skip to Main Content

Støj omkring flyet, hvornår startes/ slukkes motorerne og “bløde” landinger?

Q:

1) Hvilken støj er det man kan høre, når man går ud af bussen og hen til flyet? Jeg går ikke ud fra, at det er jetmotorerne, der kører i “tomgang”, men det er en slags susen, som jeg ikke rigtigt kan placere.
2) Hvor sent før en afgang startes jetmotorerne, og hvor hurtigt slukkes de efter landingen?
3) Skyldes den forskel man som passager mærker på mere eller mindre “bløde” landinger piloternes rutine/erfaring, er det vejrforholdene eller er det helt tilfældigt?

A:  Mit svar bliver en smule tvetydigt, da mange forskellige aspekter gør sig gældende.

1). Den susen du kan høre kan enten komme fra flyets Auxillary Power Unit (APU) en hjælpemotor som normalt sidder ude ved halen af flyet, og består af en mindre jetmotor der dels laver strøm til flyets el-fordelingstavler, og dels kan producere luft til airconditioning, og som endelig bruges til at lave startluft til motorerne. Eller det kan være en dieselmotor med tilhørende kompressor der er placeret på jorden ved flyet venligst udlånt af lufthavnen, hvis der er forbud mod at bruge flyets APU længere end en fastsat tidsgrænse.

2). I mange tilfælde er det forbudt at starte motore op før flyet er klar til taxi, det kan så være at såfremt det har været en nose-in parkering at flyet først bugseres ud, klar af diverse gate, trapper og andet materiel. I visse tilfælde ved stjerne parkering, så kan flyet selv taxi klar af diverse hindringer, men det bliver mere og mere almindeligt at bugsere flyet ud i nærheden af banen, idet motorerne kan levere så meget luft at baggagevogne og kufferter, personel blæser og vælter rundt på forpladsen ved terminalen og vinduer evt. blæser ud af rammerne, det ønsker man naturligvis ikke. Efter landing stopper man motorene når man enten er taxiet ind til gate, eller på samme måde som ved afgang til et område hvor flyet kopler op med en traktor. Mange selskaber har en procedure hvor der taxies ind på en motor. Lufthavne er meget sensible for støj, så man bruger i udstrakt traktorer til bugsering, udover at dieselolie til en traktor er noget billigere end f.eks. 4 jetmotorer der kører på tomgang.

3.) Der er helt muligt ved lidt dygtighed at ”svæve” flyet til en super blød landing, desværre har man så ”svævet” så længe at der ikke er meget bane til rådighed for bremsning. Flyet flyver i groundeffect på en luftpude opbygget under vingerne. Moderne fly skal ”sættes” lidt kontant på jorden for at diverse systemer, spoilers på oversiden af vingerne der popper op, og autobremse systemer der skal aktiveres ved touch down o.a. Men flyet skal naturligvis ikke ”tabes” på banen. Så intet er tilfældigt, men en blanding af erfaring/ rutine, vejr og vind. En autoland vil altid føles mere hård end en landing veludført af en veluddannet besætning.

På vegne af og med venlig hilsen

 Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top