skip to Main Content

Trykudligning i fragtrum

Q: For en del år siden var min familie og jeg på ferie i Irland, hvor vi forelskede os i en lille lænkehund – en Jack Russel terrier, som vi fik ondt af og derfor tog med hjem til Danmark.
Vi fløj med SAS og da hunden vejer over 6 kg, skulle han transporteres i flyets opvarmede fragtrum.
SAS lavede imidlertid en frygtelig fejl, og puttede ham i det normale fragtrum. Da vi landede kom kaptajnen ind og fortalte os om fejlen, og at hunden ikke havde overlevet. Min mor som er dyrlæge insisterede imidlertid på at komme direkte hen til hunden, der viste sig kun at være bevidstløs. Hun fik ham opvarmet, og i dag har vi en dejlig 13-årig hund, Glen, som i mange år efter den ubehagelige oplevelse dog gik i panik, hvis han nærmede sig noget, der kunne ligne en flyvemaskine – eks. en færge.
Vi kan fornemme, at vi har været heldige, og at vi har en sej lille hund – som har klaret en slem nedkøling, men jeg kom til at tænke på: hvordan er det egentlig med trykudligningen i flyvemaskiners fragtrum?

A: Tak for din historie, en skrækkelig en af slagsen, men med en god slutning.
Fragtrummet er et forseglet rum og der vil derfor ikke være samme tryk udenfor som inde i fragtrummet. Det betyder at det er trykrejst ligesom resten af flyvemaskinen.
Grunden til dette er bl.a. at det skal overholde visse krav til brandsikring. Hvis det ikke var forseglet kunne der hele tiden komme frisk luft ind og branden ville være umulig at få under kontrol.
Visse fragtrum er udstyret med halv- eller helautomatiske brandslukningssystemer. Disse fungerer kun hvis den gas der bliver sendt ud for at kvæle branden ikke bliver suget over bord.
De fragtrum, der normalt er udstyret med den højeste form for brandslukning, er om bord på langdistance flyvemaskiner eller deciderede fragt flyvemaskiner.
Fragtrummet og kabinen er begge trykrejst, men det er kun kabinen der er tempereret og har frisk luft der cirkulerer. Ikke en regel uden en undtagelse. Der er også fragtrum der er tempererede, og det var naturligvis her Glen skulle have været under flyvningen.
Det der nok har reddet Glen er, at jeres flyvetur var relativ kort, og tiden han var underkølet ikke var så forfærdelig lang.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment

  1. Jeg har aldrig været god til at trykudligning. Normalt gør det pisseondt og jeg høre som en gammel skrattende højtaler et døgn efter landing. De senere år er det forværret. Og sidste gang var for tre måneder siden og gjorde vanvittig ondt. Og jeg har stadig tinitus og prop. Så min tanke er blevet følgende – kan man spare brændstof på at lave en “dårlig” trykudligning af kabinen ? Eller er jeg bare “heldig” når maskinen, eller piloten laver god trykudligning, og andre gange uheldig ? Kan piloten overhovedet styre niveauet af trykudligning ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top