotuddannelsen (grunduddannelsen) ligger typisk omkring 5- 750.000 Kr og dertil kommer der typisk en ekstra udgift til en typerating 150- 250.000 – så din pris er ganske realistisk.

For at jeg kan give dig et svar på dit spørgsmål, så tillad mig at give dig lidt historisk baggrund for branchen (som jeg ser den).

Selv når man korrigerer for inflationen, er det over de seneste 15- 20 år blevet mere og mere bekosteligt at blive pilot. Der er heller ikke længere det samme flow fra militæret (hvor uddannelsen er gratis) over i den civile branche og en række udgifter som før blev afholdt af luftfartsselskaberne (typerating og linetraining f.eks.) bliver i flere og flere tilfælde afholdt af piloten selv. Lønninger, personale goder, schedulering og pension modsvarer heller ikke de forhold man kunne finde tidligere. Det er en desværre en tendens i alle selskaber. Der er også sket noget med den vej man kom ind i et stort luftfartsselskab på. Tidligere gik den “normale” vej ind i et stort luftfartsselskab via en del af branchen man kalder “GA”. GA står for general aviation. Et job i GA kunne f.eks. være instruktør, banner-pilot, rundflyvnings-pilot, firma-flyvning, turbo-prop for et mindre selskab etc. Mange af disse job muligheder eksisterer ikke længere – men hvorfor egentlig ikke? Mit bud er at

Læs mere

Fra sommertid til vintertid

Q: Mit spørgsmål går ud på hvordan flyvelederne i kontroltårnet kan styre de fly der skal lette og lande når vi skifter fra sommertid til vintertid. Fx hvis der er et fly der skal lette kl. 02.05 i sommertid og så er der et fly der skal lette kl. 03.05 i sommertid som så vil blive til 02.05 i vintertid. Det vil sige de to afgange får samme afgangstid men med en times forskel pga. Vintertid.
Hvordan holder de styr på dette. Håber i forstår mit spørgsmål. Tak på forhånd

Læs mere

Introduktion til Luftfartsbranchen Workshop

Efter talrige opfordringer – gentager vi succesen: Introduktion til Luftfartsbranchen Workshop Søndag 24. november kl 1200 -1600, i hyggelige lokaler på Frederiksberg/ København Pris 1000,- DKK,  tilmelding på admin@spoerg-piloten.dk Workshoppen tager 4 timer og afholdes i hyggelige lokaler på Frederiksberg/ København af erfarne piloter med grundig branche indsigt. Vi har ikke et produkt vi skal sælge (pilot uddannelsen) og vi…

Læs mere

LiPo batterier i bagagen

Q: Hvorfor er der så strenge regler for hvad man må have med og alt skal være væskebeholdere skal være en vis størelse osv.
Så forstår jeg sandelig ikke man må have Lipo-batterier med. små kraftbomber jeg bruger til min quad. som kan tænde bål og evt eksplodere hvis de enten har for lidt strøm på eller har ligget for længe fuldt opladet. man kan starte en 6 cyl. bil med det batt, 110 Amp. og mindre end en pakke cigaretter.
Jeg bestilte to i Kina og de kom hurtigt med luftpost, de var meget balanceret i cellerne og gjorde ingen trussel, men hvem tjekker det før der opstår brand i lastrummet eller en kuffert i en passagers håndbagage eller lign. undskyld men jeg har også fået flyskræk og er obs. på alt! endda tænkt over hvordan jeg skulle erstatte piloterne hvis noget gik galt og jeg var den eneste, det handler lidt om ikke at have kontrol, 🙂   jeg har dog kun oplevet ild i en motor (så sådan ud forfra ved indsugningen) og en generator der gik død og alt lys slukkede på vej hjem fra Bangkok men de fik gang i den sidste reservegenerator (747)  vi lettede i tordenvejr, og så en meget hård landing der burde tjekkes før afgang igen, men det bliver det nok ikke, det var på Azorene , kastet ned på banen, for den var så kort sagde piloten, men han gjorde det samme i Billund lol 😉 ikke noget at sige til ting går i stykker, alle andre ture har været behagelige, men flyver ikke mere uden jeg har fået en flyversjus eller flere.  Happy flight
JJ
Ps. jeg opbevare mine lipo-batt. et tørt kold sted, nøje ballanceret til lagring, og et sted der kan tåle en stikflamme på ½ meter her i huset,  hvad gør i?

Læs mere

Afbrudt start ved meget høj fart

Q: Jeg vil lige hører om hvor farligt det er at afbryde en start lige inden den letter. Har oplevede det for nydeligt at flyet bremsede så hårdt op at det stod næsten sidelænds da det stoppede. Nogle passagererne begyndte at græde og nogle hyperventilere, meget skræmmende. Jeg tænker lidt på, at bremsningen har fundet sted lige inden V1, måske. Hvor tit sker det og har vi været i fare? Jeg har normal aldrig været bange for at flyve før, men nu er jeg desværre blevet meget bange for at sætte mig op i en flyver igen, efter den oplevelse.

Læs mere

Iltmasker

Q: Jeg har et spørgsmål angående iltmaskerne der kommer ud af panelet over sæderne hvis kabinetrykket falder. Hvor mange masker kommer der ud af samme lem hvis der er 3 sæder under? Jeg har flere gange tænkt over at hvis man har spædbørn med, som indtil de er 2 år sidder ved forældrene, så bør der være ekstra masker. Senest blev det diskuteret under vores ferie sidste uge, og nu er svaret altså eftertragtet.
Er det kun hvis kabinetrykket falder at maskerne falder ned?

Læs mere

Når private mennesker flyver droner.. skal man være bekymret?

Q: Jeg er bekymret vedr.  det store antal fjernstyrede fly / multicoptere som sælges i stort tal til private i disse tider. Jeg er selv ejer af en quad og gør alt for at overholde luftfartsregler for fjernstyrede luftbårne dimser. Der er mig bekendt ingen forsikring der dækker hvis jeg eller andre kommer uheldigt afsted pga. f.eks en kortslutning. Jeg mener der skulle lovgives på området, måske med krav om godkendelsesnummer (reg.nr.) og at det bliver muligt at forsikre dem, da teknikken kan svigte! Jeg har set der er kommet en lov i år om “FPV flyvning”, men burde der ikke også være et kursus man skulle bestå?

A: Tusind tak for dit spørgsmål,

Vi har ladet dit spørgsmål cirkulere rundt blandt de forskellige piloter der hjælper til med at svare på spørgsmål fra os.

Det er tydeligt at du er godt inde i sagerne og du har efter min mening ret i at det er et område som fortjener mere fokus og evt. lovgivning.

”Loven” lige nu omkring ”FPV” som du refererer til, har jeg også læst. http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/05%20Luftfart/04%20Luftfartserhverv/First%20Persons%20View.ashx

”Jf. BL 9-4 pkt. 4.1 a. skal flyvningen udføres på en sådan måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes for fare, og således at omgivelserne påføres så ringe ulempe så muligt.”

Dette afsnit giver dog ikke nærmere regler for hvorledes man opnår dette og med denne ”statement” er det korrekt at Trafikstyrelsen har

Læs mere

Jeg er en dreng på 13 år som har en kæmpe drøm om at være pilot i forsvaret

Q: Jeg er en dreng på 13 år som har en kæmpe drøm om at være pilot i forsvaret – og jeg har en række spørgsmål: Er der krav for højde? Hvor lang tid tager uddannelsen? Er det gratis? Hvis man nu uddanner sig som civil pilot er der så mulighed for at blive jetfly? Og hvilke krav er der?

Tak for din henvendelse – jeg er glad for at du har fundet vej forbi vores side!

Der er jo nogle år endnu, før det vil være realistisk for dig at kunne søge ind; både som civil pilot og militær pilot. Tingene kan derfor nå at ændre

Læs mere

Hvor meget benzin bruger et fly på en flyvetur fra København til New York og hvad er trykket uden for kabinen og inden for kabinen i 10 km højde?

Q: Vi er igang med at skrive et projekt i NV (naturvidenskabeligt grundforløb) omkring tryk og energi når man er oppe at
flyve. Vi vil gerne spørge hvad trykket er uden for kabinen og inde i kabinen i 10 km højde? Hvordan påvirker det flyet? Hvor meget benzin bruger et fly på en flyvetur fra: København til New York og fra København til San Fransisco
uden mellemlandinger?

A: Det lyder som et spændende projekt. Det vil vi naturligvis gerne være behjælpelige med. Jeres spørgsmål består jo af to dele, som alligevel har en vis sammenhæng. Det skal jeg vende tilbage til.

Indenfor luftfart bruger vi typisk amerikanske enheder, det vel sige vi betragter højde i fod og tryk i psi. I spørger til trykket i 10.000 m højde. Typisk vil et passagerfly på oversøiske ruter flyve i flere forskellige højder alt efter hvilken højde, der er mest optimal i forhold til vind, vægt og brændstofforbrug. For simplificeringens skyld har jeg valgt at svare på Jeres spørgsmål i en højde, som er meget typisk for et rutefly, nemlig 36.000′ (fod).

I 36.000′ er det atmosfæriske tryk omtrent 25% af trykket ved havoverfladen. Ved havoverfladen er trykket 14,7 psi, så i 36.000′ finder vi et atmosfærisk tryk på 0.25*14,7 = 3,7 psi. Da mennesker er meget dårlige til at optage ilt ved lavt partialtryk, vil vi i 36.000′ højde i løbet af ganske

Læs mere
Back To Top