Q: Jeg var ude og flyve med en Airbus 320 og da vi skulle til…
Hvor meget benzin bruger et fly på en flyvetur fra København til New York og hvad er trykket uden for kabinen og inden for kabinen i 10 km højde?
Q: Vi er igang med at skrive et projekt i NV (naturvidenskabeligt grundforløb) omkring tryk og energi når man er oppe at
flyve. Vi vil gerne spørge hvad trykket er uden for kabinen og inde i kabinen i 10 km højde? Hvordan påvirker det flyet? Hvor meget benzin bruger et fly på en flyvetur fra: København til New York og fra København til San Fransisco
uden mellemlandinger?
A: Det lyder som et spændende projekt. Det vil vi naturligvis gerne være behjælpelige med. Jeres spørgsmål består jo af to dele, som alligevel har en vis sammenhæng. Det skal jeg vende tilbage til.
Indenfor luftfart bruger vi typisk amerikanske enheder, det vel sige vi betragter højde i fod og tryk i psi. I spørger til trykket i 10.000 m højde. Typisk vil et passagerfly på oversøiske ruter flyve i flere forskellige højder alt efter hvilken højde, der er mest optimal i forhold til vind, vægt og brændstofforbrug. For simplificeringens skyld har jeg valgt at svare på Jeres spørgsmål i en højde, som er meget typisk for et rutefly, nemlig 36.000′ (fod).
I 36.000′ er det atmosfæriske tryk omtrent 25% af trykket ved havoverfladen. Ved havoverfladen er trykket 14,7 psi, så i 36.000′ finder vi et atmosfærisk tryk på 0.25*14,7 = 3,7 psi. Da mennesker er meget dårlige til at optage ilt ved lavt partialtryk, vil vi i 36.000′ højde i løbet af ganske kort tid miste bevidstheden, og ultimativt dø pga iltmangel. Derfor trykrejser man flykabiner til en højde svarende til 8.000′. Det svarer til omkring 2,5 km, og er ofte den højde elitesportsfolk træner højdetræning i. Af samme grund er piloter faktisk i forbløffende god form, selvom de ikke nødvendigvis dyrker en masse sport.
Når et fly konstrueres, bygger man kroppen og kabinen til at modstå en trykdifferens på 8 psi. Det vil sige, at trykforskellen mellem flyets inderside og yderside er 8 pund per kvadrattomme, eller omkring 0,56 kg/cm2. Det lyder jo umiddelbart ikke af meget, men der er ganske store kræfter på spil. Et spørgsmål, der oftest stilles piloter er, hvad sker der hvis døren pludselig åbnes under flyvning? Døren på en Airbus A320, som jeg flyver måler 32*73 tommer. Det vil sige den har et areal på 2336 kvadrattommer. Med et differantialtryk på 8 psi, giver det et samlet tryk på døren på 18.700 pund! Eller omkring 8,5 ton! Da døren er sikret blandt andet med kabinetrykket, kræver det altså en mere end almindelig god portion havregrød for at rokke den! Et fly er naturligvis bygget til at modstå disse store kræfter. Men rent faktisk udvider flykroppen sig, og trækker sig sammen igen under flyvning. Den seneste teknologi, som blandt andet Boeings B787 Dreamliner benytter sig af, er kompositmaterialer, som ikke har samme bevægelse. Derfor kan man trykrejse kabinen til et højere tryk og dermed opnå en lavere kabinehøjde på omkring 6000′. Dette har en positiv effekt på passagererne, som skulle blive mindre trætte og døje mindre med jetlag (men piloterne vil jo så tilsvarende være i langt dårligere form, end os, der flyver almindelige fly af metal!)
Et jetfly bruger brændstof, der egentligt mest kan forklares som forfinet diesel. På grund af de enorme mængder, påvirkning af temperatur og andre faktorer, ændrer fuel volumen sig løbende under en flyvning. Vi piloter er naturligvis meget opsatte på at vide præcist hvor meget fuel vi har i tankene. Derfor betragter vi altid brændstofmængden i masseenhed fremfor volumen (og fordi brændstoffets potentielle kemiske energi er direkte proportional med massen). På de to ruter I har nævnt vil jeg bruge som eksempel en Airbus A330-300, som er den type SAS blandt andet benytter. En tur fra København til New York tager lidt under 8 timers flyvetid. En tur til San Francisco omkring 11. En A330-300 har et gennemsnitligt brændstofforbrug på lidt over 5000 kg/timen. Så der bruges altså henholdsvis 40 og 55 tons! Flybrændstof har en massefylde på 0,79, så omregnet til liter giver det så 50.000 l til New York, og 70.000 l til San Francisco. Det lyder umiddelbart af meget, men omregnet til forbrug per sæde-kilometer ender vi faktisk helt nede på 0,035 l/sæde-km. Sammenlignet med en bil med 4 passagerer, svarer det ca til 7 km/l. Det er omtrent en tredjedel af, hvad man vil forvente af en moderne dieselbil, men til gengæld flyver vi så 900 km/t!
Jeg håber I kan bruge svarene. I er altid meget velkomne til at stille os spørgsmål.
På vegne af Spørg Piloten og med venlig hilsen
Jakob
Følg os på facebook, instagram og youtube: https://www.facebook.com/spoerg.piloten/ https://www.instagram.com/ask.a.pilot/ https://www.youtube.com/channel/UCPjty8PNr02U3jfqfw5k1LA
How much fuel is user to fly from Denmark to Sofia
The distance from Copenhagen to Sofia is about 2.000 km. That will give you a flying time of about two and a half hours. My guesstimate will be 6.000 – 6.500 kg fuel used.
Hej
Hvilken farve kan flybrændstof have? Vi oplever ind i mellem en duft af petrolium. Vi regner med det er fra fly, idet vores hus ligger i en indflyvnings route til CPH.
Mvh tage