Nu skal vi ikke gøre os kloge på, hvordan det specifikt forholder sig for din ven, da vi ikke kender detaljerne. Derfor er vores svar mere udfra, hvad der normalt sker i sådanne tilfælde.

Når man har haft en blodprop som pilot

I forbindelse med at din ven har haft en blodprop har din ven formegentlig været en tur på hospitalet. Som udgangspunkt vil din ven skulle rapportere hospitalsbesøget, og det vil være standard procedure, at din vens medical bliver inddraget. Når din vens medical er inddraget betyder det, at din ven ikke kan udføre aktiv tjeneste som pilot.

Hvad sker der bagefter?

Det der normalt sker i sådanne situationer er, at man undersøger din ven grundigt. I den forbindelse vil man forsøge at afdække årsagen til forløbet, særligt om hvilke risici der er fremadrettet.

Det man med luftfartsmæssige øjne skal vurdere er om din ven repræsenterer en øget risiko for, at det sker i igen. Særligt i forhold til, hvad vil impakt være, hvis det sker. F.eks. hvis din ven fik en blodprop under en flyvning, så vil det formegentlig betyde, at din ven ikke ville kunne deltage aktivt. Det kaldes for “pilot incapicitation”.

Det man måske ikke lige tænker over

Det er sjældent, at det går lige så hurtigt med at komme på vingerne som piloten måske ønsker. Der er måske ventetid på mange af prøverne. Typisk skal der også gå en periode, hvor man demonstrerer, at man er “sund og rask”.

På det tidspunkt hvor man kan vende tilbage til flyvning er det ikke utænkeligt, at de forskellige rettigheder, man havde er udløbet. Det betyder, at man så skal generhverve dem. Er man uden arbejdsgiver til at finansiere dette står man overfor en større udskrivning.

Alt efter hvor lang en periode man har været væk skal man også flyve et antal simulator pas og nok også line training, før man er tilbage som “normal line pilot”.

Typisk vil træningsafdelingen først begynde at planlægge dit træningsforløb på det tidspunkt, hvor du har en raskmelding og du har din medical retur.

Du skal dog ikke regne med at din træning starter fra den ene dag til den anden. De fleste træningsafdelinger har lagt en “trænings plan”, som man først skal blive del af. Det vil være atypisk, hvis man lige sådan huhej kan få en plads i den trænings plan. Som udgangspunkt skal man nok forvente 1- 2 måneders ventetid før der er plads. Dernæst kommer al træningen man skal igennem.

Det kan således være en lang vej, hvor tålmodigeden bliver stillet på prøve for piloten.

Incapacitation på større fly

Da større fly opereres af to piloter, er det en kritisk situation at stå i, hvis der kun er en aktiv pilot tilbage. Den tilbageværende pilot vil godt kunne lande flyet alene. Det er dog klart, at det er en situation, som skaber øget workload. Særligt hvis den der er incapacited er kaptajnen.

Begge piloter kan lande flyet, men der er visse funktioner såsom at manøvrere flyet på jorden efter landing, som kan være en udfordring. Det kan skyldes fly-design hvor næsehjulsstyrringen kun er muligt fra kaptajnens side. Eller blot fordi styrmanden ikke har erfaring med at taxi flyet. Det svinger dog fra selskab til selskab om styrmanden er engageret eller ej i manøvreringen af flyet på jorden. Det normale er, at det kun er kaptajnen.

Så lang historie kort, hvis din ven har en øget risici for at blive incapacitated, så vil man ikke give din ven medical tilbage. Her vil man ikke skelne mellem om din ven er kaptajn eller styrmand.

Det vigtige er således, at forstå din vens sygdomshistorik, og at der er en plan fremadrettet. Har man afdækket årsagen til blodproppen, og er der en holdbar plan fremadrettet, så er der intet til hindring for, at din ven kommer på vingerne igen.

Fremtidsudsigterne for en pilot der har haft en blodprop?

Situationen er ikke sort/ hvid, så det er ikke sådan at en blodprop partout betyder, at man ikke kan flyve igen.  Umiddelbart, og uden at kende til din vens situation, er mulighederne for, at din ven kommer på vingerne igen nok gode.

Der vil højst tænkelig gå lidt tid, før man har fået svar på alle de prøver, der er bestilt af luftfartsmyndighederne.

Umiddelbart kører der to forløb. Det ene forløb varetages af lægerne på hospitalet, samt af egen læge. Det andet forløb varetages af din vens AME (Aeronautical Medical Examiner). AME er den flyvelæge, der forestår kontakten til luftfartsmyndighederne. Luftfartsmyndighederne har også et lægeteam. Det vil være din vens AME og luftfartsmyndighedernes lægeteam, som afgør om din ven kan få medical tilbage.

De prøver din ven formegentlig skal igennem for at tilfredsstille luftfartsmyndighederne vil være MRI-scanner, CT-scanner, audio-cardiogram, 24 timers hjertemonitor, tur på løbebånd (bruce-protocol) og EKG.

Hvem betaler for gildet?

Det kommer helt an på, hvilket land din ven er socialt dækket. Derudover om din ven er ansat i et luftfartsselskab på det tidspunkt, hvor din ven får en blodprop.

Er din ven socialt dækket i Danmark, vil din ven få den “normale behandling” i hospitalsregi uden selvbetaling.

De prøver som din ven skal igennem, der specifikt er relateret til luftfartsmyndighedernes procedurer, er som udgangspunkt ikke dækket under den sociale sygesikring.

Er din ven ikke ansat i et luftfartsselskab på tidspunktet for blodproppen, skal din ven som udgangspunkt selv finansiere udgiften til alle prøverne, som luftfartsmyndighederne efterspørger. Ellers vil det normalt være luftfartsselskaber, der betaler for de ekstra prøver.

Løn mens din ven har mistet medical

Er din ven ansat i et luftfartsselkab på tidspunktet for blodproppen, vil din ven formegentlig få løn under sygdom. Her er det dog vigtigt at forstå, at i modsætning til mange andre brancher vil piloten formegentlig IKKE få en løn, der modsvarer den normale løn.

Hvordan hænger det så sammen? Jo, de fleste piloter er ansat på lønvilkår, hvor pilotens løn består af en grundløn og så en produktionsløn. Produktionsløn udbetales når piloten udfører tjeneste. Typisk består produktionslønnen af diæter (per time eller per dag væk fra pilotens base) samt en betaling for selve den tid piloten opererer flyet (block tid).

Det svinger fra selskab til selskab, men produktionslønnen kan godt udgøre omkring 30% af pilotens samlede løn. Det vil sige får piloten 500.000 DKK om året, er det måske således at ud af de 500.000 DKK er 150.000 DKK produktions løn. Og hvorfor er det relevant? Jo, under sygdom er piloten ofte kun garanteret grundlønnen. Dermed er det typisk en stor lønnedgang for piloten at miste medical og gå sygemeldt. Undtagelsen er såfremt piloten har tegnet en særskilt forsikring, der dækker den manglende grundløn.

Spørgsmålet er dog hvordan din ven er stillet i fremtiden i forhold til forsikringer (LOL). Kan din ven f.eks. fortsat have en LOL, stiger præmien helt voldsomt grundet blodproppen etc – det kan være svært at svare på.

Hvis man ikke kommer på vingerne igen

Skulle din ven ikke komme på vingerne igen, og er din ven ansat i et større selskab, så vil der nok være en sundhedsforsikring, der så træder i kraft. Det svinger fra selskab til selskab. De “gode” selskaber har måske en ordning, hvor din ven vil få en %-vis grundløn i x antal år.

Mange piloter har tegnet private forsikringer (Loss of license), for netop at beskytte dem mod at de mister deres medical. Det kaldes for en Loss of Licence forsikring (LOL). En Loss of Licence vil som udgangspunkt udbetale et engangsbeløb til piloten i det tilfælde piloten mister medical uden udsigt til at få medical retur.

Hvormeget udbetalingen er på afhænger af hvormeget piloten har betalt for. I takt med at piloten bliver ældre og alt efter størrelsen af udbetaling, stiger præmien. Er man eksempelvis 45 år og ønsker man en engangsudbetaling på omkring 1.000.000 DKK, så skal man forvente, at skulle betale omkring 10.000 DKK i årlig præmie. Der er selvfølgelig stort udsving fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, og der kan være mange tillægsdækninger, som påvirker præmien.

Plan B

Uden medical kan man ikke “gå til pilot”. En del piloter der har mistet deres medical arbejder som simulator instruktører, eller indenfor en eller anden form for training role. Det kan være en udfordring for en aldrende pilot, at skifte branche, men det er ikke umuligt.

Antallet af piloter som ikke er flyvende til pensionsalderen er måske større end man lige regner med. Ofte er det således, at den pilot der mister medical stille og roligt “flyver væk”. Mange selskaber er så store, at man ikke umiddelbart er opmærksom på, når en kollega stopper grundet mistet medical. De færreste piloter får mulighed for at “sige farvel”. Luftfartsselskabet er ofte hurtige til at erstatte piloten, der ikke er flyvende længere. Det er nok kun, hvis man kender kollegaen personligt, at man er opmærksom på at vedkomne har mistet medical.

Man kan miste sin medical på alle stadier i sin karriere, og for mange er det måske en overraskelse at det skete.

Det er selvfølgelig skidt, hvis man mister medical helt tidligt i sin karriere, hvor man stadig har store lån.

Omvendt kan det også være skidt at miste medical, hvis man er omkring de 50. Her vil man nok ikke have nok sparet op til, at man kan gå på pension. En omstilling til en anden branche, det at tage en anden uddannelse etc  kan være svært. Svært, men ikke umuligt.

Derfor er det nok en god plan, at man som pilot har en plan B, hvis medical en dag mistes.

Happy landings

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer