skip to Main Content

Kunne man forestille sig under en indflyvning, at piloten egentlig sætter motoren ud af drift, I et simpelt forsøg på at spare brændstof og svæve noget af turen?

Q: Jeg led af flyskræk, men eftersom jeg nu har et arbejde, der gør jeg jævnligt er nød til at sætte mig ind I et fly, er det ligesom gået fra at være en skræk til at være normalt at flyve. Dog havde jeg en pudsig oplevelse for et par uger siden under en indenrigsflyvning fra Bangkok til Surat Thani – en flyvning på ca. 1 time og 10 min.

CA. halv vejs, er det helt tydeligt at høre at piloten sætter omdrejningerne ned på motoren, hvilket jo ikke er unormalt, da vi også er ved at nå det punkt hvor han starter indflyvningen, dog var det her en oplevelse der satte nogle tanker I gang, fordi for “mig” lød det som om motoren gik helt I stå, og et par minutter efter prøvede piloten at få motoren igang igen. Det skal også siges at lige bagefter at omdrejningerne blev sat ned begyndte flyet sin nedstingning (I normal hastighed, ingen ting der).

Mit spørgsmål er så – Kunne man forestille sig under en indflyvning, at piloten egentlig sætter motoren ud af drift, I et simpelt forsøg på at spare brændstof og svæve noget af turen?

A: Du har uden tvivl ikke været udsat for nogen fare og det du beskriver er helt normal procedure.

Lige lidt baggrunds info: Det forholder sig således, at der er mange fordele (primært besparelse af brændstof) for et fly at have en høj rejsehøjde – jeg har ikke officielle tal, men jeg mener at have hørt at blot flyet har 5- 10 min på rejsehøjden (cruise), så er det brændstof besparende i forhold til at vælge en lavere højde. På den B737 jeg flyver til daglig er det ikke unormalt at vi bruger omkring 2000 liter brændstof på at nå til

Læs mere

Flyskræk

Q: Hej, først og fremmest en stor tak fordi I stiller jeres kompetencer og viden om flyvning til rådighed for borgere, som er afskåret fra at gennemføre en flyvning pga flyskræk. Det er et stort tab af kontrol at vælge flyvning og en kæmpe tillid til den forreste mand i cockpittet.

Min mand, vores to børn og jeg, skal snart opfylde en stor drøm om en tur til USA. Desværre, er jeg som en del andre, virkelig helt ekstremt flyskræk og skriver fordi jeg lige nu overvejer at aflyse rejsen. Vi skal flyve med British Airways fra Heathrow den 13 juli 2014 mod New York, og den 28 juli skal vi flyve tilbage til Heathrow fra Washington lufthavn. Jeg ved ikke ret meget om flyvning, hvilket min fornuft siger mig, er et ret gældende moment i min usikkerhed og frygt for at falde ned med den her store Boeing 747 som vi skal flyve med.

Jeg kan forstå, at der lige nu hersker en Tropisk orkan på USAs østkyst, også kaldet “Arthur”, og denne “Arthur” har desværre min fulde opmærksomhed, og jeg vil meget gerne vide, om vi mon kan være sikre på, at piloten vælger at indstille flyvningen, hvis denne storm raser over østkysten i juli måned?

Samtidig har jeg nøje studerer vejrudsigten og kan se, at der lokalt på destinationen ser ud til at blive kraftigt stormvejr den 13 juli og det gør mig helt vildt bange for, om vi mon havner i træls turbulens eller i værste fald, at flyets Stall – alarm udløses fordi flyet pga tordenvejret pludselig taber højde.

Samtidig har jeg læst om de her farlige cumulonimbus skyer, som stikker helt op til 12.000-13.000 meters højde, og som en pilot har udtalt, er temmelig farlige at flyve igennem. Tænker, om de såkaldte CB’er er livsfarlige og om de ofte optræder på denne rute over atlanten? Vi vælger gerne en anden rute, både ud og hjem, såfremt det kan have nogen indflydelse på risikoen for ryge ind i en tropisk storm eller opleve træls turbulens. Har selvfølgelig også den her skrækkelige fly ulykke for ca 5 år siden in mente, hvor et Air France fly styrtede ned, måske pga ekstrem turbulens og fejl på hastigheds sensorerne?

I hvert fald en grusom hændelse, som jeg håber piloterne har gjort erfaringer af.

Dertil kommer, om det er piloten selv der bestemmer om en flyvning skal gennemføres eller aflyses? Og, er der typisk mere turbulens over atlanten i juli måned end på andre tidspunkter?

Og, nu til det sidste spørgsmål, hvis nu det værste sker og flyet styrter ned i atlanterhavet, er det så overhovedet muligt, at nødlande på atlanterhavet, uden at flyet knækker midt over eller synker?

På forhånd mange tak for hjælpen! Venlig hilsen fra den måske kommende fly passager.

Læs mere

Kan man risikere at landingshjulene ikke vil folde sig ud, og hvis der her er en risiko, er der så noget man kan gøre ?

Q:  Vi er en familie på 5 der planlægger en ferie til Tyrkiet til efteråret. Jeg er ENORMT bange for at flyve. Har både klaustrofobi, dødsangst og højdeskræk og vil til hypnotisør inden da. Det skal lige siges at jeg for mange år siden var i Grækenland og flyturen gik super fint, men flyskrækken er først kommet efter jeg har fået børn. Mit spørgsmål er (jeg kan ikke finde noget info om det på nettet) kan man risikere at landingshjulene ikke vil folde sig ud, og hvis der her er en risiko, er der så noget man kan gøre ?

Læs mere

Torden, ramt af lyn i luften – var vi tæt på en ulykke?

Q: Jeg har på en flyvning fra Korsika, prøvet at flyets ene vinge blev ramt af et lyn. Lyset i kabinen slukkede og flyet begyndte at dale nedad i en  lodret retning. Det føltes som flere minutter at det dalede, folk skreg. Besætningen spændte deres sikkerheds seler og sad bare og sagde ingen ting. Efter et stykke tid kom lyset tilbage og der blev sagt at vi skulle forblive fastspændt resten af turen og at piloten forsøgte at styre uden om et tordenvejr. Vi havde hård turbulens og lufthuller hele vejen til landing. Idag er jeg super flyskræk og har fløjet to gange siden, men det har været et helvede -de to sidste år har jeg taget toget til Italien 🙂

Det ville være rart at få et bedre forhold til at flyve igen, pt flyver jeg ikke længere, og hver gang tænker jeg på -tænk hvis der kommer torden igen eller lufthuller mm næste gang…. var vi tæt på en ulykke sidst ….?

A: Det er naturligvis svært at sige med sikkerhed, helt præcist hvad der er foregået på din flyvning hjem fra Korsika – men jeg kan sagtens forstå, at du har oplevet det som værende ubehageligt. Jeg håber du vil kunne bruge mit svar til at få lidt ro i sindet.

På din tur hjem fra Korsika har i tydeligvis fløjet igennem et område med atmosfærisk aktivitet; torden. Jeg har svært ved at forestille mig at dette er kommet som en overraskelse for piloterne. Moderne fly har moderne teknologi (vejr radar) der kan bruges til at navigere rundt om sådanne områder. Vejr radaren opfanger dog ikke lyn direkte, men (trods udtrykket ”Lyn fra en klar himmel”) så har lyn og turbulens det med at hænge sammen med tilstedeværelsen af ”store vand molekyler” og det er netop vand molekylerne at radaren er i stand til at opfange. De ”store vand molekyler” optræder i de skyer hvor der KAN være torden og turbulens. Nedenunder ser du et billede af hvordan et moderne fly’s radar fungerer. Det er områderne med rødt at man bør forsøge at undgå.

Airplane weather radar return

Når vi som piloter bliver præsenteret for oplysninger fra vejr radaren, begynder vi at planlægge en rute uden om. Flyveledelsen (ATC – Air Traffic Control) har en forventning om at vi følger den rute, vi har fået på vor flyveplan og man kan ikke bare sådan uden videre ændre sin kurs. Når det kommer til undvigelse af ”vejr” er ATC dog meget hjælpsomme. Det handler ofte blot om, at vi som piloter skal give information om

Læs mere

Flere spørgsmål til flysikkerhed og flyskræk

Q: Hvordan kunne den flyulykke i Milanos lufthavn for nogle år tilbage ske? Er Milanos lufthavn mindre sikker end andre lufthavne? Hvad stiller fly-personalet op med ubehagelige personer i luften?  Er som I nok kan høre super bange for at flyve, og skal flyve til Milano i Maj. Kan I sige et eller andet trylleord, der kan gøre en lidt mere rolig?
Vil blot lige spørge om det på nogen måde er muligt at komme ind i en flyver der holder stille på jorden, og prøve at sætte sig i et sæde, se toilettet og gå i gangen. For at se hvordan det føles, inden man skal op og flyve rigtigt? Altså i Københavns lufthavn?   Er de flyvere der flyver til Milano meget små? Venlige hilsner E.

A:Det er mange gode spørgsmål som du sikkert ikke er den eneste der har tænkt over. Her kommer vores bud på gode oplevelser ombord på en flyvemaskine og kommentarer til sikkerheden ombord og i lufthavne.

Læs mere

Flyskræk – hvordan kan jeg hjælpe min kæreste i forbindelse med en tur til London?

Q: Min kæreste og jeg planlægger en tur til London i næste måned (april). Min kæreste er utrolig bange for at flyve og har allerede nu mareridt om turen. Han har ikke fløjet i mange år og jeg vil gerne gøre mit til at han får en god oplevelse ud af det.

Har du umiddelbart nogen preferance i valg af selskab (her tænker jeg sikkerhed/ komfort/ nyere fly/ rummelighed), British Airways, Norwegian eller SAS?

Og nok så vigtigt, har du forslag til hvordan jeg kan hjælpe og støtte ham både med at forberede sig og siden igennem turen – i lufthavnen og i luften…?

A: Kære Annette. Hvor er det betænksomt af dig.

Der er selvfølgelig ting DU kan gøre – i sidste ende handler det dog om at din kæreste skal være åben for en dialog og åben for at arbejde lidt med sig selv. Det lyder som om at du har været inde og læse lidt på vores side omkring flyskræk og hvis ikke din kæreste har læst vores indlæg, så vil det klart være et godt sted at starte.

Din kæreste er også meget velkommen til selv at kontakte os direkte, så vi kan tage en dialog.

Det er meget individuelt hvad der er årsagen til at man er nervøs for at flyve og udfordringen er altid at finde frem til hvad der skal til for at

Læs mere

Speciel flyskræk

Q: Hej, om et par uger tager vi på weekends ferie til Paris og har fløjet mange gange før… men har altid haft flyskræk. Jeg ved hvor sikkert det er, og mange fra min familie flyver konstant. Min morfar fløj Awacs, og han har også fortalt hvor sikkert det er. Og jeg kan jo også godt se det selv. Min far har også fløjet svævefly meget og ved også meget om fly, og har også set en hjemmeside der viste hvor mange fly, der var i luften lige nu. men alligevel hver gang jeg tænker på at sidde i selve flyet, får jeg altid katastrofe tanker, hvor flyet staller ved take off og styrter, eller at trykkabinen vil falde ekstremt meget i de 33000 fod som fly normalt flyver. Da det også er Air France vi skal flyve med, tænker jeg selvfølgelig også på den ulykke, hvor flyet styrtede pga. pilot fejl, som det nu er kommet frem. Jeg har læst at Air France er et af de farligste selskaber (men det er så stort et selskab, at det kan da umuligt passe?) og har også hørt, at hvor taget på flyet blev revet af pga. et eller andet med trykkabinen. Jeg har også hørt, at hvis uheldet er ude med en trykkabine, så sker der en masse ting i ens hovede. Jeg kan godt sætte mig op I en flyver, det er ikke det, men tror nærmere, at det er “hvis nu det sker”. Ialt har jeg fløjet 10 ture spredt ud over 14 år.

Er det bare mig, der skal tage mig lidt sammen her, eller er der også andre med disse “katastrofe tanker” 🙂 ?

Og så lige en bagatel; hvordan undgår man det tryk i øret når flyet lander?

Læs mere
Back To Top