skip to Main Content

Flystyrt – MH370

Q: Hvilke systemer bruger man til at spore forsvundne fly? Kan det virkelig passe, at der i år 2014 endnu ikke er implementeret en teknologi til mere effektiv sporing af kæmpe passagerfly, som kunne redde menneskeliv?
Jeg spørger med reference til den tragiske nyhed om en Boeing 777 fra Malaysia Airlines (MH370), som i skrivende stund har været forsvundet uden spor i over 12 timer. Der kan drages flere paralleller med ulykken for 5 år siden med Air France 447, som forsvandt fra radaren over Atlanterhavet. Her tog eftersøgningen mange måneder, og der gik lang tid før man fandt de sorte bokse.
Hvorfor har man ikke en GPS indbygget i de sorte bokse? Hvis man kan bevare lydoptagelser og enorme mængder data under ekstremt tryk, hvor er så den tekniske udfordring ved at indbygge en mere præcis sporingsenhed? Eller i det mindste udsende signaler lige op til impact, som fungerer uafhængigt af radaren?

A: Tak for dit spørgsmål. Lad mig starte med at slå fast, at vi på Spørg Piloten ikke er eksperter indenfor undersøgelser af ulykker; vores primære opgave er at undgå dem. Jeg er voldsomt mystificeret over, hvad der mon er sket med MH370, men til det svar må vi vente på en redegørelse for denne tragiske hændelse.

Alle fly er i dag udstyret med en ELT, Emergency Locator Transmitter, der ved aktivering enten automatisk eller manuelt udsender et signal på den civile og militære nødfrekvens. Dette signal kan så spores med det rette udstyr. Systemet går næsten 100 år tilbage og er naturligvis blevet forfinet og videreudviklet, men er ikke decideret fornyet eftersom det virker!

Fælles for Air France og Malaysia Airlines er, at de begge forsvandt i vandet. Jeg formoder der er radardækning der, hvor MH370 forsvandt, men husker ikke på stående fod, om dette var tilfældet med AF447. Ikke desto mindre fungerer civile radarer ikke helt som mange går rundt og tror. I et fly sidder en “transponder”, som udsender et kodet signal med en hel masse oplysninger til et system kaldet sekundær radar. Denne radar kan kun “se” signaler udsendt fra transpondere. Slukkes dette (transponderen) på den ene eller anden måde, er radaren blind. Oftest samkøres dette dog med en primær radar, som “ser” fly ved radiosignaler. Begge systemer har sine fordele og ulemper. Dertil er der militærets arsenal af overvågnings udstyr, som dog ikke normalt anvendes i civile sammenhænge.

Som jeg indtil videre har forstået vedrørende hændelsen ved Malaysia, forsvandt B777’eren fra radaren i en højde af 35.000′ Jeg vil som sagt ikke gisne om, hvad der kan være sket, men uanset hvad, så kan flyet fra denne højde nemt have tilbagelagt op til 150 km inden da har ramt vandet. Det vil sige et område på størrelse med Jylland, der skal afsøges! Hertil kommer, at såfremt flyet er styrtet i havet frem for en forsøgt nødlanding, vil det være som splittet i atomer, og sunket i havet.

AF447 udsendte faktisk data inklusiv højde, hastighed og kurs samt position lige indtil nedslaget. Alligevel spiller andre faktorer ind. Vind, strøm og især vandets dybde og temperatur. ELT fungerer på frekvenser der er line-of-sight. Under vand er signalet sværere at spore, især på så enorme dybder. På land er de faktisk relativt nemme at finde, og et GPS signal vil blot være overflødigt. Under vand fungerer GPS ikke. Signalerne fra satelitterne er så svage, at en GPS modtager kun kan finde dem ved at bruge nogle advancerede algoritmer sammen med en almanak om deres relative position. Populært sagt lytter den efter stilhed i baggrundsstøj.

Dine spørgsmål er blevet stillet af mange andre rundt om i verden disse dage. Der bliver brugt store summer og ressourcer på at forhindre ulykker og perfektionere redningsarbejdet. Desværre må vi acceptere, at ulykker sker, og så lære af dem. På trods af, at vi lever i en tid med Find my iPhone, Flightradar24, Facebook og Google Maps, så er tingene ikke altid helt så ligetil i den virkelige verden, i hvet fald ikke inden for luftfart. Ny teknologi bliver hele tiden indført, og det er en branche hvor sikkerhed normalt altid går forrest. Malaysia Airlines og Boeing B777 har en meget flot sikkerhedsmæssig historie. Jeg er, som mange andre professionelle i luftfartsbranchen, derfor meget interesseret i at finde ud af, hvad der mon er sket.

Desværre tør jeg godt konkludere (udfra hvad jeg indtil videre ved om ulykken) at selvom redningsmandskab havde været ved stedet blot få minutter efter nedslaget, ville der hverken i tilfældet AF447 eller MH370 være nogen overlevende.

Jeg håber dette besvarer dine spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Spørg Piloten gør opmærksom på at indlæg, hverken i brudstykker eller som helhed, må bruges i “pressen” uden nævnelse af “Spørg Piloten” og uden forudgående tilladelse.

På vegne af Spørg Piloten

Jakob

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top