For at blive pilot skal man bestå kravene til en “class one medical”. Kravene knytter…
Medical class 1, helbredsundersøgelse for piloter
Q: Jeg har et spørgsmål angående kravene til piloters hørelse. Jeg har nemlig altid ønsket mig at være pilot men har set det som umuligt da jeg er døv på venstre øre (Nedsat til ca. 10-15% hørelse). Men jeg har fået opereret et Cochlear Implant (info: http://cochlearimplant.dk/hvad-er-ci/hvad-er-ci/)
Med dette høreapparat kan jeg høre på venstre side igen. Men da det jo ikke sidder inde i øret vil det jo ikke hjælpe når man har høretelefonerne på, som man har som pilot.
Men jeg har mulighed for at kunne koble tlf. og andet mp3 afspillere osv. til høreapparatet ved hjælp af AUX-stik og/eller bluetooth.
Tror du på nogen måde at jeg ville kunne leve op til kravene om piloters hørelse? Håber det er det rigtige sted at spørge da jeg ellers ikke ved hvor jeg skal spørge 🙂
A: Hej Micki.
Først og fremmest tak for din mail.
For at blive pilot skal du have en helbredserklæring, som vi kalder et Medical Certificate Class 1. Den udstedes bl.a. på rigshospitalet.
Et Medical Certificate Class 1 opnås ved at man sikrer piloterne opfylder en række fastlagte helbredsmæssige krav, der tillader de forsvarligt kan flyve fly. Når det nu er sagt er der ingen af os der er supermænd, jeg har f.eks græsallergi og det har ikke påvirket min helbredserklæring.
Fra hvad jeg kan læse på internettet om krav til hørelsen, er der flere faktorer der spiller ind :
“Hearing – A pure tone audiometry test will evaluate your hearing. Applicants may not have a hearing loss of more than 35dB at any of the frequencies 500Hz, 1000Hz or 2000Hz, or more than 50dB at 3000Hz, in either ear separately”.
http://www.caa.co.uk/default.aspx?catid=49&pageid=527
Jeg kan desværre ikke finde noget vedr. piloter og dit implantat.
For at du får et helt korrekt svar tænker jeg du skal tale med en flyvelæge.
Dette link viser flymedicinsk klinik på Glostrup Hospital.
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Flyvemedicinsk+Center/
Alternativt har vi i Danmark ca. 20 læger der er uddannet til at udstedet Medical Certificate Class 1. Her er en liste over dem.
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Luftfart/Uddannelse-og-helbred/Helbred/Flyvelaeger/Flyvelaeger.aspx
Du må meget gerne melde tilbage til mig, når du har talt med en flyvelæge. Jeg er meget interesseret i deres svar.
Mvh Per
This Post Has 0 Comments