Nu skal vi ikke gøre os kloge på, hvordan det specifikt forholder sig for din…

En personlig beretning om vejen til at blive pilot.
En personlig beretning om vejen til at blive pilot.
Baggrunden for at jeg deler min beretning, var at jeg deltog i en undersøgelse som Spørg Piloten lavede. Jeg var noget overrasket over, at de ”rakte hånden frem” og at jeg fik en personlig mail tilbage. Der stod blandt andet at de gerne ville prøve at hjælpe mig med at komme på vingerne. Jeg var ærlig talt lidt skeptisk. Vi har haft en dialog kørende som, helt som lovet, og det har ikke kostet mig nogen penge. Min beslutning er dog taget. Jeg ligger de kommercielle vinger på hylden.
Hvorfor jeg står frem
Jeg har ikke noget behov for at navngive de flyselskaber eller flyveskoler som jeg har været i kontakt med, og jeg havde mest af alt bare tænkt mig at forlade branchen uden at fortælle min historie. Spørg Piloten har dog en pointe. Det handler om at få fortalt de gode såvel som de dårlige historier, og hvis nogen kan lære noget af at høre om min beretning, vil jeg havde det fint med det. Selvom min rejse startede for en del år siden, er der ikke sket det helt store i forhold til vilkårene i branchen. Derfor er mange af problematikkerne som jeg kommer ind på desværre stadig aktuelle.
Hvorfor valgte jeg at blive pilot?
Drømmen om at blive pilot har jeg egentlig haft, så længe jeg kan huske det. Man kan vel roligt sige, at det var lidt af en drengedrøm. Drengen i mig var derfor naturligt begejstret, da jeg tilbage i 2006 besluttede mig for at tage et privat flyver certifikat.
Ligesom jeg syntes det er gældende nu, så var det tilbage i 2006 svært at vælge en skole. I mit tilfælde var det dog primært økonomien, der fik mig til at vælge en udenlandsk skole. Sekundært tænkte jeg det også ville give mening at tage et sted hen, hvor vejret var godt så jeg kunne få uddannelsen hurtigt. Lidt utraditionelt tog jeg derfor mit privat flyver certifikat på Malta tilbage i 2006.
Her er to billeder fra min flyvning på Malta.
Uddannelsen til kommerciel pilot
Uddannelsen til privat pilot var spændende og flyvningen gav som forventet det sus i maven, som jeg havde drømt om. Det var derfor med en god fornemmelse i kroppen, at jeg besluttede mig for at tage de næste skridt mod at blive kommerciel pilot.
Da økonomien stadig var lidt af en udfordring shoppede jeg lidt rundt. Mit SE (IR), ATPL teori og CPL blev taget I Danmark, og mit MEP(L) (IR) blev taget i Bulgarien. Det er svært at sige præcis, hvor meget jeg sparede ved at gøre det på den måde, men jeg vil skyde det lykkedes mig at spare ca 30% af hvad uddannelsen kostede (den integrerede). Det er selvfølgelig individuelt, hvad der passer til den enkelte, men for mig gav det mening, fleksibilitet og en stor besparelse at tage uddannelsen modulart.
All in all var humøret, gå på modet og drømmene høje, da jeg blev færdig som kommerciel pilot.
Det skal lige tilføjes, at jeg har en anden uddannelse bag mig, og at jeg lidt senere i livet besluttede mig for at tage springet til at blive kommerciel pilot. Drengedrømmen om at blive pilot blev ved med at hjemsøge mig og til sidst efter en grundig research (følte jeg selv dengang) blev beslutningen taget.
Pilotdrømmen og den virkelige verden
Kan huske da jeg blev færdig med mit SE(IR) og CPL i Danmark. Jeg havde fløjet med den samme instruktør som var freelance instruktør, hvilket var en rigtig behagelig oplevelse.
Det sidste jeg så til ham, det husker jeg rigtig tydeligt. Han kørte hen på siden af min bil og rullede vinduet ned, kiggede mig ind i øjnene og sagde: ”Ja nu har du så klaret alle prøver super flot, uden at dumpe en eneste ting både teori og samtlige skill tests. Nu kommer så den virkelig hårde prøve…” han holdt en kunstpause og lagde ansigtet i ret så alvorlige folder inden han fortsatte”… det er at få dig dit første pilot job. Uddannelsen er ikke det svære. Det handler bare om at have penge nok. Det allersværeste er at få sig et pilot job ”. Han sænkede hovedet og rullede vinduet op. Derefter vendte han blikket ret frem og med et let vink med hånden, kørte han.
Øhh. Så tænker man lige lidt over det, men jeg må indrømme, at jeg slog det ud af hovedet lidt efter.
I dag forstår jeg bedre, hvad han mente. Hvad han sagde til mig for snart 12 år siden giver jo rigtig god mening efter alt det jeg har lært nu.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvorfor jeg blokerede lidt overfor min instruktørs inputs. Ej heller hvorfor jeg ikke spurgte mig selv om, hvorfor han som en freelance instruktør på 50+ kører fra den ene ende af landet til den anden for at undervise mig i et par timer, i stedet for at have et fedt pilot job. Hvorfor begyndte alarmklokkerne ikke at ringe?
Forklaringen er måske, at jeg var så overbevist om, at hvor der er vilje, er der vej. Ja det er der måske, men hvis ikke der er nok ”gode” jobs at få, så er der altså ikke så meget at gøre. Udfordringen er måske, at ingen fortæller om de ”dårlige jobs”, og at der måske er rigtig mange af dem på vejen til et godt job. Og hvorfor fortæller ingen så om de dårlige jobs? Jeg har et bud.
Bliver du fyret som pilot, kan du altså ikke bare blive ansat ved nabo firmaet sådan bare uden videre og der bliver nok ”snakket sammen” på kryds og tværs i de mindre firmaer. Jeg er kommet frem til, at det hele er meget sårbart. Både økonomisk og mentalt. Hvis man først har fået foden indenfor er der heller ikke nogen, som tør sige deres ærlige mening. Den holder man for sig selv. For hvad nu hvis du sagde noget, som kunne antyde, at du ikke er helt tilfreds og at man kom i ”bad standing” og ens rejsen på vej frem mod et godt job blev afbrudt. Der er altid en lige bag dig, som er villig til at tage din plads, og det ved flyselskaberne. Den anden side af sagen er, at jeg blev kommerciel pilot med forventningen om, at jeg efter min investering, ville være i stand til at kunne få et start pilot job, hvor jeg kunne betale mine regninger uden at sætte mig i yderligere gæld. Dernæst har jeg også havde mine begrænsninger i forhold til, at skulle flyve 6 måneder i Afrika eller i et job, hvor jeg ikke kunne se min familie og bevare min bolig.
Her billede af den flyver jeg trænede “twin” på.
Økonomien i projekt pilot
Der kan selvfølgelig være forskel på hvilke udgifter man har, alt efter hvor man er i livet. Jeg havde som sagt en anden uddannelse og karriere bag mig, og var kommet videre i livet. Det at flytte hjem til de gamle og spise dåsetun og pasta for at overleve var ikke en mulighed, da jeg stod med det kommercielle certifikat. Jeg er med på, at jeg kan få kritik for, at jeg måske ikke har villet det nok og at jeg måske ikke har haft realistiske forventninger. Her tror jeg bare. at jeg må holde fast i, at jeg valgte at tro på flyveskoler mm. Jeg føler, jeg gjorde mit hjemmearbejde inden jeg startede på pilot uddannelsen. Jeg fik stillet alle de skarpe spørgsmål og værnede om hvordan jeg brugte mine penge for ikke at skulle stå med en stor pilotgæld. Problemet er nok bare, at jeg blev fortalt en masse positivt om branchen, og jeg føler, at jeg ikke havde nogen mulighed for at efterprøve, om det jeg blev fortalt var korrekt. Der var bestemt ikke nogen, der fortalte mig, at det var nødvendigt (sorry udtrykket), at prostituere mig i en periode for at få et godt job på sigt.
Det er ikke fordi jeg føler, at jeg har fine fornemmelser i forhold til hvilket pilot job jeg skulle have og jeg har heller ikke kun villet arbejde i Danmark. Det er heller ikke fordi jeg ikke har villet ”yde før jeg kunne nyde”. Jeg har blot stået fast på, at en pilot løn skal være ”rimelig”. Med rimelig tænker jeg blot, at jeg som minimum skal have mere end jeg ville få ved at sidde i kassen i eksempelvis et supermarked.
Mit første job i branchen var ikke et pilot job. Trods mange ansøgninger og kontakter i branchen, var svaret på mine henvendelser om et pilot job stort set det samme. Eller det vil sige, langt de fleste ansøgninger fik jeg aldrig svar på. Dem der svarede var en blanding af ”tak for din ansøgning, vi mangler ikke nogen lige nu” eller ”tak for din ansøgning, kom igen når du har lidt flere timer”.
I stedet for at flyve, lastede jeg fly. Jeg var dog kun i dette job ca 1 år, før jeg valgte at sige op. Det var tilbage i 2011. Jeg synes simpelthen forholdene var for ringe og under min værdighed. Vi fik 105 kr. i timen kan jeg huske, uanset om det var dag eller nat, og uden overenskomst. Jeg så ikke de store muligheder dengang da finanskrisen kom. Jeg var nr. 14 i en handler kø, hvor jeg kunne komme ud at flyve, når det blev min tur. Det blev det aldrig. Jeg rykkede ikke engang i køen. Ham der var nr. 1 til at komme ud at flyve havde dengang været handler i 4 år.
Derfor valgte jeg at gå tilbage til min tidligere profession, hvor jeg kunne tjene flere penge, så jeg kunne afdrage på min gæld. Jeg søgte stadig pilot jobs ved siden af og kom på et tidspunkt til samtale i et mindre dansk taxa firma. Jeg bestod samtalen og fik derfor jobbet. Dog fik jeg igen bekræftet hvilke vilkår jeg skulle arbejde under, og det kunne jeg ikke sige ja til. Det var faktisk en smule ringere end mit handler job (og altså en del under niveau for et job i et supermarked). Ved taxa firmaet skulle jeg også selv betale en Type rating. Jeg håbede jeg kunne finde pengene, men jeg kunne ikke få det til at hænge sammen økonomisk. Jeg sagde op efter 3 uger og fik karantæne fra A-kassen.
Man kan så sige, at jeg skulle have vidst bedre, men den information jeg fik inden jeg startede på min pilotuddannelse har været fra forskellige flyveskoler, og de har altid fået det til at se grønnere ud end det egentlig er. Jeg har oplevet, at blive ”fuppet” et par gange af flyveskoler ved at gå ind til aftaler med tiltro.
Som eksempel min fornyelse af ME(IR) på DA42 for ca. 2,5 år siden. Forfærdeligt forløb. Jeg nåede at få brugt 12.000 kr. på at flyve 2 timer IR blandet med VFR på en DA40. Instruktørerne vidste intet og jeg skulle selv finde ud af alting.
Jeg fik ingen fornyelse ud af det men kun brugt nogle penge da flyet pludselig skulle til Finland. Det er bare branchen i en nøddeskal. Så ringer man og forklarer hvornår man skal flyve det sidste og de svarer, jamen blev vi ikke færdige……!!!!
Min sidste chance for at opnå pilot drømmen
Sidste skud i bøssen var da jeg kom til jobsamtale ved en mindre dansk firma i 2019/2020. Samtalen gik godt, jeg var velforberedt og havde taget sim timer ved en flyveskole osv. Løn dog kun det halve af hvad jeg tjener i dag og igen tæt på lønnen for et ”job i et supermarked”. Jeg havde ondt i maven i flere dage, for jeg vidste at dette nok ville blive min sidste chance. Jeg klarede ikke simulatorprøven godt nok, så der sluttede det hele ligesom.
Prisen for at kunne have opnået drømmen
Jeg havde måske også haft et pilot job i dag, hvis bare jeg kan finde mig i hvad som helst og bare klappe hælene sammen. Men det kan eller vil jeg ikke. Når jeg har brugt en halv million på min uddannelse forventer jeg også en ganske almindelig løn derefter. Ikke en stor løn, men en løn der kan betale hus, bil, lån, ferie osv. Det har man ikke kunnet de steder. Undervejs har jeg fornyet min I rettighed 3 gange. Det slutter så nu på 7. år d. 30 april 2022. Så er det definitivt slut. Jeg vil ikke længere kaste penge efter noget, hvor jeg ikke som minimum får pengene tilbage.
Men det er frygtelig hårdt at skulle opgive sin IR på 7 år, for så slutter alt det man har brugt så ufattelig meget energi på at opnå (inkl. ATPL teorien). Men jeg ser ikke nogen ide i at fortsætte. Det vil koste ca. 25.000 at få MEP(IR) fornyet. Måske 13.000 for SE(IR) og jeg har ikke noget at bruge det til.
Fortryder jeg?
Jeg synes der er mange brådne kar i branchen, ikke alle flyveskoler fortæller sandheden.
Jeg fortryder ikke at jeg tog uddannelsen, det har været en fantastisk rejse, men nu er tiden rendt ud og jeg er i mellemtiden blevet 40 år gammel 😊
Jeg vil dog sige at hvis jobmulighederne så anderledes ud, ville jeg forny min IR rettighed.
Dog vil jeg med den viden jeg har i dag, have kunnet nøjes med mit PPL og have sparet en ufattelig masse penge.
Jeg flyver i dag med faldskærme og hygger mig med det. Jeg flyver også på små ture med min familie, og det er virkelig fedt. På den måde føler jeg, at jeg får noget tilbage for alle de penge jeg har brugt. Dog vil jeg nok altid føle mig en smule snydt fordi jeg aldrig fik det job, eller var villig til at acceptere vilkårene. Det er jo min egen sag.
Jeg synes ikke jeg decideret udleverer nogen, selvom det måske kan opfattes på sådan en måde hvis man er involveret i historien fra den anden side af bordet. Det er jo egentlig bare facts om branchen som jeg oplever den.
Nu har jeg fortalt min historie og jeg behøver ikke bekymre mig om at komme i ”bad standing”, for jeg skal ikke være kommerciel pilot. Spørgsmålet er om jeg ville have lyttet, hvis jeg havde læst noget sådan tilbage i 2006, hvor Spørg Piloten deslige ikke fandtes. Hvis jeg tænker tilbage på min gamle instruktør og det han fortalte mig, er der noget der peger i retning af at jeg ikke ville have lyttet. Alligevel er jeg forsigtig optimist, for jeg føler det jeg manglede dengang var lidt dybere forståelse og information omkring branchen og det har jeg så forsøgt at give videre med dette indspark.
En lille frisk historie at slutte denne triste historie af med
Og så var det piloten der var ude og lufte den nye kæreste i lufthavnen, forbi taxiede en C130, den kiggede de begge langt efter, hvor til den håbefulde sagde, you see Kathrin thats an C 130 out there but I fly a C 150!!!
Håbet er lysegrønt. Pas på hinanden derude.
Edit Spørg Piloten:
Vi kender til identiteten af arbejdsgiverne, flyveskolerne samt pilotens fulde navn. Efter aftale har vi ikke opgivet navne.
Overvejer du branchen tilbyder vi en gratis information, som du kan finde her på hjemmesiden. Ligeledes tilbyder vi:
15 min rådgivning over telefon (efter forudgående aftale) uden beregning
Vi har derudover lavet et kompendium ”how do I become a pilot” (godt nok mod betaling af et mindre beløb). Vi har lyttet til uddannede piloter og ideen med kompendiet er at fortælle åbent og ærligt om branchen og komme rundt om de som bliver beskrevet som ”Det ønskede jeg, at jeg havde været klar over inden jeg startede”.
Vort mål er ikke at skræmme dig fra at blive pilot og vi vil heller ikke være gammelsmølf piloterne, der har ”nej hatten på” i forhold til projekt pilot. Vi ønsker at hjælpe dig, men vi vil gerne gøre det på et grundlag, hvor vi præsenterer branchen og udfordringerne objektivt, så du går ind til projektet med realistiske forventninger.
Piloterne der har medvirket i vores to seneste undersøgelser, har bidraget med at give et billede af branchen. Du kan se hvad der kom ud af undersøgelserne her:
Er det nemt at komme i job som pilot?
Hvem er Danmarksmester i at få egne piloter i job?
Happy landings,
Spørg Piloten/ Ask A Pilot
Flot at møde en der virkelig står frem og fortæller om sine oplevelser undervejs og efterfølgende.
Enhver med lidt branche kendskab ved udmærket hvem de IKKE nævnte skoler er.
Good luck and all the best to you out there still fighting.
Hvorfor skal en skole hænges ud her?
Han betalte sine penge, fik sine timer og certifikater.. ergo er deres del af aftalen holdt.
Spændende at høre en så ærlig fortælling. Jeg er ked af det på forfatterens vegne, over at det ikke gik som det skule. Jeg gad til gengæld godt høre hvilke skoler Svend L. tænker på. Selvom det ikke er hjemmesidens job , kunne en masse unge kommende piloter undgå lignende oplevelser, tabte penge eller dårlige skoleår, hvis hjemmesiden ikke holdte disse informationer hemmelige.