skip to Main Content

Pilotuddannelse. Er der nogen krav til at blive pilot? Jeg går i 8.klasse.

På nuværende tidspunkt i 8. klasse er der stadig god tid til at du skal tage beslutningen om at starte pilotuddannelse. Som du sikkert har set i medierne er luftfart i knæ lige pt som følge af COVID-19, men der er i vore øjne ingen tvivl om at der nok skal komme bedre tider igen.

Ifht at blive pilot, så er de to store stopklodser ofte økonomi og helbred. Pilotuddannelsen er sjældent det store problem. Gymnasiet vil være en god all round baggrund at have, men det kunne også være en anden tilsvarende uddannelse. Der er ganske få selskaber der kræver en videregående uddannelse (degree), men hvis du drømmer om at arbejde for et specifikt luftfartsselskab kan du prøve og undersøge hvad de stiller af krav. Typisk stiller et luftfartsselskab et krav om minimum flyveerfaring, men ikke specifikt for øvrig uddannelse. For mange selskaber kan der også være et sprogkrav. F.eks. må du formode, at skulle være ret skrap til tysk hvis du skal arbejde for Lufthansa, ligesom AirFrance må formode at stille høje krav til dit franske. For mange af de helt store selskaber er det urealistisk at komme til at arbejde for dem direkte fra skole – medmindre de har et samarbejde med en flyveskole (cadet scheme).


Helt generelt vil gode kundskaber i matematik, engelsk og fysik være en fin balast at have. Det handler mest om at teori bøgerne er på engelsk og at der er en del af fagene som er noget lettere hvis du har en god matematisk og fysisk forståen. Når det er sagt, så kan man nå rigtig langt hvis bare man har viljen. Så er matematik og fysik ikke lige din kop te, så må du bare forvente at skulle knokle hårdt for at komme igennem.


Det store og nok i virkeligheden mest interessante spørgsmål er hvad du gerne vil opnå med at blive pilot? Er det det at flyve? Opleve verden? Tjene gode penge? Uniform? Det kan være en rigtig god ide at tage et skridt tilbage og så finde frem til hvorfor du gerne vil være pilot. Vi prøver ikke at tale dig fra at blive pilot, det er slet ikke sagens kerne. Det handler om at vi gerne vil have dig til at finde frem til hvad der driver dig mod at blive pilot.

Der er desværre mange som er blevet pilot som lod sig forblænde af den rosenrøde forestilling af jobbet. Der er gode jobs indenfor luftfart stadigvæk, men jobbet i sig selv er måske ikke helt så eventyr præget som mange havde drømt om. Det vigtige er kort sagt at finde frem til om branchen er noget for dig.


Det er selvfølgelig svært at vide hvor man skal starte hvis man gerne vil vide lidt mere, det sure såvel som det søde. Netop af den grund har vi lavet en bog omkring det at blive pilot. Det kunne måske være et godt sted at starte. Ellers er der masser af gratis information i arkiverne. Vi linker lige til bogen her https://askapilot.net/product/how-do-i-become-a-pilot


Ellers vil vi give dig et par råd:

  • Start med at spille lidt flysimulator. Microsoft flight simulator har kommet med en helt utrolig flot update af deres klassiske fly simulator. Det bringer flyveoplevelsen helt hjem i stuen og særligt hvis du har rat og pedaler kommer du ret tæt på det at flyve. Desværre stiller programmet høje krav til din PC, så det er muligt at du skal ud og investere i en ny computer, hvis du vil spille spillet uden problemer.
  • Meld dig ind i en flyveklub – måske svæveflyver klub. Så kommer du til at snuse lidt til miljøet og får opbygget et netværk. Bemærk du kan starte uddannelsen til svæveflyver pilot længe inden du kan blive kommerciel pilot og baggrunden som svæveflyver er der mange i branchen som mener er en fantastisk balast at have.
  • Det lyder måske lidt kedeligt, men at gøre det godt i skolen er utrolig vigtigt også. Jo bedre karakterer og vidensplatform du skaber dig, desto flere valg kan du forvente at have rent uddannelsesmæssigt.

Det kan være svært at spå om hvordan branchen ser ud, når du står og er klar til at blive pilot. Inden du kaster dig ud i at blive pilot, kan det måske være en rigtig god idé, at du har en anden uddannelse som du “falde tilbage på”. Det kan bruges, hvis nu du er uheldig at blive færdig som pilot i en nedgangsperiode (som nu).

At have en plan B når det kommer til at blive pilot er nok et råd der aldrig bliver for gammelt. Held og lykke med det hele. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive til os igen.

Pilotuddannelse. Har du brug for hjælp?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med dine overvejelser omkring at blive pilot. Vi har en masse materiale helt frit tilgængelig her på siden. For at gøre det nemt for dig har vi her lavet en oversigt over nogen af vores mest populære posts og youtube video’er.

Hvad tjener en pilot

Arbejdsmiljø som pilot

Pilot uddannelse

Gratis gave til dig der gerne vil være pilot

Du kan gratis stille spørgsmål her Ask A Pilot.

Det er helt normalt at man har mange spørgsmål og overvejelser omkring at blive pilot. Derfor har vi skrevet en udførlig e-bog om det at blive pilot. E-bogen henvender sig til dig der drømmer om at blive pilot såvel som dig som er klar til at tage springet lige nu. Vi har samlet vores bedste råd og viden i vores e-bog omkring det at blive pilot. How Do I Become a Pilot? At læse e-bogen kan være en rigtig god måde at få en masse information, som kan være svær at finde andre steder.

Ellers er du altid velkommen til at skrive til os på contact@askapilot.net eller ringe til os på +45 5352 7700.

Happy landings

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top