Vi har fået en del spørgsmål omhandlende straffeattest og sikkerhedsgodkendelse som pilot, hvilket har givet…
Hvordan bliver man pilot for Ryanair?
Hvordan bliver man pilot for Ryanair?
Jeg har hørt at man kan blive pilot for Ryanair, tjene kassen og flyve en masse. Lyder fedt. Men hvordan bliver man pilot for Ryanair?
Uddannelsen til pilot
Første skridt til at blive pilot for Ryanair er at du skal uddanne dig til pilot. Helt overordnet kan man blive pilot via en modular eller integreret vej. I begge tilfælde skal du regne med selv at skulle betale og prisen på uddannelsen svinger meget. Uddannelsen taget i Danmark koster ca 700.000 DKK, mens den måske i udlandet kan fås for ca 500.000 DKK. Det er dog ikke altid sikkert at du kan tage bidrag såsom SU og SU-lån med dig hvis du tager uddannelsen i udlandet eller modulart.
Modulart giver mulighed for at man kan arbejde ved siden af og at man kan tage uddannelsen i et tempo man stort set bestemmer selv. Stort set, fordi man selv vælger hvornår man flyver og studerer. Dog skal man være opmærksom på at der er nogle tidsintervaller som man skal overholde. Det kunne f.eks. være i forhold til hvor lang tid man må være om sin teori eller hvor ofte man skal flyve.
Tager man uddannelsen integreret, betyder det at man tager sin uddannelse ved at følge et hold. Her tager uddannelsen ca. 24 måneder. Der er en række skoler i Danmark som tilbyder uddannelsen til civil pilot integreret, men det kan være lidt sværere at finden nogen der i Danmark tilbyder den modulare vej.
Ryanair skoler
Der har været tider hvor Ryanair har gået ud og godkendt enkelte flyve skoler. Det har f.eks. betyder at flyve skolerne har fået lov at benytte Ryanair procedurer til træning af deres piloter. Det har muligvis været en fordel for piloterne hvis de senere har søgt ind i Ryanair. Umiddelbart kan man dog stadig søge Ryanair selvom man ikke har gået på “den rigtige flyve skole”.
Type rating hos Ryanair
For at arbejde for Ryanair skal du have en uddannelse på Boeing 737. Det kaldes en type rating. Den uddannelse kan du som nyuddannet pilot få på en af Ryanair godkendt skole. Har du ikke taget din 737 type rating på en af de godkendte skoler, så har det historisk set været muligt stadig at komme i Ryanair. Dog skal du så have haft erfaring – f.eks. 500 timer på typen. Det betyder at du så skal have været ansat et andet sted før og samlet erfaring, før Ryanair så vil ansætte dig.
Hvad prisen er på en type rating på en Ryanair godkendt skole svinger lidt. Er udbuddet af piloter højt, som f.eks. nu med Covid-19, så er det muligt at prisen på type rating er høj.
Lige nu har Ryanair annonceret et samarbejde med Airline Flight Academy (AFA). Vi har skrevet lidt om dealen som du kan læse om her.
Hvad tjener en Ryanair pilot?
Det er et rigtig godt spørgsmål for Ryanair piloter er ansat på mange forskellige kontrakter. Det er typisk således at man får betaling alt efter hvor meget man flyver. Hvor man er ansat (base). Og hvilken funktion man har (kaptajn eller styrmand). En kaptajn i Ryanair kan måske godt tjene over 1.000.000 DKK om året hvis han/ hun flyver en masse, men det er svært at spå om. Som ny pilot i Ryanair er det dog svært helt at spå om hvor høj eller lav din løn er. Det bedste vil måske være at tage kontakt til en nyuddannet pilot der flyver for Ryanair og så spørge direkte.
Udnævnelsen til kaptajn samt muligheder for en rolle i trænings afdelingen er typisk sket hurtigere i Ryanair end i mange andre selskaber. Hvis man startede i Ryanair lige fra flyveskolen, har det tidligere været realistisk at blive kaptajn i Ryanair indenfor en periode på 4- 5 år af ansættelse. Selvfølgelig forudsætter udnævnelsen til Kaptajn at man har evnerne til at bestride stillingen, det er ikke en udnævelse som sker automatisk.
Er Ryanair et godt sted at være pilot?
Det er nok et meget personligt spørgsmål, men der kan være mange gode grunde til at man er glad for at flyve i Ryanair. Som nyuddannet er der ikke mange selskaber man kan søge ind. Så for mange er muligheden i Ryanair en rigtig god karriere mulighed. Om man så bliver hængende eller man skifter senere hen, er nok afhængig af mange faktorer.
Det er vores indtryk at Ryanair piloter har ry for at være rigtig dygtige, så det er umiddelbart ikke vores fornemmelse at det er et dårligt sted af have været.
Pilotuddannelse. Har du brug for hjælp?
Vi vil meget gerne hjælpe dig med dine overvejelser omkring at blive pilot. Vi har en masse materiale helt frit tilgængelig her på siden. For at gøre det nemt for dig har vi her lavet en oversigt over nogen af vores mest populære posts og youtube video’er.
Gratis gave til dig der gerne vil være pilot
Du kan gratis stille spørgsmål her Ask A Pilot.
Det er helt normalt at man har mange spørgsmål og overvejelser omkring at blive pilot. Derfor har vi skrevet en udførlig e-bog om det at blive pilot. E-bogen henvender sig til dig der drømmer om at blive pilot såvel som dig som er klar til at tage springet lige nu. Vi har samlet vores bedste råd og viden i vores e-bog omkring det at blive pilot. How Do I Become a Pilot? At læse e-bogen kan være en rigtig god måde at få en masse information, som kan være svær at finde andre steder.
Nyuddannet pilot – uden job?
Vi kan selvfølgelig ikke trylle noget pilot job frem, men vi kan hjælpe dig med at være skarp når markedet åbner igen. Lige nu støtter vi nyuddannede piloter i mindre netværksgrupper. Her taler vi om det der er svært, vi holder modet oppe, vi deler nyheder om branchen og sørger for ingen føler sig alene. Vi mødes online en gang per måned, hvor vi holder en workshop med forskelligt indhold, alt efter hvad der er relevant. Hvis du vil høre mere er du velkommen til at kontakte os.
Vi håber dette gav dig svar på hvordan man bliver pilot for Ryanair.
Mvh
Spørg Piloten/ Ask A Pilot
contact@askapilot.net eller telefon +45 5352 7700
This Post Has 0 Comments