skip to Main Content

Hvorfor i al verden kan man slukke for flyets radar position?

Q: Hvorfor i al verden kan man slukke for flyets radar position? I forbindelse med MH370 forsvandt har jeg læst at piloten muligvis slukkede for flyets radar position – hvorfor kan man det?

A: Efter MH370 forsvandt, kan jeg sagtens forstå din forundring. Det apparat du tænker på hedder en ”transponder”. En transponder er en sammensætning af ”transmitter” og ”responder”. Deraf transponder.

Hvorfor i alverden ville man slå en transponder fra?

Først ganske kort om transponder. En transponder modtager et signal på 1030 MHz og sender signal tilbage på 1090 MHz. De informationer en basic transponder kan sende tilbage til ATC (Air traffic control), er flyets position, højde, kurs, hastighed samt flynummer. De lidt mere avancerede transponder kan sende lidt mere information – feks. hvilken højde at piloterne har programmeret flyet til. Det er værd at bemærke at man via transponderen IKKE kan kontrollere flyet fra landjorden – en transponder er blot en “sladrehank”.

Piloterne skal kunne slukke for et hvilket som helst system, og derved isolere eller forebygge elektriske fejl. Disse fejl kunne lede til brand eller røg i cockpittet, og ukontrollerbar brand er noget af det farligste om bord på et fly. Blandt andet derfor kan man slukke for en transponder. Slukkes der for transponderen vil det dog måske betyde at piloterne vil lande på en egnet lufthavn fremfor at fortsætte – og det er ikke “bare” noget man flyver videre med. De fleste fly har også en backup transponder.

Når ens transponder er tændt, bliver flyet vist på en (normal) radarskærm. Når flyet befinder sig på jorden i lufthavnen, er flyets transponder i standby (ground mode). Når flyet får tilladelse til at køre ind på start banen, sættes transponderen på (på en B737 – på TA/RA) af piloterne.

Når flyet er i luften vil andre fly også kunne se dets position og moderne kommercielle fly er udstyret med et avanceret TCAS system (traffic collision avoidance system) hvor at flyene internt finder ud af en manøvre der undgår kollision. Manøvren forudsætter pilot handling.

Selvom et civilt fly slukker for dets transponder vil militær radar systemer stadig kunne se det. Det er mig bekendt kun helt specielle fly (stealth) som ikke har en radar signatur.

MH370 forsvandt i et område hvor der var hverken militær eller civil radar- eller radiodækning – der findes angivelig enkelte steder på kloden hvor det er tilfældet. Der spekuleres meget i om det i virkeligheden er rigtigt – men det vil jeg undlade at kommentere på.

Set fra mit synsvinkel giver det fint mening at man kan tænde og slukke for en transponder – og jeg forventer umiddelbart ikke at man ændrer på dette setup – trods MH370.

På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen

Jacob Lykke Barnewitz

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top