skip to Main Content

Flyet falder til jorden

Q: Jeg skal snart ud at flyve, men jeg har meget flyskræk og er helt angstfuld.

Mit største angst er at flyet falder.

Jeg er specielt bange når flyet letter, og vil gerne vide, om flyet pludselig kan falde til jorden, mens det er på vej op i luften.

Mit andet spørgsmål er: Hvad sker der hvis flyets begge motorer pludselig stopper. Kommer flyet til at falde ned på jorden? 

Jeg er også meget bange når vi skal lande. Jeg føler hele tiden at flyet kommer til at falde før vi lander. 

MVH

A: Jeg vil meget gerne prøve at berolige dig og kan fortælle dig at flyet ikke bare begynder at falde. Det er lige meget om alle motorer holder op med at dreje, flyvemaskinen vil af den grund ikke bare dratte ud af himmelen. Flyets vinger giver opdrift og vil sørge for at faldet bliver lavet om til en glidning. En stor jet hvor motorerne ikke drejer rundt er i princippet bare en stor svæveflyver. Det betyder naturligvis ikke, at du kan svæve fra København til Paris, men det er nok til at piloterne har tid til at genstarte motorerne eller finde en alternativ landingsplads.

Den vel måske mest kendte flyvning som endte på den måde er US Airways 1549 der skulle flyve fra LaGuardia til Charlotte/Douglas International Airport. Her fløj de kort efter start ind i en flok gæs hvilket medførte, at begge motorer satte ud. Styrmanden brugte minutterne inden nødlandingen på checklister og at genstarte motorerne (hvilket desværre ikke lykkedes) og kaptajnen talte med flyvekontrollen og styrede flyvemaskinen hen mod Hudson floden hvor de kort efter landede.

Det er noget som ekstremt sjældent sker, og det er ikke noget du behøver at være bange for vil ske på din flyvetur.

Jeg ønsker dig en rigtig god tur og du skal være meget velkommen til at skrive igen, hvis der er mere som du gerne vil spørge om angående flyvning. Jeg vil gøre mit bedste for at berolige dig.



Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top