Q: Jeg var ude og flyve med en Airbus 320 og da vi skulle til…
Computerne i flyvemaskinen
I en airbus (og sikkert også mange andre fly) er det så vidt jeg ved en computer, der styrer det hele. Jeg ved, at pilotens job er at overvåge det hele, og at han til enhver tid kan gribe ind. Men min store skræk er, at computeren laver fejl!! Jeg er jo selv computerbruger og ved, hvor mange fejl, der opstår. Hvis der nu opstår en fejl under takeoff i computeren og flyet ikke gør det det skal? Osv. Osv.
Computerne i flyvemaskinen
De computere der styrer flyvemaskinen er heldigvis ikke de samme slags computere som findes i vores hjem. De bliver bygget til de meget specifikke formål de skal betjene og skal ikke lave andet. De er ikke på internettet og bliver angrebet med virus. Det er en videnskab, der bliver forsket meget i; at gøre tingene så ufejlbarlige som mulige. Derfor sørger man for, at der er så mange computere som muligt, der styrer flyvemaskinen, da man har fundet ud af, at man kan minimere ulykker på den måde.
Hvis der opstår en fejl under take off, så kommer det lidt an på, hvad for en slags flyvemaskine der er tale om, i forhold til hvem der styrer hvad. Hvis vi holder os til de mest almindelige flyvemaskine, så er det piloterne, der flyver flyvemaskinen manuelt i tilfælde af problemer under takeoff. På andre flytyper kan autopiloten stadig bruges, selvom man får en fejl under takeoff. Det har noget at gøre med de funktioner som flyvemaskinen er udstyret med. Begge metoder er sikre og øves af piloterne, når vi er i flysimulatoren.
Andre interessante spørgsmål du måske kunne være interesseret i
Hvad sker der ved motorstop i en helikopter?
Kan kabinebesætningen lande flyet?
Hvad gør en F16 pilot hvis han/ hun skal på toilettet?
Hvad hvis piloterne falder i søvn?
Hvis du selv har et spørgsmål?
Du kan stille os spørgsmål via vores engelske hjemmeside.
Vi håber du blev lidt beroliget af at læse vores svar omkring computerne i flyvemaskinen, men skulle der dukke nye spørgsmål op er du velkommen til at tage kontakt igen.
Mvh
Spørg Piloten
This Post Has 0 Comments