skip to Main Content

Sideror, højderor og horizontal stabilizer

Q: Jeg har på engelsk læst om fly, der havde problemer med dets hale og haleror og horizontal stabilizer (skriver det på engelsk, da jeg stort set kun har læst om dette på engelsk)Kan disse dele holde op med at fungere og hvilken betydning har de egentlig? Hvad sker der, hvis der er fejl på disse?

A: Halen på en flyvemaskine er udstyret med et sideror og et højderor. Sideroret benyttes bl.a. i drej og højderoret benyttes til at styre flyverens næseposition – op eller ned. Desuden kan et højderor udstyres med en horizontal stabilizer, som er en flade, der styres af autopiloten eller piloten selv gennem trimmet i cockpittet. På denne måde kan højderoret holdes i den samme position, uden at piloten skal udføre en påvirkning af højderoret.

Når man flyver er det vigtigt at trimme flyveren, så man minimerer arbejdet med at holde flyveren i den samme position, og man dermed holder højden og farten, man har bestemt sig for. Autopiloten gør det samme arbejde, den trimmer også hele tiden på horizontal stabilizer.

Da højderoret og horizontal stabilizer begge kan ændre flyverens næseposition, kan den ene også tage over, hvis den anden ikke virker. Har vi f.eks. et trim der ikke virker, så vi ikke kan ændre på vinklen af vores horizontal stabilizer, så kan vi med højderoret stadig påvirke flyverens næseposition.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top