skip to Main Content

Landing i tæt tåge

Q: Hej
Jeg har her til morgen set en artikel på Nordjyske om at to fly fra hhv. Norwegian Air og Jet Time måtte cirkle længe rundt om Aalborg Lufthavn og ikke kunne lande:
http://www.nordjyske.dk/nyheder/taage–fly-maatte-opgive-at-lande/cd20a780-dc64-478a-a2df-63d197e26898/112/1513
Det er klart, at man på et tidspunkt må træffe en beslutning om at “gå” til en anden lufthavn da fuel reserves jo trods alt ikke er ubegrænsede, men mit spørgsmål går på om ikke det burde være muligt at foretage en ILS-baseret landing selvom sigtbarheden nærmest er lig nul?

M.v.h. Ulrik

A: Hej Ulrik

Jo det er muligt, men det kommer an på faciliteterne i lufthavnen og på flyvemaskinens udstyr. For at foretage en anflyvning i nul sigtbarhed skal man have en ILS CAT3C og en flyvemaskine med en fail active autopilot, hvilket betyder at anflyvningen kan fortsættes selvom en autopilot skulle gå i stykker. På Boeing 737 som jeg flyver har vi en fail passive autopilot (hvor autopiloten ikke kan fortsætte anflyvningen hvis én går i stykker) og kan kun lave CAT3A anflyvninger hvor vi senest i en højde af 50 fod og med minimum 200m sigt skal kunne se banens faciliteter, dvs. banens lys eller selve banen. Det er den samme type flyvemaskine som Norwegian og Jet Time benytter sig af og derfor har vejret været dårligere end dette, med en sigt på under 200m og skyet/tåget i banens højde, hvis de ikke har forsøgt sig med en anflyvning.




Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top