Q: Hej, jeg er en dreng på 16 år, som hele livet har drømt om at blive pilot. Jeg afsluttede folkeskolen som 15-årig, og besluttede mig for at begynde i gymnasiet. Nu er jeg snart færdig med 1.g, men føler at jeg lidt “spilder min tid”, og vil egentlig meget hellere igang med min uddannelse så hurtigt som muligt. Min plan har hele tiden været, at tage uddannelsen i USA, men jeg har indtil nu troet at man skulle være 18 år for at påbegynde uddannelsen. Det var også derfor, jeg begyndte på gymnasiet. Men nu har jeg fundet ud af, at man godt kan begynde som 17-årig, og så været færdig uddannet som 19 årig. Lige siden jeg fandt ud af det, har jeg ikke kunnet tænke på andet, og hvad jeg skal gøre. Stoppe gymnasiet, eller tage det færdigt? Alt hvad jeg har lyst til, er, at komme igang med min drøm.