Om bord på flyvemaskinen

Må man bare uden videre flytte sæde? Er det ikke farligt?

Q: Mit spørgsmål stammer fra en tur med et Turkish Airlines fly for et par år siden. Det fly vi skal med (fra Billund), har en kort mellemlanding i København. Flyet er kommet direkte fra Tyrkiet til Billund, og i Billund skal der både passagerer af og på. Da vi skal om bord på flyet er “vores” pladser optaget, af de passagerer der skal af i København! Men må man godt det? Skal man ikke af hensyn til sikkerhed osv., blive på den plads, der er opgivet på ens boarding pass?

A: Lad mig lige starte med at slå fast at jeg ikke mener at du/ I har været udsat for en alvorlig sikkerhedsbrist eller fare på nogen måde ved jeres flyvning med Turkish Airlines. Men tillad mig at komme lidt ind på hvorledes det er mht. “faste pladser” om bord…

Generelt er det således at man naturligvis skal sætte sig på den plads, der står angivet i ens boarding kort. Der er mange selskaber, der tager ekstra betaling for at man på forhånd kan vælge pladser – så holder mig sig ikke til ens “plads” risikerer man lidt sure mine fra ens medpassagerer. Er det dog således, at du kan blive enig med dine medrejsende om at du f.eks. tager pladsen ved vinduet og at en anden tager din plads ved gangen, eller at du flytter to rækker frem fordi det så gør at i alle sammen “får lidt mere plads omkring jer” – ja, så er der som udgangspunkt ikke noget galt i det, hvis i altså pænt har spurgt kabinepersonalet først. Hos selskaber (f.eks. SAS) hvor der er rejsende med forskellige typer af billetter (GO og PLUS) så er det klart at man bliver nød til at holde sig i den “afdeling” man hører til, da der f.eks. på PLUS(business) måske bliver serveret mad og drikke. Så der kan ligge noget praktisk bag at man som udgangspunkt skal sætte sig på sin “plads”. Derudover kan det være at enkelte passager har bestilt en særlig service (ekstra ben plads f.eks.) eller forudbestilt tax free eller en

Læs mere→

Transfer i Zürich

Q: Jeg skal til Malaga om to måneder og har pga pris valgt at mellemlande i Zürich både ud og hjem. Jeg lider af flyskræk, men nægter at lade mig begrænse.
Vi skal flyve med Swiss begge veje, men SAS flyver på strækningen Kbh-Zürich/Zürich-Kbh.
Jeg har aldrig prøvet at mellemlande før og er bekymret for flere ting.
1. Vi har på udturen 1 time og 5 minutter til at nå næste fly. Skal vi selv sørge for at tjekke bagagen ind igen? Kan vi overhovedet nå det?
2. Det er vigtigt for mig at sidde fremme i flyet, ihvertfald ikke længere tilbage end vingen. Normalt booker jeg plads ved bestilling, men det var ikke en mulighed. Skal jeg ringe til SAS og swiss for at få styr på pladserne?
3. Kan I udfra flynumrene fortælle hvilke maskiner jeg skal flyve med?
Info: Vi har booket hele rejsen via flybillet.dk og jeg går derfor ud fra (?), at der er tale om en samlet billet.  Billetten er ihvertfald et dokument hvor tider mm. står samlet.

Fly fra kbh lx4701, fra Zürich  lx2110, hjem fra malaga fly nr lx2115 og fra Zürich Lx4704.

Læs mere→

Motorerne stopper og flyveren glider gennem luften – eller falder som en sten?

Q: Hvis en Boeing 777 eller 737 – altså et fly i “passagerfly størrelse” – oplevede at alle motorer stopper med at virke, hvordan vil flyet så falde? Og hvor lang tid ville det kunne holde sig i luften? Vil flyet falde lineært, eksponentielt eller noget helt tredje?

A: Såfremt vi antager at alle motorer pludselig holdt op med at producere fremdrift samtidigt, så vil et moderne passagerfly kunne svæve ganske langt. Hvor langt afhænger af en række faktorer så som – hvad er hastigheden af flyet når motorerne går ud, hvad er højden på flyet, har flyet medvind eller modvind (dette har betydning for flyets ”ground speed” og dermed glide distance), er ”high

Læs mere→

Flystyrt – MH370

Q: Hvilke systemer bruger man til at spore forsvundne fly? Kan det virkelig passe, at der i år 2014 endnu ikke er implementeret en teknologi til mere effektiv sporing af kæmpe passagerfly, som kunne redde menneskeliv?
Jeg spørger med reference til den tragiske nyhed om en Boeing 777 fra Malaysia Airlines (MH370), som i skrivende stund har været forsvundet uden spor i over 12 timer. Der kan drages flere paralleller med ulykken for 5 år siden med Air France 447, som forsvandt fra radaren over Atlanterhavet. Her tog eftersøgningen mange måneder, og der gik lang tid før man fandt de sorte bokse.
Hvorfor har man ikke en GPS indbygget i de sorte bokse? Hvis man kan bevare lydoptagelser og enorme mængder data under ekstremt tryk, hvor er så den tekniske udfordring ved at indbygge en mere præcis sporingsenhed? Eller i det mindste udsende signaler lige op til impact, som fungerer uafhængigt af radaren?

A: Tak for dit spørgsmål. Lad mig starte med at slå fast, at vi på Spørg Piloten ikke er eksperter indenfor undersøgelser af ulykker; vores primære opgave er at undgå dem. Jeg er voldsomt mystificeret over, hvad der mon er sket med MH370, men til det svar må vi vente på en redegørelse for denne tragiske hændelse.

Alle fly er i dag udstyret med en ELT, Emergency Locator Transmitter, der ved aktivering enten automatisk eller manuelt udsender et signal på den civile og militære nødfrekvens. Dette signal kan så spores med det rette udstyr. Systemet går næsten 100 år tilbage og er naturligvis blevet forfinet og videreudviklet, men er ikke decideret fornyet eftersom det virker!

Fælles for Air France og Malaysia Airlines er, at de begge forsvandt i vandet. Jeg formoder der er radardækning der, hvor MH370 forsvandt, men husker ikke på stående fod, om dette var tilfældet med AF447. Ikke desto mindre fungerer civile radarer ikke helt som mange går rundt og tror. I et fly sidder en “transponder”, som udsender et kodet signal med en hel masse oplysninger til et

Læs mere→

Hvad blev der sagt? Uforståelig pilot og kabinepersonale…

Q: Det er min opfattelse at alt for mange piloter og stewardesser i meddelelser til passagererne i flyet generelt taler et alt for hurtigt og sjusket mumlet, som er svært forståeligt. Findes der indenfor luftfarten et organ, som arbejder med forbedring af sådanne forhold?

A: Tak for dit spørgsmål. Der findes intet organ indenfor branchen, der har til formål at fremme kommunikationen fra piloter og kabinepersonel. Faktisk fristes jeg til at tro, at især piloter traditionelt har for vane, at mumle sig igennem disse meddelelser. Jeg har undersøgt det en lille smule, og det tætteste jeg er kommet på et bevis er i Tom Wolfe’s fremragende bog “The Right Stuff.” (Dansk: “Mænd af Rette Støbning.”) Her tilskrives æren for pilotmumlen Chuck Yeager, der i offentligheden er berømt for at have

Læs mere→

Hvordan undgår man at cremer/ væsker løber ud i tasken og ødelægger rejsen?

Q: Oplever at cremer i en plasticbeholder, løber ud af beholderen/krukken på flyrejser. Glaskrukke vejer for meget. Cremer må jo desværre ikke være i flykabinen, men i flyets lastrum, hvor der ikke er trykudligning. Hvad kan jeg gøre for at cremerne ikke løber ud i tasken? Hvilken krukke/beholder kan anvendes? Er der andre gode råd.

A: Tak for din email – dejligt at du fandt frem til os!

Jeg kan sagtens nikke genkendende til hvad du skriver og jeg håber du kan bruge mine råd.

Jeg har selv prøvet det op til flere gange… man pakker tasken ud og finder tandpasta, creme osv. løbet ud i tasken udover diverse genstande. Dette kan ske uanset om cremen er pakket i håndbagagen eller i flyets lastrum. Det er ikke korrekt at cremer IKKE må medbringes i flykabinen (håndbagagen) – det må de godt, men med visse restriktioner som jeg vil komme ind på senere. De fly jeg

Læs mere→

Iltmasker

Q: Jeg har et spørgsmål angående iltmaskerne der kommer ud af panelet over sæderne hvis kabinetrykket falder. Hvor mange masker kommer der ud af samme lem hvis der er 3 sæder under? Jeg har flere gange tænkt over at hvis man har spædbørn med, som indtil de er 2 år sidder ved forældrene, så bør der være ekstra masker. Senest blev det diskuteret under vores ferie sidste uge, og nu er svaret altså eftertragtet.
Er det kun hvis kabinetrykket falder at maskerne falder ned?

Læs mere→

Hvor meget benzin bruger et fly på en flyvetur fra København til New York og hvad er trykket uden for kabinen og inden for kabinen i 10 km højde?

Q: Vi er igang med at skrive et projekt i NV (naturvidenskabeligt grundforløb) omkring tryk og energi når man er oppe at
flyve. Vi vil gerne spørge hvad trykket er uden for kabinen og inde i kabinen i 10 km højde? Hvordan påvirker det flyet? Hvor meget benzin bruger et fly på en flyvetur fra: København til New York og fra København til San Fransisco
uden mellemlandinger?

A: Det lyder som et spændende projekt. Det vil vi naturligvis gerne være behjælpelige med. Jeres spørgsmål består jo af to dele, som alligevel har en vis sammenhæng. Det skal jeg vende tilbage til.

Indenfor luftfart bruger vi typisk amerikanske enheder, det vel sige vi betragter højde i fod og tryk i psi. I spørger til trykket i 10.000 m højde. Typisk vil et passagerfly på oversøiske ruter flyve i flere forskellige højder alt efter hvilken højde, der er mest optimal i forhold til vind, vægt og brændstofforbrug. For simplificeringens skyld har jeg valgt at svare på Jeres spørgsmål i en højde, som er meget typisk for et rutefly, nemlig 36.000′ (fod).

I 36.000′ er det atmosfæriske tryk omtrent 25% af trykket ved havoverfladen. Ved havoverfladen er trykket 14,7 psi, så i 36.000′ finder vi et atmosfærisk tryk på 0.25*14,7 = 3,7 psi. Da mennesker er meget dårlige til at optage ilt ved lavt partialtryk, vil vi i 36.000′ højde i løbet af ganske

Læs mere→

Trykudligning i fragtrum

Q: For en del år siden var min familie og jeg på ferie i Irland, hvor vi forelskede os i en lille lænkehund – en Jack Russel terrier, som vi fik ondt af og derfor tog med hjem til Danmark.
Vi fløj med SAS og da hunden vejer over 6 kg, skulle han transporteres i flyets opvarmede fragtrum.
SAS lavede imidlertid en frygtelig fejl, og puttede ham i det normale fragtrum. Da vi landede kom kaptajnen ind og fortalte os om fejlen, og at hunden ikke havde overlevet. Min mor som er dyrlæge insisterede imidlertid på at komme direkte hen til hunden, der viste sig kun at være bevidstløs. Hun fik ham opvarmet, og i dag har vi en dejlig 13-årig hund, Glen, som i mange år efter den ubehagelige oplevelse dog gik i panik, hvis han nærmede sig noget, der kunne ligne en flyvemaskine – eks. en færge.
Vi kan fornemme, at vi har været heldige, og at vi har en sej lille hund – som har klaret en slem nedkøling, men jeg kom til at tænke på: hvordan er det egentlig med trykudligningen i flyvemaskiners fragtrum?

Læs mere→
← Newer Posts
Older Posts →
Back To Top