skip to Main Content

Hvor meget benzin bruger et fly på en tur fra København til New York og hvad er trykket udenfor kabinen og indenfor kabinen?

Q: Hvor meget benzin bruger et fly på en tur fra København til New York og hvad er trykket udenfor kabinen og indenfor kabinen?

A: Brændstof forbruget afhænger naturligvis af hvilket fly der er tale om og dernæst af flyets last, vejrforholdet samt ruten – så det er svært at komme med nogen helt præcise tal… Brændstof er en af de helt store udgifter for flyselskaberne og flyproducenterne bliver hele tiden bedre til at producere nye fly. Et af de helt nye og meget økonomiske fly er Boeings B787 ”Dreamliner”.

dreamliner

Når den letter fra Kastrup på en ”standard” dag bruger den ca. 40.000 KG brændstof på at flyve til New York… alene før den kommer i luften beregnes den at bruge 270 KG. Grunden til at man regner brændstof (når man tanker) i KG er at man tager højde for massefylden… Såfremt man vil omregne flybrændstof (JET A1) til liter, kan man på en dag med ca. 15 grader anvende 0,8 og på en god sommerdag med 25 grader – skal man nok anvende 0,79 og over 30 grader 0,78. Men lad os nu tage udgangspunkt i en standard dag med ca. 15 grader – så er der altså tale om 50.000 Liter brændstof. Flyet vil tanke en del mere op end de 50.000 Liter, hvilket hænger sammen med at man altid skal medbringe en række reserver… Det præcise tal er noget piloterne tager stilling til på dagen, når de gennemgår vejret langs ruten – samt modtager oplysninger om passagerantal, fragt mm. Der er et lovkrav til reserverne som piloterne ALTID skal medbringe – men vi har vores gode ret til at medbringe mere end de lovmæssige reserver såfremt vi mener der er en god grund.

Nå, men tilbage til turen København – New York… distancen mellem de to er omkring 6200 km – men det er sjældent at vi får lov at flyve i en direkte linje, da der er luftrumsrestriktioner og ud- samt ind-flyvninger vi skal tage hensyn til… Ruten vil også blive lagt (af planlægningsafdelingen) med hensyn til vejr, blandt andet vind… man vil nemlig så vidt muligt undgå kraftig modvind. Det er ikke altid at vi har frit slag med hensyn til flyvehøjden, så der er en række forhold at tage hensyn til. På en standard dag vil ruten dog nok ligge omkring 6400 km.

Hvor mange sæder der er ombord på B787 varierer fra selskab til selskab – nogen har forskellige klasser f.eks. economy, business, first… andre economy og premium – men hvis vi baserer udregningen på 290 passagerer er vi nok ikke helt ude i skoven.

Dermed ser det således ud:

CPH- JFK TRIPFUEL 50000 L

DISTANCE 6400 KM

PASSENGERS 290

FUEL PER PASSENGER 172,5 L

KM/ PER PASSENGER/ PER LITER 37,1

Hvis vi fortsætter med B787 i forhold til dit spørgsmål om kabinetryk – så er det netop en af de ting at flyselskaberne prøver at ”sælge” til dig som passager som værende en fordel ved at rejse med dette fly. Der ud over er det (mig bekendt) også det første fly hvor at aircondition ombord ikke er et system der på nogen måde er forbundet med flyets motorer… Specielt flytyperne B757 og BAE146 har haft rygter om at levere forurenet luft ombord (grundet motorerne/ APU)- og den slags skulle man helt undgå med det nye system som B787 altså har. Der ud over har B787 også et belysningssystem om bord hvormed man mener at man kan påvirke kroppen ved at “lysmæssigt” simulere hensigtsmæssige tider på døgnet i forhold til reducering af jetlag… ja og endelig så er vinduerne en del større som skulle give bedre udsyn… og NEJ – jeg har absolut ingen interesse i at prøve at ”sælge” B787 til nogen, selvom det måske godt kunne lyde således. Kabinetrykket på en ”normal” tur vil ca være 8000 ft svarende til 2,5 kilometers højde – når flyet befinder sig i 9- 10 km højde. Det vil altså sige at trykkabinen formår at sænke højden ca 6,5 kilometer lavere. Kabinetrykket på B787 er grundet nyere teknologi helt nede på 6000 ft svarende til 2 kilometers højde og flyproducenten Boeing mener at disse 500 meter gør en mærkbar forskel i forhold til hvor udhvilet man føler sig, når man flyver langt.

pressure

Personligt har jeg ikke fløjet som passager i B787 endnu… men det firma jeg flyver for i England har B787 i flåden – og måske når jeg at flyve den som pilot på et tidspunkt i min karriere – lige nu er jeg dog fin tilfreds med at flyve B757/ B767.

På vegne af:

www.spoerg-piloten.dk & www.propilots.dk

samt med venlig hilsen

Søren

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top