skip to Main Content

Pilot uddannelse. Skal man have gymnasiet for at kunne blive pilot?

Kort svar: Nej, man SKAL ikke have en gymnasial uddannelse for at blive pilot.

Pilot uddannelse. Hvilke uddannelseskrav er der for at kunne blive pilot?

Vi kan godt forstå det føles svært at finde information omkring hvad der skal til for at blive pilot.

Kravene til pilotuddannelsen ændrer sig løbende, men generelt vil gode færdigheder i engelsk, fysisk og matematik være et godt fundament. I modsætning til hvad mange går og tror, så er der ikke et specielt gennemsnit man skal have for at komme ind på de fleste pilot skoler. Dog er pilot skolerne i modsætning til mange andre uddannelser ikke gratis.

Pilot uddannelse. Drøm om at blive pilot

Der er mange, der har en drøm om at blive pilot uden nogensinde at blive det. Årsagerne hertil er mange. Der kan være andet der pludselig fanger ens interesse og andre gange er der så mange udfordringer, manglende garantier og ubesvarede spørgsmål at folk giver op inden overhovedet at være startet på uddannelsen.

Pilot uddannelse. Militær eller Civil pilot?

Hvis du gerne vil være pilot kan et af de første skridt være at du finder ud af om du vil være militær eller civil pilot

Såfremt du gerne vil være militær pilot, så er forsvarets egen siden om pilot uddannelsen et godt sted af starte.

Vil du gerne være civil pilot så er det måske en god idé at tage kontakt til nogle af de danske flyveskoler. Bor du på Sjælland er der et par skoler på Roskilde Lufthavn (ingen nævnt, ingen glemt) som du kunne tage kontakt til. I Jylland findes der også et par muligheder. Endeligt er der mange der tager uddannelsen i udlandet og det kan der både være fordele om ulemper ved.

Hvad der er den rigtig flyve skole for dig, beror på rigtig mange ting. Det kan være lettere at tage en snak om valg af flyve skole, frem for at liste en masse ting op. Hvis du kommer så langt i dine overvejelser at du begynder at lede efter en flyve skole er du velkommen til at kontakte os for individuel rådgivning.

Class one Medical et helbredscheck for piloter

For både militær og civil pilot gælder det, at du skal være i stand til at opfylde de helbredsmæssige krav til at få udstedt en ”Class I medical”. Helt generelt kan man sige at du skal være sund og rask. Du behøver ikke at have en jern kondi. Denne side indeholder kravene til en Class one medical.

Pilot uddannelse. Har du brug for hjælp?

Her er 8 gratis pilot fortællinger som du måske kan få inspiration af at læse

Vi vil meget gerne hjælpe dig med dine overvejelser omkring at blive pilot. Udover de personlige pilot fortællinger, har vi en masse materiale helt frit tilgængelig her på siden.

For at gøre det nemt for dig har vi her lavet en oversigt over nogen af vores mest populære posts som også har link til vores youtube kanal.

Du kan gratis stille spørgsmål her Ask A Pilot.

Det er helt normalt at man har mange spørgsmål og overvejelser omkring at blive pilot. Derfor har vi skrevet en udførlig e-bog om det at blive pilot. E-bogen henvender sig til dig der drømmer om at blive pilot såvel som dig som er klar til at tage springet lige nu. Vi har samlet vores bedste råd og viden i vores e-bog omkring det at blive pilot. How Do I Become a Pilot? At læse e-bogen kan være en rigtig god måde at få en masse information, som kan være svær at finde andre steder.

Ellers er du altid velkommen til at skrive til os på contact@askapilot.net eller ringe til os på +45 5352 7700.

Happy landings

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 8 Comments

  1. Hej,

    Jeg har lige læst dette indlæg, og jeg syntes det ville være rigtig godt, hvis i kunne lave sådan en gruppe, hvor man kan få karriererådgivning/mentor ordning, kan jeg selv gerne vil være pilot, og har planer om at starte på pilot uddannelsen i 2013-2014. så det ville være fedt hvis i lave det.

    MVH
    Rasmus

    1. Hej Rasmus,

      Vi er i fuld gang og skal nok poste her på siden når vi har noget konkret! Indtil da så tak for dit indlæg!

      Jeg noterer lige din email og lover at kontakte dig direkte- når tid er.

      Mvh
      Søren

  2. Hej Søren
    Jeg går lige nu i 2g på stx og vil rigtig gerne være pilot. Jeg har lige læst dette indlæg og synes også det ville være rart med sådan en gruppe så man ved hvad det drejer sig om da det er svært at finde præcise informationer om uddannelsen. Kan se at indlægget nu er snart 3 år gammelt, så er gruppen blevet oprettet eller er i stadig igang med at finde ud af det? I så fald vil jeg rigtig gerne informeres om dette.
    Mvh Mille

  3. Hej Min største drøm er at blive pilot. og jeg har et spørgsmål om pilotuddannelse:

    hvis man nu ikke går ud af folkeskolen med gode karakter kan man så arbejde sig op til de kræv det kræver at blive pilot????

  4. Hej
    Min drøm som lille har været at være civil pilot og det er det stadig. Og jeg har tænkt mig at tage uddanelsen gennem forsvaret så jeg har et par spørgsmål jeg er nyssgerig som jeg virkelig gerne vil have svar på.

    Hvordan forgår en optagelsesprøve? Og hvad skal man få for at komme ind?
    Jeg er en dreng på 15 og jeg gør 9. færdig snart, hvad er der af muligeheder når jeg er færdig med 9.?
    Hvilke krav er der for at komme ind i forsvaret og læse pilot?
    Hvor mange år skal jeg være i forsvaret for at læse pilot?
    Mens man læser til pilot i forsvaret kan man så flytte til USA og læse videre?

    1. Du vil kunne finde info her:
      https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/flyvevaabnet/pilot/

      Ligeledes kan du, ved at bruge søge funktionen, på vores hjemmeside finde et arkiv over tidligere indlæg vedr. pilot uddannelsen i forsvaret.

      Du skal ikke forvente at kunne stille krav til uddannelsen i forsvaret, man vil forvente at du gør som du får besked på. Historisk set har danske militær piloter modtaget undervisning i Canada og eller USA, men det er svært at spå om hvordan det vil foregå i fremtiden. Det er ikke noget du kan bestemme om du vil eller ej.

      Ifht dine muligheder efter 9. klasse, så vil jeg anbefale et par års studier mere. Om du vælger gymnasiet eller en handels- eller teknisk uddannelse kan påvirke hvilke muligheder du har senere som pilot (civil). Der er stadig flyselskaber der kræver at du har f.eks. matematik eller fysik på et vist niveau, men typisk handler en ansættelse (som civil pilot) mere om den erfaring (flyve) samt din personlighedsprofil.

      Den civile pilotuddannelse kan gennemføres på ca 2 år og vil i langt de fleste tilfælde medføre en anseelig udgift. Det er ikke unormalt at uddannelsesforløbet frem til at man er ansat som civil pilot i en airline, løber op i ca 1.000.000 DKK. Selvom du har modtaget uddannelsen i militæret, vil der stadig være udgifter til at få certifikater således du kan arbejde som civil kommerciel pilot – dog selvfølgelig langt mindre end hvis du starter fra bunden.

      Historisk set har militær piloter været i høj kurs i den civile luftfartsbranche, men det er min personlige overbevisning at markedet for civile piloter lige pt er således at det af en række årsager ikke er særlig attraktivt for militære piloter at skifte til en civil karriere, når kontrakten med forsvaret (typisk ca 16. år) er udført.

      Jeg vil anbefale dig at investere i kompendiet vi har på hjemmesiden – det vil kunne give dig en bedre forståelse for hvordan du opnår dine drømme og om de er realistiske.

      Jeg vil også gøre opmærksom på, at vi tilbyder en til en rådgivning, dette dog mod betaling.

      Happy landings,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top