Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…
Fejl på Boeing 767
Q: Kære Pilot
Jeg har trods min angst for at flyve indvilget i en tur til Thailand i februar 2015. Vi skal flyve med Tuifly Nordic med flytypen Boeing 767. Nu læser jeg til min store rædsel i en amerikansk artikel, at FAA er opmærksomme på, at der kan være problemer med flytypens haleror (tror jeg det hedder), men at der er en frist på 4 år til at få tjekket flyene. Kan det virkelig passe, og er der grundlag for bekymring? Mit indtryk er ellers, at en Boeing 767 er et sikkert fly. Jeg er meget bange for turbulens. Kan jeg forvente meget turbulens på min tur østover i februar? Tak for mange gode svar på jeres hjemmeside. Mvh Charlotte
A: Kære Charlotte
Det er naturligvis nemt for mig at sige, at du ingen grund har til at bekymre dig. Mit problem bliver at overbevise dig. Når luftfartsmyndighederne kommer med anbefalinger er det selvfølgelig ikke uden grund. Den nye Boeing 787 Dreamliner blev jo også groundet i et stykke tid, da der var problemer med dens batteri og det skulle ordnes før flyvemaskinen kunne få sit luftgyldighedsbevis tilbage. Så der er altså forskel på hvor alvorlige tekniske defekter kan være. Da flytypen B767 ikke er blevet groundet, på grund af det man har fundet, men har fået en frist på 6 år, betyder det, at fejlen ikke er så alvorlig, så den er nød til at blive rettet med det samme. Flyvemaskiner bliver checket med intervaller kaldet A,B,C,D hvor A er det “letteste” og D er det “sværeste” check. D-check bliver foretaget hvert 6. år og her bliver flyvemaskinen skilt komplet ad og alle dele bliver undersøgt. Det er det dyreste check og kan tage op til 2 måneder at gennemføre. Jeg har ikke den præcise pris for sådan et check, men hvis man regner med at en flyver ikke er i produktionen i 2 måneder samt prisen for checket i sig selv så løber det op i flere millioner kroner. Mit gæt er, at når nu man alligevel skiller en flyvemaskine komplet ad, så har man også mulighed for at komme hen til de dele, som der i det her tilfælde skal skiftes ud, og flyselskaberne har dermed ikke en ekstra udgift, hvis de skulle tage deres flyvemaskine ud af produktionen. Det skal dog siges, at sikkerhed altid står over mulige udgifter til reparation. Så havde det været strengt nødvendigt, så var delene blevet skiftet ud med det samme.
Det kan aldrig udelukkes at der er turbulens undervejs på din flyvetur. Jeg er ikke så bekendt med vejrsituationen i Thailand så jeg kan fortælle dig præcis hvad du kan forvente dig, men jeg ved da at regn sæsonen går fra ca maj til november måned, så det burde i hvert fald ikke skyldes tordenbyger, hvis du oplever turbulens.
Jeg håber du får en god tur og da det først er i februar du skal afsted har vi nok tid til at kunne give dig et kursus i at gøre fly angst til fly glæde. Hvis det er noget der kunne have interesse så kig på vores hjemmeside www.propilots.dk
This Post Has 0 Comments