skip to Main Content

Hvad blev der sagt? Uforståelig pilot og kabinepersonale…

Q: Det er min opfattelse at alt for mange piloter og stewardesser i meddelelser til passagererne i flyet generelt taler et alt for hurtigt og sjusket mumlet, som er svært forståeligt. Findes der indenfor luftfarten et organ, som arbejder med forbedring af sådanne forhold?

A: Tak for dit spørgsmål. Der findes intet organ indenfor branchen, der har til formål at fremme kommunikationen fra piloter og kabinepersonel. Faktisk fristes jeg til at tro, at især piloter traditionelt har for vane, at mumle sig igennem disse meddelelser. Jeg har undersøgt det en lille smule, og det tætteste jeg er kommet på et bevis er i Tom Wolfe’s fremragende bog “The Right Stuff.” (Dansk: “Mænd af Rette Støbning.”) Her tilskrives æren for pilotmumlen Chuck Yeager, der i offentligheden er berømt for at have gennembrudt lydmuren, og hos piloter berømt/berygtet for hans “West Virginia drawl.” I følge Tom Wolfe blev dette kopieret af først flyvevåbnet piloter, senere de civile og det har spredt sig over Atlanten.

Faktisk viser mange undersøgelser, at passagerer sætter stor pris på især kaptajnens meddelelser. Det betyder rigtig meget, at en rolig stemme forklarer eventuelt opståede problemer. Desværre er dette stadig i sin spæde barndom, og derfor kan du stadig opleve mumlende og sjuskede meddelelser i et fly. Der er fokus på det, og der kommer mere og mere fokus på, at give passagerene en god oplevelse.

Jeg er en årgang 1976, men jeg kategoriserer mig selv som af den gamle skole. Mange af mine styrmænd og kabinepersonel var end ikke født, da muren faldt, og den yngre generation taler et helt andet sprog. Det er også en faktor, og bestemt noget flyselskaberne er klar over, og arbejder med. Omvendt skal vi også følge med tiden. Det er en balanceakt.

Hvis du igen oplever en dårlig eller uforståelig meddelelse fra piloter og/eller kabinepersonel, kan du altid spørge dem om at få informationen gentaget. Vi er glade for feedback. Nogle gange er det måske noget så banalt som dårlig kvalitet og lyd i højtalersystemet. Så retter vi det, og gentager meddelelsen. Det kan jo også være andre gæster vil have glæde af det.

På vegne af Spørg Piloten og med venlig hilsen

Jakob

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top