Kan det passe at piloten ændrer kurs mange hundrede gange over Atlanten?

Q: Jeg har engang læst at et fly der flyver fra Danmark over Atlanten til USA, korrigerer kursen mange hundrede gange. Er det for at følge luftvejene eller er det også på grund af vindforhold eller andet? 

Jeg vil starte med at give dig de korte svar til dit spørgsmål. Ja man foretager kursændringer undervejs. Nej man foretager ikke kursændringer undervejs.

Men hvorfor er det sådan?

Så nu er du forvirret, men der er håb. Se dette link.  http://www.hax.dk/pdf/sfaeriskside38-39.pdf

Som du ved er jorden ikke flad, uanset visse personer påstår det, men rund og derfor vil den korteste afstand mellem 2 punkter være en storcirkel, og for letheds skyld vælger vi noget der er forholdsvis enkelt, nemlig en tur fra København til Los Angeles, her flyver vi så på den nævnte storcirkel fra København som har positionen 56N-010Ø og Los Angeles der har positionen 33N-120W. Ved beregninger viser det sig at distancen vi skal ud på er 9050 km. For at komme afsted på vores storcirkel skal vi have en begyndelseskurs på 319 grader og undervejs ændres vi kurs (for forståelsens skyld ved passage af hver eneste længdegrad) Længdegradsdistancen er derfor 10Ø+120W = 130 længdegrader. Altså skal vi foretage 130 kursændringer. Og nordligste punkt på storcirklen er 63N.

Vi kunne også vælge at flyve en kompaslinje fra København til Los Angeles, så ville distancen være 10420 km. Det er en forskel på 1370 km. Med rundetal 1 time og 30 minutter længere flyvetid og dermed også et større brændstofforbrug. Det nordligste punkt på ruten er 56N (København) Men det er en direkte kurs på 255 grader hele vejen fra København til Los Angeles. Måske kan man slet ikke medbringe brændstof til den direkte men længere tur, så må man tanke undervejs, eller vælge en storcirkel i stedet..

Vi kunne også som følge af et tænkt uvejr i Nordamerika at flyve en storcirkel fra København til Winnipeg i Canada, og derfra videre til Los Angeles en kompaslinje. Storcirkler er kun interessante ved øst-vestlige flyvninger. (Se senere).

Så har vi en storcirkel distance til Winnipeg på 6580 km. En begyndelseskurs på 311 grader og en slutkurs på 219 grader. Nordligste punkt er 65N Fra Winnipeg flyver vi nu direkte til Los Angeles på en kompaskurs (altså ingen kursændring undervejs) 221 grader. Og en distance på 2510 km. På storcirklen skal vi ændre kurs stadig for hver længdegrad 10Ø til 100W = 110 længdegrader. Altså vi ska foretage 110 kursændringer + plus den sidste kompaskurs til Los Angeles. Distance total 9360 km. Cirka 20 minutter længere flyvning end vores direkte storcirkel.

Så du kan se der er flere muligheder. Nu vil man jo aldrig fly i en lige linje fra København til Los Angeles, der skal under alle omstændigheder drejes i København for ud flyvning, og ligeledes korrigeres ved indflyvning til Los Angeles, derfor kommer der et antal kursændringer yderligere.

Herudover er luftrummet indrettet på en sådan måde at der er forskellige ud flyvningspunkter fra Europa (der afgår fly fra mange steder i Europa, og mange skal til forskellige steder i USA, men alle vil den korteste rute) og forskellige indflyvningspunkter til Canada/USA. Derfor kommer der naturligt en række yderligere kursændringer undervejs. Disse North Atlantic Track fastlægges hverdag af flyveledelsen, og kaptajnen vælger så hvad han mener er bedst til turen. De benævnes NAT 1-2-3 osv. Så et par hundrede kursændringer eller meget få er muligheden.

Hertil kan så komme kursændringer som følge af lukket luftrum pga. vulkanudbrud, eller militær aktivitet hvor luftrummet er lukket op til en vis højde.

Raketopsendelser med nye satellitter osv. Så helt som du antager er der mange forhold der gør sig gældende.

Dit spørgsmål om piloten overtager styringen, nej det gør han/ hun ikke, han/ hun styrer flyet hele vejen fra København till Los Angeles ved hjælp af input til autopiloten, og overvåger undervejs autopilotens funktioner. Ellers kunne vi spare piloterne bort, autopiloter kan ikke tænke, kun programmeres.

Så får du et yderligere links  http://www.movable-type.co.uk/scripts/latlong.html  Nu kan du så beregne afstand mellem alle punkter A-B på jorden som storcirkeldistance eller kompaslinje distance, se begyndelseskurser og slutkurser, eller direkte kurser mellem de samme punkter A og B.

Hertil kommer så at flyvekortgenerelt til brug på vores breddegrader er Lambert projektioner som er en kegleprojektion. Derfor er storcirklen en lige linje i et Lambert kort. Hvorimod kompas linjen konverger. Hvorimod i kort som er Mercator cylindrisk projektioner. Derfor vil i Mercator projektion fremkomme at storcirklen fremstår som krum linje med konvergens til polen. Kompaslinjen som en lige linje.

Nu skulle du kunne overbevise dine omgivelser om at du både har ret og uret på samme tid, og ikke mindst hvorfor det er sådan.

Hvis du for eksemplets skyld laver en tænkt rute København- Honolulu og en rute København-Cape town hhv. storcirkel og kompaslinje vil du se

At storcirkler kun er interessante øst-vest og ikke nord syd. Naturlige storcirkler er nord-syd linjer, benævnt længdegrader.

København-Honolulu storcirkel 11500 km. Start kurs 350 grader slut kurs 185 grader.  170 længdegrader og 170 kursændringer. Kompaslinje 14880 km. Kurs 254 grader hele vejen.  Det kan en Boeing 787, 777 og Airbus 350, 380 sagtens klare. Så måske kommer den rute snart.

København Cape Town storcirkel 10160 km. Startkurs 171 grader slutkurs 174 grader. 10 længdegrader og 10 kursændringer. Kompaslinje 10160 kilometer kurs 174 grader hele vejen.

Havde du nu læst et sted at der var 200 kursændringer på en flyvning til USA med ikke til Sydafrika, så vil du nu kunne forklare hvorfor det er sådan.

God fornøjelse!

På vegne af og med venlig hilsen

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer