skip to Main Content

Hvad er normal V/S for en approach?

Q: Hej, tak for en dejlig side som jeg jævnligt følger med på! Jeg kom til at tænke på hvad en normal Vertical Speed er for en B737 eller A330. Og ved hvor mange feet skal man rulle flaps ud?

A: Hej Emil,
Vi er glade for at du finder hjemmesiden interessant!

En flyvemaskines ”vertical speed” varierer alt efter flytype og flyvefase. Det er vigtigt at understrege at de atmosfæriske forhold samt flyets vægt har stor betydning for flyets momentane ydeevne. Med andre ord har lufttrykket, temperaturen og højden over havoverfladen indflydelse på flyets vertical speed under f.eks. starten. Hvis vi tager udgangspunkt i en Airbus A320 lastet med passagerer, bagage og brændstof, så vil man som regel kunne opnå en vertical speed på omkring 2000 til 4000 fod i minuttet lige efter starten. Når vingeflapperne (flaps) er trukket ind, vil flyet kunne fortsætte en stigning i omegnen af 2000-5000 fod i minuttet i de lavere luftlag. Flyets formåen reduceres i takt med stigene højde og det er derfor ikke unormalt at se en vertical speed på kun 200-300 fod når flyet nærmer sig marchhøjden. Det bør igen understreges at dette er en generalisering.

Angående vingeflapper, så sættes de ikke nødvendigvis i en bestemt højde eller afstand fra banen. Flyselskaberne definerer gennem firmaspecifikke procedurer hvornår vingeflapperne og hjulene senest SKAL være i landingspositionen (normalt 1000 fod), og det er derfor en individuel vurderingssag, hvornår det er nødvendigt at sænke farten og sætte vingeflapperne. Der er mange variabler som piloterne tager højde for inden vingeflapperne sættes. Hvis en indflyvning fortages i medvind, så sættes vingeflapperne ofte tidligere end normalt. I strid modvind vil man derimod kunne vente med at sætte flaps. Som udgangspunkt reduceres farten mellem 15-25 sømil fra lufthavnen alt efter hvilken højde og hastighed flyet befinder sig i og flapperne sættes derefter efter behov. Du vil generelt være under 5000 fod når de første grader vingeflapper sættes. Igen er det en generalisering.

Med venlig hilsen,
Frederik Bak-Christensen

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment

  1. Til gengæld vil V/S under approach være den samme for en hvilken som helst flyvemaskine på en 3 graders anflyvning. Det er da en funktion af ground speed. For old school piloter som jeg selv bruger vi som tommelfingerregel at vertical speed skal være halvdelen af ground speed gange 10. F.eks. er ground speed 160 kt skal vi have en V/S omkring 800 ft/min. Dette er nyttigt som er check for, at vi ikke følger en falsk glide slope, og især nyttigt under en visuel anflyvning.
    Mvh
    Jakob

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top