skip to Main Content

Hvis jeg ikke kommer ind på DEN flyveskole, kan jeg så søge ind på andre, eller er det så helt slut for mig og min drøm?

Den gode nyhed er, at du fint kan søge ind på andre flyveskoler, hvis DEN bedste, den dejligste, den perfekte skole siger nej.
Nu har vi ikke et horn i siden på flyveskolerne, og det følgende er blot for at hjælpe dig godt på vej. Det er nok meget godt, hvis du kan være indstillet på at en flyve-“skole”, altså sjældent er en “skole”. Og hvad mener vi så med det? Jo, det et måske misvisende at kalde dem for en skole, for de er ofte private virksomheder, der sælger et produkt; pilot uddannelsen.
Lidt kynisk sagt er en flyveskole måske som en ejendomsmægler, der ønsker at sælge dig en bolig. Flyveskolerne er generelt rigtig dygtige til at lære dig at flyve, men alvoren som pilot er ofte at få en karriere. Det første job kan være en udfordring at få, og forholdene i branchen er generelt måske knapt så lyserøde, som du har fået fortalt. Vi ønsker ikke at skræmme dig fra at blive pilot, men ønsker blot at du vælger at blive pilot med realistiske forventninger.

Få pilot uddannelsen stort set gratis

Ja, du læste rigtigt. Helt overordnet er der dog ganske få muligheder for, at du kan få uddannelsen til pilot stort set gratis. Det er nok lidt som at vinde i lotto. Den ene mulighed er forsvaret. Inden du sender forsvaret din ansøgning er det vigtigt, at du er afklaret med, om du ønsker forsvaret som karrierevej. Der er, os bekendt, ikke så mange som skifter fra militær til civil pilot. Det har nok, at gøre med hvor nemt/ besværligt det er, hvor god en arbejdsplads forsvaret er, men også på grund af de terms and conditions som civile piloter typisk arbejder under i dag. Du kan læse lidt om at være pilot i forsvaret her.
Den anden vej til en stort set gratis pilot uddannelse er en af de statsstøttede skoler i Norden. Vi har skrevet en del om disse skoler, og deres eksistens er ofte ikke velkendt – men så igen, det er nok heller ikke lige det, man fortæller på et infomøde hos en privat flyveskole, hvor uddannelsen typisk udbydes til ca 700.000 DKK. Læs mere her i vores tidligere indlæg sandt eller falsk.

Den nærmest ukendte vej at blive pilot på – den farlige, mystiske, usikre modulare vej.

Overskriften skal selvfølgelig tages med en vis portion sarkasme. Der eksisterer lidt blandede holdninger til den modulare måde at tage pilot uddannelsen på. Modular – hvor man tager uddannelsen i “moduler” frem for integreret. Integreret er hvor man står med certifikatet efter at have fulgt et skole forløb efter 18- 24 måneder (typisk). Den måske klare fordel ved at tage uddannelsen modulart er, at den (måske) kan erhverves billigere (total pris ca 500.000 DKK specielt hvis man tager udenlands). Typisk kan en modular uddannelse som pilot passes ind rundt om andre forpligtigelser. Det kunne være for eksempel andet arbejdet eller familiære forpligtelser. Derfor er den modulare vej måske oplagt at overveje, hvis man allerede har en karriere eller familie. Det kan også så at sige eneste vej, hvis ikke man har økonomien til et integreret forløb.

Er ens job chancer dårlige hvis man tager en modular pilot uddannelse?

Vi hører ofte at de integrerede skoler ikke taler så pænt om den modulare uddannelses vej. Der er også spekulation om, hvorvidt ens job chancer er dårlige eller ej, hvis man tager den modulare uddannelses vej. Der er selvfølgelig flere måde at anskue det på. En uddannelse integreret er man underlagt et nøje planlagt program, og som modular elev skal man i højere grad selv stå for planlægningen. For nogen vil det være en god ting og for andre en svær ting. Som udgangspunkt kan man blive en ligeså dygtig pilot modulart, som man kan integreret. Historisk set har det nok været således, at integrerede elever typisk har nogenlunde samme niveau. Det betyder, at operatøren er bekendt med hvad piloten kan. Med modulare elever har der måske været mere variation i forhold til niveauet. I praksis skelnes der nok ikke så meget til måden man er blevet pilot på, men måske mere hvem man er, og hvad ens erfarings niveau er. Dernæst er “kontakter og netværk” ofte det der giver muligheden for det første job. Har man via en modular uddannelse opbygget sig et netværk indenfor branchen, frem for eleven der har gået på en flyveskole og befundet sig lidt i en “osteklokke”, har den modulare elev muligvis ligefrem en fordel. Typisk er de 200 timer man står med (både som integreret og modular elev) efter endt uddannelse, ikke nok til at gøre en særlig attraktiv i de forskellige selskaber. Det afhænger selvfølgelig af markedet for piloter, men mange piloter ender med at investere i en type-rating, som de selv finansierer. Udgiften løber typisk op i ca 150.000- 200.000 DKK og dertil skal man eventuelt huske at påregne manglende indtægt under trænings forløbet (ca 1- 2 måneder) samt evt. bolig, kost samt transport.

Jeg vil gerne være pilot, hvor skal jeg starte i forhold til forberedelserne?

Før man begynder at kigge på uddannelsen til pilot er det nok værd at undersøge lidt omkring forholdene for piloter. Her kan det være en idé at tale med piloter, som arbejder i forskellige selskaber. Branchen ændrer sig løbende, så hårde tider kan hurtigt ændre sig til gode tider. Hvis du ønsker at blive pilot, kan det være en god idé at have en “plan b” for hvordan du betaler regningerne, og hvordan du holder dig skarp. Det kan nemlig være svært at sige med sikkerhed, hvordan branchen ser ud når du er færdig. Så hvis der ikke lige er et pilot job til dig, når du er færdig, er det en god idé med en plan for hvad du så gør.
De fleste bliver noget overrasket over hvor lavt lønnet det “første pilot job er”. Igen kan lidt research af branchen og måske brug af vores “pilot loan calculator” måske forberede dig på hvordan økonomien kan se ud efter endt uddannelse. Vi lavede tidligere på året en to pilot undersøgelser. Selvom de måske viser et lidt skræmmende billede, så kan de være med til at du bliver forbedret på hvad et realistisk forløb kunne være. Vi undersøgte for eksempel, hvor nemt det er at komme i job som pilot, og hvad et typisk lønniveau er for det første pilot job.
Er det din drøm at blive pilot, så er vores anbefaling helt sikkert, at du skal gå efter drømmen. Vi hjælper dig gerne på vej med gode råd. Det eneste vi blot gerne vil sikre os er, at du går ind til projektet med realistiske forventninger.
Du finder en hel del gratis råd og tips på vores hjemmeside, og hvis du ikke allerede har læst vores “how do I become a pilot” booklet, kan vi anbefale den.
Happy landings og med venlig hilsen
Ask A Pilot – Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top