skip to Main Content

Hvad er en VOR?

Q: Hvad er en VOR?

A: En VOR står for ”VHF omnidirectional range” og VHF for ”very high frequency”. Direkte oversat, uden at det måske giver så meget mening : ”Meget høj frekvens rundstrålende rækkevidde”…det okay at grine lidt af den oversættelse, for det er tydeligt at navnet ikke har været så vigtig, og i vores dagligdag kalder vi det som det står VOR.

Det er helt korrekt at vi bruger en VOR til at navigere efter, og kort fortalt udsender den 360 ”stråler” i en frekvens fra 108-117,95 MHz, (Frekvens måles i Hertz https://da.wikipedia.org/wiki/Frekvens ) som vores forskellige navigations instrumenter kan fange og vi derefter kan aflæse og flyve efter. På moderne fly bliver de først opfanget af en antenne, derefter sendt til en computer og vist på skærmen efter piloternes valg i cockpittet. Ofte er en VOR station også udstyret med en ”DME” som giver os en måling af distancen til stationen. Det står for ”Distance measuring equipment”

Rækkevidden er typisk op til 200NM (360km) og betragtes som ret kort rækkevidde. Den samlede bestand af VOR stationer er på tilbagegang, og nu erstattet af det mere pålidelige og præcise GPS signaler fra satellitter, som også giver en meget bedre dækning, og man kan stort set selv bestemme hvor de forskellige punkter skal ligge ved hjælp af GPS, hvor imod en VOR er en fast installation der kræver vedligehold og fylder ganske godt i landskabet på jorden. En VOR er ”line of sight” altså skal være i luftlinje og fri af forhindringer, da den ellers bliver blokeret. Hvis vi rigtig skal nørde lidt, har vi også en formel til at regne rækkevidden ud: 1,23*kvadratet af højden i fod=distance i NM. Et hurtigt nemt eksempel fortæller os at i en højde af 10.000 fod (=ca 3 km) vil vi kunne række en VOR fra 123NM (Nautical miles) altså 228 KM.

Her under et billede af en VOR station og link til den fulde historie og information om en VOR.

Skærmbillede 2016-07-20 kl. 18.57.22

https://en.wikipedia.org/wiki/VHF_omnidirectional_range

Når der i vores flyve planer står ”VOR” er det simpelthen lige det punkt vi flyver mod, når vi følger planen. Alle VOR stationer ligger i vores database på flyets computer, så de før nævnte fejl der er forbundet med en VOR station, kan vi snyde os uden om da vores GPS ved lige nøjagtigt hvor den står. Det virker faktisk lidt skørt, men mindre fly bruger faktisk stadigvæk selve signalet fra en VOR til at navigere og finde vej efter, og som piloter har vi stadigvæk en del teori omkring brug af og opbygning af sådanne stationer, det er vigtigt at kunne forstå og bruge alle muligheder omkring os når vi flyver. Når det er sagt, bruger vi også i ny og næ en VOR til at flyve ind til landing, men kun når vejret er rimeligt godt og vi ikke kan bruge GPS eller de meget mere præcise ILS systemer. ILS står for ”Instrument landing system” og jeg kunne skrive i timevis omkring dem men nøjes med et link i dag! https://en.wikipedia.org/wiki/Instrument_landing_system

På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen

Jens Martin Christensen

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top