Hvordan ringe journalistik kan være med til at give flyskræk

Forleden kunne man læse om et SAS fly på vej til Miami, der foretog en sikkerhedslanding i København efter at have oplevet turbulens over Atlanten.

I den forbindelse vil vi gerne se på pressedækningen herunder, hvordan hændelsen bliver fremstillet i pressen af forskellige aktører.

TV2, DR, BT, Expressen (svensk) og Dagbladet(norsk) dækning.

TV2 forholder sig i vores optik ganske objektivt til hændelsen. Hændelsen bliver præsenteret og en repræsentant fra SAS bliver refereret. Du kan læse artiklen, vi har vurderet her.

DRs fremstilling er meget lig TV2. Der henvises herudover til Aftenbladet. Du kan læse artiklen, vi har vurderet her.

BTs fremstilling er i vores optik mere dramatisk end TV2 og DR. Ellers kommer artiklen med en nuancering i forhold til, hvem der er mest udsatte (kabine personalet) og oplysning om, at flyet godt kan holde til turbulens. Du kan læse artiklen, vi har vurderet her.

Expressens fremstilling indeholder udover en fremstilling af hændelsen også et interview med en passager, der var ombord. Man kan blandt andet se et klip, der viser hvordan oplevelsen var ombord. Man kan se hvordan løse genstande flyver rundt med skrig i baggrunden (det klip vises 4 gange) i løbet af ca 2 minutter. Du kan læse artiklen vi har vurderet her.

Dagbladets fremstilling er markant længere. Artiklen kommer en del rundt omkring forekomsten af turbulens, der refereres til tidligere hændelser af turbulens. Man kan også se samme klip som Expressen deler. Video’en er ca halv så lang, og klippet hvor man kan se løse genstande og skrig i baggrund afspilles 4 gange i løbet af ca 1 minut. Du kan læse artiklen vi har vurderet her.

En vurdering af dækningen

Der er i vore øjne stor forskel på, hvordan episoden bliver fremstillet i medierne. Der er ingen tvivl om, at for besætning og passagerer ombord så har det ikke været en sjov oplevelse. Når der er sagt, så er det vigtigt at holde fokus på at flyet landede sikkert i København.

Der hvor medierne måske er med til at skabe en unødvendig frygt er, når der bruges ord såsom “faldt”. Et eksempel – hvis et medie for eksempel beskriver “flyet faldt 3 km i løbet af 10 minutter“. Det er en lidt uheldig måde at beskrive, hvad der rent faktisk er sket. Når man som journalist bruger et ord som “fald”, så er det naturligt, at man sammenligner det med f.eks. et æble, der falder ned fra et træ. Men et fly kan altså ikke falde på den måde. Et fly der er i høj fart vil ikke pludselig kunne falde ud af himlen, sådan fungerer det altså ikke. Men lad os lige spole lidt tilbage.

Højde indenfor luftfart omtales sjældent i kilometer andet end, når vi som piloter måske fortæller, at vi er kommet til vores rejsehøjde på 10 km højde. Det kan passagerer måske nemmere forholde sig til end vi siger “vi er nu på vores rejsehøjde på 33000 fod”. I fagsprog indenfor luftfart omtales højde i fod. 3 km svarer til ca 10.000 fod. Har flyet bevæget sig 3 km lavere i løbet af 10 minutter er der tale om en nedstigning på 1000 fod i minuttet. Det kan måske være svært at forholde sig til hvad 1000 fod i minuttet er, men det er meget tæt på en helt normal anflyvning. Har et fly således ændret højde på 10.000 fod over 10 minutter er det absolut ingen drama. Der er tale om en helt kontrolleret manøvre.

Hvorfor ændrer flyet højde og har det været farligt?

Ingen medier forsøger i vores optik at forklare hvorfor flyet ændrer højde. Det er måske ikke så interessant vurderet med journalistiske øjne, men for en passager der ikke er glad for at flyve kan det være relevant. Det er nemlig således at turbulens ikke er ens i alle luftlag. Typisk vil man for eksempel kunne finde noget roligere vindforhold ved at ændre højden med et par tusinde fod.

Det interessante for hændelsen er måske (for fly interesserede) at turbulensen er oplevet ude over Atlanten. Ude over Atlanten er der ikke samme radar dækning som over f.eks. Europa. Rent praktisk flyver flyene langs “Atlantic tracks” som perler på en snor. Et fly der skal vende om på et Atlantic track, skal som udgangspunkt foretage en manøvre, hvor det så og sige forlader “motorways in the sky” (svarende til Atlantic track). Når man skal “af motorvejen” er det vigtig, at man kommer ned i en lavere højde, så man fortsat holder sig adskilt fra andre fly. Det duer altså ikke, at man bare vender snuden 180 grader den anden retning og flyver tilbage, hvor man kom fra, når man er ude over Atlanten. Det skyldes, at bagved en er der højst tænkeligt med et par minutters afstand et andet fly.

Såfremt du er interesseret i at læse mere om manøvren (Atlantic Track contingency procedures) har denne hjemmeside mere info.

Flyets mavøre gengivet ved flightradar kan man se her.

Så udover at turbulensen måske har været mindre i en lavere højde, så er Atlantic Tracks måske en anden god forklaring på, hvorfor flyet har ændret sin højde over 10 minutter. Der er i vores optik intet der tyder på, at det har været en farlig manøvre.

Hvorfor lander flyet i København?

Beslutningen om at vende tilbage til København for SAS flyet kan have mange årsager. En talsperson fra SAS udtaler, at det er standard procedure at flyet foretager en teknisk landing, hvis det har oplevet kraftig turbulens. Men hvorfor lige København? Hvorfor ikke bare fortsætte til Miami?

Beslutningen om hvor man lander er i sidste instans op til Kaptajnen, der har ansvaret for sikkerheden ombord. Såfremt det er muligt og flyet ellers ikke er nødsaget til at lande på nærmeste anvendelige lufthavn, vil det være naturligt for kaptajnen at konferere med operations afdelingen om, hvor vil det være fordelagtigt at lande. Det kan eksempelvis være, at man tager hensyn til vejr, mekaniker dækning, reservedelslager, hoteller, alternative afgange osv.

Hvordan medierne kan være med til at skabe angst

Vi ser i forbindelse med dækningen, at flere medier vælger af vise samme klip, hvor små løse genstande flyver rundt og der bliver skreget i baggrunden. Vi forstår godt, at man vil vise selve klippet – men spørgsmålet er om det er nødvendigt at man viser det gentagende gange?

Flere medier er fine til at forklare, at flyene godt kan holde til turbulensen, og flere medier holder sig (i vores optik) objektivt til hendelsen uden en masse dramatik, hvilket er dejligt at se.

Dagbladets overskrift er i vores optik lidt uheldig. Umiddelbart kan man måske få opfattelsen af, at det er flyene der ikke er lavet til det – men hvis man læser artiklen, opdager man at udtalelsen referer til at flyvemaskiner er et miljø, som kan virke skræmmende, da vi som mennesker ikke er lavet til at være ombord på flyvemaskiner.

Det vi ikke er så glade for at se er, når medierne bruger uheldig terminologi såsom “fald” omkring flyets manvøre og at man viser samme klip igen og igen, hvor det bliver skreget.

Få (eller ingen?) medier priser personalets sikre håndtering af flyet, eller hvordan SAS har ydet god kundebehandling. På det interview man kan se i flere medier bliver det beskrevet, hvordan piloterne har forklaret omkring turbulensen, hvilket tyder på, at man fra besætningens side også har forsøgt at gøre hvad man kan for at informere om hændelsen og berolige. Alt tyder på at man fra SAS har gjort alt hvad man kunne gøre, men den bedrift glider måske hurtigt i baggrunden.

Hvis hændelsen har givet dig utryghed ved at flyve og frygt for turbulens

Såfremt du kan mærke, at det at læse om SAS hændelsen har givet dig en utryghed ved at flyve, så kan det være en god idé at gribe ind tidligt. Det er vores erfaring at jo længere tid eventuelt negative tanker får lov at være i dit sind, desto større risici er der for, at det lagres i underbevistheden. Når utrygheden for at flyve lagres i underbevistheden kan det udvikle sig til angst.

Der er dog hjælp at hente. Her er f.eks. en beretning af Camilla, der er læge. Camilla skrev til os i løbet af sommeren med et ønske om at få et bedre forhold til det at flyve. Vi håber, at Camilla’s beretning kan være med til at give tro og lyst til ikke at lade frygten tage magten. Camilla var bange for turbulens, men har i dag fået et bedre forhold til at flyve og frygten begrænser hende ikke i at flyve.

“Jeg har altid haft en vis bekymring for at flyve- men grundet at jeg flyttede til Danmark fra Norge i mine yngre år og i løbet af studietiden rejste rigtigt meget-så gjorde denne mængde træning samt den ‘praktiske nødvendighed’ af flyvning til at jeg blev vant til at håndtere det for at opnå mine mål om at bla rejse til og bo også andre steder i verden. Så jeg havde  fløjet rigtigt mange gange i mit liv- både korte og lange ture. På en af mine ture fra NYC i 2018 oplevede jeg dog ret meget turbulens og har siden været meget følsom for dette og haft tendens til at blive meget bange. Så denne oplevelse samt  ‘rejse-dvalen’ på nogle år i forbindelse med Covid epidemien-(og nok i tagt med at blive ældre) -gjorde at jeg kunne mærke at de kortere ture blev en større og større udfordring for mig.

Så da jeg havde jeg bestemt mig for at tage turen tilbage til New York, (hvor jeg har boet og været tilbage til x mange tidligere), for første gang siden Covid, var det en stor bekymring for mig hvordan jeg skulle håndtere evt turbulens på en lang rejse igen, også specielt fordi jeg skulle flyve alene. Jeg googlede Flyangst og kom over siden Spørg Piloten- og endte med at købe pakken fra Flyangst til Flyglæde. Jeg bookede så en samtale med en pilot fra Spørg Piloten- hvor jeg helt kvit og frit fik en mulighed for at tale igennem mine konkrete problemer og mål med programmet. Jeg fik flere tips til at håndtere min flyangst specielt fokuseret på turbulens, bla igennem diverse kognitive redskaber til at møde og håndtere flyangsten. Derefter havde jeg en booket samtale til rimelig pris, hvor vi talte videre igennem mine mål. I forbindelse med min rejse tilbød Spørg Piloten at lave vejr tjek og så lavede han en to-do -liste som jeg skulle fokusere på på rejse dagen. Jeg fik jeg også anledning til at stille mange af mine spørgsmål rundt flyvning hvilket gav mig meget ro.

Under rejsen fik jeg meget god nytte af de mange tips ift det rent praktiske. For eksempel hvor jeg kunne booke plads i et fly for at minimere følelsen af turbulens, samt diverse tiltag en kan gøre for at holde sig engageret i andet end ‘katastrofetanker’.Nogle tiltag har jeg måske anvendt før, men mange tiltag var nye. For eksempel lærte jeg en form for mini-meditation og hvordan jeg kunne bruge kabine personalet til at hjælpe mig . Det vigtigste var dog den bevidsthed jeg fik og struktur til at anvende alle de forskellig tiltag. Det hjalp med med at finde ro, styrke og tryghed i situationen.

Jeg blev også tilbudt muligheden til at tale med piloterne og blev briefet af dem inden afrejse. Det at have en ekstra tæt kontakt med personalet gjorde, at jeg følte mig tryg hele vejen.

Jeg var i kontakt med Spørg Piloten både lige inden min rejse, før retur til Danmark og efter rejsen, hvor vi havde en debriefing. Det var vældig rart. Nu føler jeg, at jeg godt kan selv, men jeg ved også, at jeg kan tage kontakt igen, når jeg måtte have behov for det hvilket er en kæmpe fordel og sikkerhed at have

.

Jeg kan varmt anbefale alle der har flyangst at investere i sig selv. Køb flyangst pakken og book en time, – det er rimeligt og du får masser af ressourcer og tips. Man skal være forberedt på, at det ikke er noget quick fix, og at det kan være man bliver nødt til at arbejde med angsten kontinuerligt. Med det er så meget nemmere, når man ikke skal være alene om det og kan få så god opbakning uden lange ventetider eller dyre terapi timer.

Jeg synes Spørg Piloten tilbyder en fantastisk service og I har mine varmeste anbefalninger!”

Vi siger stort tak til Camilla for at dele hendes rejse fra flyangst til flyglæde og for den varme anbefaling.

Link til gør det selv pakken, samt andre anbefalinger findes her. Du vil også kunne finde mange gratis indlæg omkring turbulens og det at flyve på hjemmesiden. Vi tilbyder altid 15 minutters vejledning kvit og frit, så er der noget du er i tvivl om er du altid velkommen til at tage kontakt.

Happy landings

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer