Selvfølgelig afhænger svaret af hvilken helikoptertype vi taler om, men for en større helikopter f.eks.…
Landing i tordenvejr
Q: Hej piloter!
Jeg har egentlig bare gået og undret mig i et stykke tid over, hvad I egentlig gør, hvis I skal til at lande, men I så finder ud af, at der er tordenvejr, der hvor I skal lande? Lander I så bare alligevel, eller er det for risikabelt?
Mange hilsner, Emma 🙂
A: Hej Emma
Vi lander ikke hvis det er risikabelt. Tordenvejr er noget der udfordrer os en del her om sommeren. Vi har heldigvis vores vejrradar om bord, som vi bruger til at navigere mellem tordenskyerne med. Hvis der er tordenvejr i området omkring lufthavnen og vi klart kan styre uden om dem, så kan vi godt lande. Hvis der er en tordensky, der bevæger sig hen over lufthavnen, så vil lufthavnen normalt lukke i tiden, hvor det ikke er muligt, at komme uden om skyen. Det kan ske at lufthavne lukker i 30 til 45 minutter på grund af en tordensky, der bevæger sig forbi en lufthavn. Kommer der flere tordenskyer efterfulgt af hinanden, vil lufthavnen være lukket i en længere periode.
Inden vi flyver mod vores destination så får vi en udførlig briefing om vejrsituationen. Hvis vi ved at der er tordenvejr i området vi skal lande så vil vi tage ekstra brændstof med så vi kan kredse ved lufthavnen indtil der er fri bane. Hvis det tager længere tid end beregnet, vil vi flyve til vores alternative landingsplads, hvor vejret er fint.
Mvh Anders
This Post Has 0 Comments