skip to Main Content

Kan man godt kende forskel på Boeing og Airbus fly når man kigger på deres udseende?

Q: Kan man godt kende forskel på Boeing og Airbus fly når man kigger på deres udseende?

A: Tak for din mail vedrørende forskellen i udseende på Airbus og Boeing.

Der er rigtig mange, som “bliver bidt af en gal flyver”, når man er inden for branchen. Dette giver sig bl.a. til udtryk ved, at man bliver en “flyspotter” og derved begynder at kende de enkelte fly og deres forskelle/ligheder. For dem som er rigtig erfarne på området og har gjort det i mange år, vil det være lige så nemt at kende forskel på Airbus og Boeing som på nat og dag. Der er selvfølgelig nogle modeller, som minder meget om hinanden, men en rigtig kender, vil altid kunne skelne dem.

Jeg har en forholdsvis begrænset tid indenfor luftfart, men allerede på den tid (ca. 7 år) vil jeg da mene, at jeg kan kende forskel på langt de fleste sædvanlige fly, som man ofte ser i lufthavnen – det værende f.eks. Boeing 737 og Airbus 319/320/321. Man begynder at kende deres små forskelle og ligheder, som så efterhånden gør, at man rimelig nemt kan skelne dem fra hinanden.

Så ja, jeg vil bestemt mene, at man kan se forskel på flyene ene og alene (faktisk endda mest pga) på deres udseende, men det er selvfølgelig forskelligt fra person til person!

Den holder ikke altid 100% – men hvis du i første omgang kigger på flyets winglets (vingetipper) kan du ofte komme med et kvalificeret bud…

Dette er en typisk Airbus winglet (sharklet):

airbus sharklets

Og her er en moderne Boeing winglet (scimitar):

modern boeing winglet

Lidt sværere er det dog med visse flytyper se f.eks. her…

winglet overview

Håber dette var svar nok på dit spørgsmål. Alternativt kan du jo prøve at google Boeing og Airbus og se nogle forskellige billeder af disse – så er jeg ret sikker på, at du også hurtigt vil kunne se forskel.

Med venlig hilsen,

Simon A. Schmidt

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top