Du har måske læst vores undersøgelse tilbage fra 2022 omkring "hvor nemt er det at…
Nøjes med CPL?
Q: Hej Spørg-piloten.dk.
Jeg har ikke kunne finde noget om typeratings her på siden. Mit spørgsmål er om man kun skal bruge type rating til de store fly, (Som hvis man f.eks. har et ATPL-Certifikat og ønsker at flyve f.eks. boeing 747.) eller om man skal bruge typerating, hvis man nu f.eks. bare ønsker at flyve rundflyvninger, eller arbejde som instruktør? (Jeg tænkte at man ikke behøver typerating til instruktør, da man nok kun kommer til at arbejde med skolefly.) Jeg har ikke tænkt mig at tage ATPL teori og MCC undervisning. I hvert fald ikke før at jeg har arbejdet 5-10år med instruktion/rundflyvning. Tænkte også på at når man har tilladelse til at flyve multiengine fly, kan man så også flyve f.eks. piper seneca pa-34, (Som er skoleflyet hos Ikaros Fly) uden en typerating til det fly.
Jeg ville også gerne høre lidt nærmere omkring hvilke jobs man kan få kun med et CPL-Certifikat, og hvilke fordele og ulemper de har.
Mit sidste spørgsmål er om flyvetimer med et PPL-Certifikat i en Cessna 172C gælder som PIC timer?
Tak for jeres tid!
A: Hej og tak for dine spørgsmål
Flyvemaskiner der af myndighederne er blevet bedømt til at være så “indviklede” at man har brug for mere end bare en kort flyvetur for at blive bekendt med systemerne, kræver alle en typerating. Store såvel som små.
Hvis du vil flyve en PA-34 så hører den under en class rating i MEPL. Ved skift mellem de forskellige flytyper i MEPL skal man have differences træning som foregår med en instruktør, hvor man skal igennem lidt teori og flyvning. Ikke noget der dog kommer i nærheden af en typerating som normalt tager 6 uger og koster flere hundrede tusinde kroner.
Du kan få job indenfor de områder hvor man flyver flyvemaskiner, der ikke kræver en typerating. For at kunne tage en typerating kræver det et MCC kursus. Derfor er man udelukket fra en stor del af branchen uden et MCC bevis.
Hvis du kun vil flyve som instruktør på flyvemaskiner, der ikke kræver en typerating eller lave rundflyvning, har du ikke behov for et MCC. Det er dog ikke realistisk at leve af dette da lønnen som instruktør på små flyvemaskiner og som rundflyvningspilot er ret svær at leve af, hvis man samtidig har udgifter til uddannelseslån som skal betales tilbage.
Når du flyver som fartøjschef, ligemeget hvor stor flyvemaskinen er, logger du flyvetiden som PIC, forkortelsen for Pilot In Command.
Kan man flyve passagerfly med kun at have gennemført atpl
Når du skriver kun at have atpl, skal jeg så forstå det som, om der er andre muligheder? Du kan flyve passagerfly med et CPL, ATPL eller MPL.
Tag et kig på vores søster side, her kan du få hjælp, hvis du har spørgsmål til uddannelsen som pilot:
http://propilots.dk
Hejsa hvis man tager uddannelsen hos center air pilot academy hvilket koster omkring 735.000 skal man så også tage en typerating .. Altså er typerating nøvendigt for at arbejde som pilot i store flyselskaber ?☺️
Hej Muhammad.
Som udgangspunkt er det smart at have sørget for, at man har økonomien til at tage en typerating efter endt uddannelse. De store selskaber tager typisk piloter med erfaring. De fleste nyuddannede er derfor nødsaget til at finde den påkrævede flyveerfaring andre steder. Kampen om at komme i job efter endt uddannelse, må ikke undervurderes og mange finder sig nødsaget til at tage en typerating for at komme i betragtning. Dog er netværk i branchen altafgørende. Vores søster site http://www.propilots.dk kan assistere med aspekterne efter endt uddannelse, men også ifht evt. overvejelser omkring at blive pilot. Jeg vil derfor anbefale dig at tage kontakt til http://www.propilots.dk for uvildig og seriøs rådgivning, således at du er foreberedt på alle aspekter INDEN du evt. tager springet.
Mvh
Søren