skip to Main Content

Hvad gør elektroniken ved flyets instrumenter?

Q: Lad mig starte med at slå fast: Jeg er ikke bange for at flyve, jeg er så bange, at jeg noterer mig hver lille ting der sker, mens flyet er i luften – det kan ikke beskrives hvor bange jeg er for at flyve, derfor følgende

Når man går ombord mindes jeg at personalet siger at man skal slukke sin mobiltelefon (eller sætte på fly-status) men de går jo ikke rundt og tjekker så hvad nu hvis jeg lader den være tændt ganske almindeligt – hvad kan det forårsage? Hvad med MP3’er, iPads m.v. hvor folk bliver underholdt for at høre musik og se film? Hvad kan den slags gøre ved flyet, siden det ‘anbefales’ at de ikke er tændt?

A: Indenfor flyvning tager man sikkerhed meget alvorligt også selvom vi taler om en meget lille teoretisk/ statistisk forekomst. I tilfældet hvor man beder om at alt elektronisk udstyr skal slukkes, så skyldes det at flyets antenner (der bruges i vhf frekvens området) kan blive forstyrret. Det vil kunne medføre at piloter vil have sværere ved at opretholde kommunikationen med trafikledelsen og måske endnu værre – at flyverens systemer blev sat ud af spil.

Personligt har jeg ikke oplevet at det er gået så galt og jeg skal ærligt indrømme at jeg en enkelt gang også har haft glemt at slukke min egen Tlf når jeg har været på job. Det ville også være mærkeligt hvis ikke jeg også havde fløjet en del passagerer, der har haft glemt at slukke deres tlf i enten lommen, håndtasken eller kufferten. Det værste jeg har oplevet er at jeg har hørt den velkendte “dikkedik, dikkedik, dikkedik” i mit headset. Jeg har aldrig oplevet at flyverens systemer har været sat ud af spil på nogen måde og jeg har efterhånden tilbragt mange tusinde timer “ude foran”.

Teoretisk kunne det dog ske at forstyrrelsen var til alvorlig gene og for at være ærlig så er risikoen nok lidt større hvis man har en hel kabine fyldt med tændte elektroniske enheder med hver deres modtager/ afsender. Jeg vil naturligvis på ingen måde insinuere at man IKKE skal følge de sikkerheds procedurer som flyselsskaberne har fastsat- alt hvad jeg kan bidrage med er mine egne erfaringer.

Mht at man bliver bedt om at slukke ALT elektronisk udstyr (også selvom de har et flightmode) mm ved start og landing- så er det min opfattelse at det hænger sammen med at man ønsker at passagerne ville kunne høre såfremt besætningen blev nød til at videregive en vigtig information. I tilfælde af en nødsituation (f.eks. en evakuering) vil det ikke være hensigtsmæssigt hvis man f.eks. sad og hørte høj musik etc og skulle have det hele gentaget.

Fra flyselskabernes side tror jeg også at man har sagt at det er nemmest at man siger “alt elektronisk udstyr” skal være slukket, da det ville være for omfattende for kabinepersonalen at gå rundt og checke om nu flightmode var slået til eller forvente at kabinen kunne kende forskel på elektronisk udstyr etc…

Jeg har svært ved at se hvordan en ebook reader, en mp3 player eller en dvd player på nogen måde skulle kunne forstyrre noget ombord på flyet – så det er mit bedste bud. Som med meget andet indenfor flyvning, så udspringer alle disse procedurer og regler udfra ønsket om at det skal være så sikkert som muligt at flyve.

Hvis jeg havde bare skyggen af tvivl om at sikkerheden indenfor flyvning ikke var meget, meget høj – så ville jeg ikke lave det jeg gør. Jeg har en skøn hustru og en søn jeg meget gerne vil leve et langt og lykkeligt liv med og jeg er ikke typen der tager chancer og lever et liv i overhaldningsbanen.

På vegne af spørg piloten

Søren,

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 3 Comments

  1. Jeg kunne ikke ønske et bedre svar.
    Jeg vil forsøge at underholde mig selv via. mp3/iPad ombord på flyet når jeg rejser nu på tirsdag.

    Dejligt, at man når at få et svar så hurtigt. Det værdsætter jeg virkelig.

    1. Det kan måske være svært at se hvordan et videokamera kan gøre noget ved elektronikken ombord – et kamera (i hvert fald dem jeg kender) har i hvert fald ikke nogen sendere indbygget og udgør dermed ikke umiddelbart nogen risiko for flyets kommunikation etc. Alligevel kender jeg INGEN airlines der tillader at du filmer under start og landing og hvorfor så det? Der kan være mange årsager. Først og fremmest så er det ikke altid nemt for kabine personalet at vide hvilket elektronisk udstyr der har en sender og hvilke der ikke har – teknologien udvikler sig så hurtigt og det er ikke længere altid åbenlyst hvad der er en smart phone, videokamera, tablet osv. Det hedder sig at ”alt elektronisk udstyr” skal slukkes, dermed undgår man at skulle differentiere mellem typer. Det er også et myndighedskrav at kabine personalets anvisninger skal kunne følges af passagerne… hvis du sidder med dit video kamera og filmer – så er din opmærksomhed et andet sted, men man kunne måske argumentere at det er din opmærksomhed også hvis du sidder med en bog (hvilket er tilladt). En anden årsag kan være at dit kamera er en ”løs genstand”, som i tilfælde af en afbrudt landing eller endnu værre et styrt – kunne ende med at forlade din hånd og blive slynget rundt i kabinen.
      Ikke alle luftfartsselskaber er lige klar mht. brugen af kamera, selvom jeg tvivler på at du vil finde et selskab som åbenlyst tillader brugen – American Airlines er dog helt klare med deres regler og når man læser deres regler, giver det indtryk af at det udover sikkerheds perspektivet også handler om at sikre ”privacy” – de skriver ” Use of still and video cameras, film or digital is permitted only for recording of personal events. Photography or video recording of airline personnel, equiptment, or procedures is strictly prohibited”.

      Du vil muligvis finde denne artikel interessant:
      http://www.independenttraveler.com/travel-tips/travelers-ed/taking-photos-on-planes-on-the-no-fly-list

      På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen
      Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top