Det er ikke helt sort/ hvidt om du kan påråbe dig nødret og gå på…
Ulovlig filmning ombord på fly- hvorfor kan dette få lov at ske?
Q: På YouTube bl.a. ligger der masser af videoer, hvor passagerer har optaget starter og landinger ud gennem vinduerne, – endda hele flyveture mellem div. destinationer. Mange af optagelserne vil jeg betegne som yderst professionel, da der er anvendt stativer, eller anden form for fastgørelse af kameraret. Har set eksempler på hvor fastgørelse af kamera, er sket med sugekop på vinduet.
De optagelser hvor der er brugt stativ, kan det undre mig at besætningen ikke har gjort indsigelse, da det jo forholdsvis er ganske ledt at få øje på et fotostativ el.
Hvis det er ulovligt at anvende elektronik, mobiltelefoner osv. på flyvninger, hvorfor kan dette så få lov til at ske?
A: Jeg har selv set en række videoer som falder i den kategori du taler om. De fleste flyselskaber jeg kender til, har en politik om at det ikke er tilladt, så jeg forstår godt din undren. Da kabine-personalet skal være fastspændt ved takeoff og den sidste del af anflyvningen, kan de ikke rende rundt som politibetjente og checke hvad alle passagerer foretager sig. Jeg tror sjældent at optagelserne sker med deciderede stativer, mange kameraer har i dag indbygget billede stabilisator, som gør at selv dem med rysten på hånden kan få semi-prof optagelser. Et kamera som et GO PRO kan relativt nemt sættes på en sugekop som du nævner. Det er også min vurdering at de kamera som er indbygget i mange smart-phones i dag, kan producere ret pæne optagelser. Derfor tror jeg ganske enkelt ikke på, at der er tale om at der bliver anvendt deciderede stativer. Et sådant setup ville, efter min vurdering, selvfølgelig blive opdaget og stoppet.
På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen
Søren
This Post Has 0 Comments