Ask A Pilot er stolte af at støtte Funky Pilot Academy Cartoons lavet af den…
Fremtiden som pilot
Q: Jeg har villet være pilot lige siden jeg første gang som helt, helt lille knægt fløj for første gang og det er kun blevet mere attraktivt for mig jo ældre jeg er blevet. i dag er jeg 18 år gammel, og er snart færdig med min HHX uddannelse. Jeg har en god kammerat, vis far er pilot og han frarådede mig næsten at tage uddannelsen, idet han ikke mente der ville være en fremtid idet længere (formentlig grundet, de mange som ikke kan få arbejde). Hvad mener du? Er det alle pengene værd? Og er der en fremtid i det?
A: Det er et svært spørgsmål at svare på, da det ikke er nemt at spå om fremtiden. Først til om det er pengene værd. Ja, det er det, hvis du finder et job. Så har du nemlig et arbejde med det, som for dig ville være det aller mest interessante job. Dog er sandsynligheden for, at du får et job i Danmark meget ringe. Så hvis du ikke kan undvære familie og venner i længere perioder, er det ikke et job for dig. Alle der bliver færdige med deres pilot uddannelse søger job i hele verden, da jobmuligheden dermed er større.
Er der en fremtid i flyvning? Ja, det er jeg også ret sikker på. Spørgsmålet er bare, hvordan den fremtid ser ud. Flyvning bliver underlagt flere og flere restriktioner og skatter. Der bliver brugt mange penge på at udvikle nærtrafikken med højhastighedstoge, og hvem ved om det på et tidspunkt er hurtigere og nemmere at transportere sig inden for Europa med tog end med fly. Flyvning er også en stor bidrager til udledning af CO2, og derfor tænkes der også i grønnere tanker med hensyn til at udvikle brændstofbesparende motorer, mere effektive vinger osv. for at kunne blive ved med at være økonomisk konkurrencedygtige og klimavenligere.
Hvis du vælger at gå i gang med uddannelsen, er det en lang og usikker vej du påbegynder, og du må regne med, at der er en risiko for, at du ikke finder et job, eller din jobsøgning tager så lang tid, at du på et tidspunkt må give op og gå i en anden retning.
Hej, jeg har valgt at skrive om pilotuddannelsen i min OSO. Derfor vil jeg gerne stille nogle spørgsmål-
Nu om dags bliver flere og flere klima klimabevidst, tror i at det kommer til at påvirker uddannelsen på en bestemt måde? Kan det betale sig at betale så mange penge, hvis der ikke er en fremtid som pilot??