skip to Main Content

Kamera på fly

Q: Jeg har set en del “Air Crash Investigation” og jeg undrer mig meget over, at man som pilot ikke har et kamera på hver motor, hvor skærmen tænder ved start og landing og ved motorproblemer og on demand. Derved kan piloterne jo se om der er brand i motor, om de kører, om der er tabt en motor osv. Det er for mig en gåde, at man ikke har denne mulighed.

A: Jeg ser også af og til Air Crash Investigation, desværre er jeg ikke særlig imponeret som fagmand over programmerne. Sagt pænt, der går lidt rigeligt Hollywood og drama i sagen. Men som sådan er det da pænt rekonstruerede situationer. Jeg må også spørge mig selv, hvad får du som ikke faglig ud af det, bortset fra dramaet?

Det er nok lidt rigeligt Hollywood at forlange at seerne skulle kunne forstå fly verden på sådan et par timer foran TV’et.

Der er jo en grund til at piloten har brugt mindst 2-3 år på teoretisk uddannelse og aflagt lidt afhængigt af land 25 eksaminer, fløjet i de fleste tilfælde mange tusinde timer måske i mange forskellige flymodeller. Prøvet så mange emergencies i simulatorer at han/hun ikke kan tælle dem alle.

Jeg fornemmer på en eller anden måde, at du har indtrykket af at piloten sidder mageligt tilbagelænet og bare betragter vejr og skyer omkring og flirter lidt med pigerne.

At være pilot på et moderne fly er som at være babysitter, der skal hele tiden overvåges, betjenes, udlæses, programmeres computere og instrumenter, drejes på knapper, og ikke mindst lyttes og tales i radioer osv. Checke vejr på destination og alternative destinationer.

Jeg kan ikke se for mig en situation hvor man kan se noget på en TV skærm der ikke fremgår af motorinstrumenterne. Skulle der opstå brand i en motor, så er du ikke i tvivl om det, brandalarmen er så højtlydende at et af de første punkter vi foretager os er STOP KLOKKEN (larmen), ingen kan tænke klart i den støj. I min lange karriere har jeg haft et par motorstop, uden jeg var i tvivl om hvad det var der skete. Et TV kamera ville ikke have hjulpet, motoren er der stadig, gemt bag diverse skærme. Om motoren er der, kan selv en blind mærke og det kan nemt identificeres hvis den er faldet af. Jeg mindes ingen rapport, der har omtalt noget om en tabt motor men flere med tabte motordele, og naturligvis har der været eksempler på motorer der er helt eller delvis er blevet splittet ad, men noget er der tilbage. Så jeg kan ikke rigtig se fidusen med kameraer.

De fleste uheld skyldes, situationer hvor det meste kan henvises til det menneskelige element, og mere sjældent producenten. Det er så også grunden til alle de penge der bruges på at højne standarder, og lave tests og simulatorer.

Håber du blev lidt klogere 🙂

På vegne af og med venlig hilsen

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top