skip to Main Content
Fly Forurening

Flyets motor kører op og ned i hastighed – hvorfor?

Q: Jeg ser tit starter på YouTube om alm passagerfly som starter, og når det kommer i luften kan man høre at flyets motor kører op og ned i hastighed, prøver at vedhæfte dette link. Hvorfor sker dette?
https://www.youtube.com/watch?v=K5uJSrFXagI

A: For nu at angribe det lidt fra den anden side. Et moderne passagerfly er konstrueret til at operere mellem 125 knob(230 km/t.) og 500 knob (900 km/t). I højder mellem 0 fod og 41.000 fod, nogle op til 51.000 fod. Luftrummet er opdelt i mindst 3 eller 4 højde adskillelser, alle sammen med en eller anden form for begrænsninger af en eller anden art, min. hastighed eller max. hastighed. Især i områder med flere lufthavne, London, Paris og New York f.eks.

Nu tager vi så som eksempel din bil, jeg antager det er en BMW 335 m/automatgear. 275 HK og 250 km/t som max.

Kunne du forestille dig at du holdt for rødt, og ved grønt trådte du bare til og ventede indtil speedometer stod på 250 og fortsatte så ud til svigermor med den fart?

Det kunne du næppe. Helt på samme måde er det med flyvemaskinen. Med det store fartspænd fra 230 til 925 kan du sagtens se, at det går nok ikke at flyve 925 km/t i lav højde. Det ville i den grad overstresse vingerne, så de i sidste ende ville folde endnu mere bagud. Så der er begrænsninger på hvad man kan og må gøre.

Det samme, da nu der skal være mange fly f. eks. mellem 2500 fod og 10.000 fod, så er der mange steder også begrænsninger på hastigheden.

Da der ikke er så mange muligheder for at ændre på hastigheden andet ved at ændre på hvad motoren yder, tja så må piloten tage noget af gassen af. Din BMW bruger jo også færre af de 275 hk til at køre ligeud med 120 km/t , end den gør når du vil køre 250 km/t. Det er så hvad du hører, når så der bliver fri bane igen, ledigt luftrum eller andet, så er det nødvendigt at give gas igen for at fortsætte stigningen, for så endelig når man har nået den ønskede rejsehøjde, så skal der lettes lidt på gassen igen. Helt som i BMW, prøv at se det lidt i hovedhøjde og ikke i ret meget andet.

På vegne af og med venlig hilsen

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top