Hvad er et Pilot Cadet Scheme? Det er faktisk et godt spørgsmål, for Pilot Cadet…
Uddannelse til pilot i USA
Q: Jeg har været inde og kigge på flyeft.com, som er en flyveskole i USA. Ved du om der er nogle fordele eller ulemper ved at tage din uddannelse i udlandet, og om du evt. kommer til at mangle nogle vigtige kursuser for at flyve i Europa?
A: Det er et interessant emne, du her tager op. For der findes mange forskellige måder, man kan tage sin uddannelse på. Og en af disse er at kigge over på den anden side af andedammen. Der er flere ting, der gør det interessant, blandt andet den billigere pris og at det er hurtigere at gøre uddannelsen til pilot færdig, da vejret som regel er bedre i f.eks. Florida end i Danmark.
I USA får man normalt et FAA certifikat og kan med dette flyve i USA. I Europa får du et JAA certifikat og kan flyve overalt i Europa med dette. Det kan også lade sig gøre at tage et JAA certifikat i USA på skoler, der specialiserer sig i dette. Hvis du kun tager et FAA certifikat, skal du konvertere det til JAA, når du kommer tilbage til Europa, for at få lov til at flyve her.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har helt styr på hvordan det foregår ”over there”, men det er helt sikkert en god ide at tage kontakt til flere flyveskoler derovre. Jeg ved, at der er flere danskere, der tager deres uddannelse der, også på grund af oplevelsen som man får med oven i. Og du kan lige så godt vænne dig til at være væk hjemmefra Danmark, da chancen for at du får et job her bagefter, er næsten lig nul. I hvert fald hvis det er et job som pilot.
This Post Has 0 Comments