Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…

Hvordan er kvaliteten af flyveledere verden over?
Hvis man nu flyver fra et ikke vestligt land med et ellers vestligt flyselskab, kan man så regne med, at deres flyveledere, der sender flyet godt afsted er lige så veluddannede som flyveledere i vesten og har det samme udstyr?
Hvordan er kvaliteten af flyveledere verden over?
Vi kender ikke de forskellige flyveleder uddannelser til punds, så vi vil ikke vove at udtale os herom ande end at det er vores klare indtryk at der holdes minimums standarder verden over. Hvad vi dog ved er, at flyveledernes udstyr ikke er det samme, som for eksempel hvad vi har her i Europa. De fattige lande i f.eks. Afrika har ikke mulighed for at bruge den samme mængde penge på udstyr for flyvelederne.
Det har også lidt med befolkningstætheden at gøre. Hvis man kigger på et kort over de ruter der bliver fløjet på verdensplan er den tætteste trafik at finde i USA og Europa.
På et kontinent som Afrika bliver der ikke fløjet lige så meget og der bliver derfor ikke investeret lige så mange penge i infrastrukturen, men mest af alt har det at gøre med hvilke ressourcer, der er til rådighed. Manglen på udstyr kan for eksempel betyde at det kan være svært for flyene at komme i kontakt med flyvelederen på jorden eller at flyvelederen ikke har radar til at kunne se flyene på sin skærm. Det lyder måske som et skræk-scenarie, men der er procedurer for piloter om at transmitere blindt (f.eks. i Khartoum flight information region) og disse transmitioner kan andre fly så høre. Flyene følger “motorveje” oppe i lufthavet og der er strenge regler til hvor tæt fly må være på hinanden. Flyenes Transponder gør at flyene også kan se hinanden på deres skærme. I sidste instans har flyene et system til at sikre mod kollision. TCAS – Traffic Collision Avoidance System. TCAS gør at piloterne vil få instruks om at foretage en manøvre for at undgå kollision.
Generelt siger vores erfaring at der er forskel på standarden af flyveledere alt efter hvor vi flyver i verden. Hvad der dog er med til at holde sikkerheden høj er de international kommunikationsregler indenfor flyvning. Det betyder for eksempel at man generelt taler engelsk på radioen og hvad man siger følger nøje beskrevne regler som man lærer når man bliver pilot og flyveleder.
Andre interessante spørgsmål du måske kunne være interesseret i
Hvad sker der ved motorstop i en helikopter?
Kan kabinebesætningen lande flyet?
Hvad gør en F16 pilot hvis han/ hun skal på toilettet?
Hvad hvis piloterne falder i søvn?
Hvis du selv har et spørgsmål?
Du kan stille os spørgsmål via vores engelske hjemmeside.
Vi håber du føler dig lidt klogere nu og selvfølgelig er du velkommen til at stille flere spørgsmål til os.
Mvh
Spørg Piloten
Hey.
Er meget interesseret i at købe dette kort. Ved i hvor dette er muligt, eller sælger i det?
Venlig Hilsen Jenny