skip to Main Content

Hvornår er man for gammel til at blive pilot?

Der er ikke en specifik alder, hvornår man er for gammel til at blive pilot, men har man rundet de 40 år inden man starter, skal man nok til at tænke sig ekstra godt om.

På flyveskolerne ser man stor forskel på alder, men de fleste er nok omkring starten af tyverne, når de starter på pilot-uddannelsen.

Derfor kan det måske føles lidt mærkeligt f.eks. som 40 årig at være på skolebænken, når ens studiekammerater er ca 15 år yngre, men sådan vil det nok være på de fleste uddannelser.

Er der job til nyuddannede piloter?

Det kan være rigtig svært at finde det første job som pilot. Det hænger sammen med at der er mange nyuddannede piloter om buddet. Modsat hvad mange tror, så er der nemlig ikke mangel på nyuddannede piloter. Når der har været tale om pilot mangel har det, efter vores mening, altid været mangel på erfarne piloter.

Mange nyuddannede piloter må til udlandet for at komme i job

Tiden som nyuddannet pilot kan som sagt være hård. Man vil selvfølgelig super gerne på vingerne og blive godt betalt for det. Er man, f.eks. pga. alder, lettere låst i forhold til familie og bolig mm. – så kan det være forbundet med ekstra udfordringer at få gang i karrieren. Omvendt kan ens alder måske have lært en nogen ting der kan være en hjælp i forhold til at begå sig i et andet land. Så det er ikke sådan sort/ hvidt om en moden alder er en ulempe i forhold til at søge job i udlandet.

En uddannelse at falde tilbage på

En stor fordel mange vil have, såfremt de starter i en moden alder med pilot uddannelsen, er at man højst tænkeligt vil have en karriere eller anden uddannelse at falde tilbage på. Det kan nemlig være rigtig svært at spå om hvordan branchen er lige når man er uddannet. Mange nyuddannede piloter ender med at tage et ikke-pilot job og så holde gang i ansøgningerne og håbet om at komme ud og flyve.

Det økonomiske aspekt – får man sin investering igen?

Begynder man at kigge på det økonomiske aspekt, dvs. om man får investeringen tilbage og den slags- så er det klart at jo senere man starter desto sværere bliver det. Enkelte karriereselskaber har også en max alder for nyansatte, men disse aldersgrænser har det med at svinge og forsvinde, alt efter hvor mange piloter der er på markedet. Da det typisk tager et par år, før at man har samlet den erfaring som karriereselskaberne forventer, så er det klart, at der bliver mindre og mindre margin i ens karriereplan jo ældre man bliver. Det aller, aller vigtigste er dog, i vore øjne, at man nøje overvejer hvilken livsstilsændring det at blive pilot kan være for dig og dine omgivelser, ikke mindst familie.

Vi hjælper dig gerne med at få afklaret pilotdrømmen

Vi har ingen gevinst om du vælger at blive pilot eller ej. Vi tager gerne en ærlig snak om branchens gode såvels som dårlige sider. For mange der overvejer at blive pilot i en moden alder, handler det om at man har gået med drømmen i mange år. Man føler måske tiden er ved at løbe ud. Derfor er det vigtigt at man ikke lade sig stresse ind noget, men at man får kigget på sin drøm fra alle vinkler og selvfølgelig med “ja-hatten” på. Mange gange er det det der skal til muligheden for at få en viden om hvad man går ind til samt muligheden for bare at skyde løs med sine spørgsmål.

Når man er i en moden alder, handler det også i højere grad om at have en snor lige karriereplan. Man har ikke råd til at flakke rundt i mange år uden at komme videre. Derfor kan det give god mening at få lagt en plan og komme godt rundt om det hele. Det er blandt andet det en erfaren pilot vil kunne hjælpe med.

For at du helt selv kan danne dig en fornemmelse for branchen og dens muligheder, anbefaler vi dig at det første skridt du tager er at læse vores e-bog omkring det at blive pilot.

Dernæst hjælper vi meget gerne med en til en rådgivning. Du er velkommen til at skrive en mail til os på contact@askapilot.net eller ringe til os på +45 5352 7700. Vi giver altid 15 minutters gratis rådgivning, så du kan prøve om det fungerer for dig.

Happy landings

Spørg Piloten/ Ask A Pilot

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top