skip to Main Content

Amager Strandpark og flystøj.

Q: Jeg bor på ved Amager Strandpark og vi har den seneste tid erfaret, at der er kommet en del mere støj end før hen. Dette er startet omkring januar/februar. Vi håber selvfølgelig ikke at dette er en ny rute, da det specielt vil skabe store gener om sommeren.

A: Jeg har efterhånden nået en alder hvor jeg har lært det meste af det jeg har behov for at vide, og på en god dag kan jeg huske det meste af det.

Det hele starter altid med at myndighederne planlægger en lufthavn længst muligt fra al bymæssig bebyggelse, inden Kastrup lufthavn blev grundlagt var der flyveplads på Kløvermarken og i Avedøre.

Det endte så med Kastrup Lufthavn og Flyvestation Værløse og Skovlunde flyveplads.

Efterhånden som Kastrup blev udbygget flyttede folk tættere på arbejdspladserne der opstod, og samtidigt blev vejnet, busser og senest metro, ligeså nye boliger, samtidigt steg lufttrafikken.

Alle vil rejse med fly, alle vil på ferie til fjernt liggende rejsemål osv. osv. Det samme var og er problematikken med Stockholm Bromma og Stockholm Arlanda, det giver daglige problemer og protester fra alle parter og passagerer der ankommer til den ”forkerte lufthavn” og skal videre ud i verden eller ind til Stockholm, samme problematik i Gøteborg. Her har man så valgt at nedlægge den ene lufthavn.

Samme problematik med Berlin og de 3 lufthavne der, 3 andre muligheder er nedlagt for mange år siden 1 er blevet til flymuseum. (Gatow). Tempelhof bruges til golf og open-air koncerter.

Så er der balladen, og det er altid det samme, vi vil gerne bo i byen, tæt ved arbejdet, med gode trafikforbindelser, med masser af frisk luft og udsigt til grønne områder osv. osv.

De som tager konsekvensen af bylivets trængsler flytter på landet og starter så klager over landbrugets luftgener. Osv. osv.

Uanset hvad man syntes om flyvemaskiner, så skal de opfylde visse krav til udbredelsen af støj ved start og landing. Ligeledes skal lufthavne søge at ind og ud flyvningsveje tager mest mulig hensyn til omgivelserne. Sådan er situationen også vedr. Kastrup Lufthavn.

Nogle lufthave har natforbud, af hensyn til omgivelserne. På et tidspunkt flyttede man en del trafik til Roskilde Lufthavn, planen gik noget i stykker ved at alle mulige interesse-organisationer havde andre planer for den udflytning. Der var planer om at flytte indenrigs flyvning til Roskilde og så lave helikopter transfer til Kastrup. Enhver kan se det nok ville have skabt trafik og behov for meget store helikoptere. Som du sikkert også ved var der planer om at flytte Kastrup til Saltholm og sammenflette det med Malmø Bulltofta Lufthavn.

Det projekt gik i stykker, mig bekendt, fordi svenskerne anlagde Sturup Lufthavn syd for Malmø, og alle mulige andre organisationer havde alle mulige andre protester. Derfor blev det ikke til noget med det projekt.

Hvis man valgte at anlægge flyvepladser uden for al bebyggelse og helst i moseområder ville der være meget ofte tåge, og var det ikke tåget var det på trækfuglenes flyveruter. Så skulle du bare se protester fra andre interesse organisationer.

Hvis du føler dig generet af Lufthavnen vil jeg anbefale dig en af følgende løsninger:

  1. Du finder en gunstig placering for et nyt lufthavnsprojekt.
  2. Du klager til alle de styrelser du kan finde og fremfører dine klager, hvad du nu finder relevant.
  3. Du erkender, at du har boet kortere tid i Amager Strandpark, taget dit forhånds kendskab til lufthavnens beliggenhed og dropper sagen.
  4. Du flytter da du taber alle klagerne alligevel, eller de er først færdigbehandlet når du har fået andre interesser.

Jeg håber du kan bruge svaret, selvom det måske ikke lige er musik i dine ører.

På vegne af og med venlig hilsen

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment

  1. Det var godt nok et flabet og arrogant svar.
    For det første svares der jo på INGEN måder på det der bliver spurgt om.
    Og hvad er det det for noget at remse 4 punkt op, hvor manden kan klage og så samtidig være så flabet at skrive han intet får ud af det? Og så samtidig skrive du håber han får noget ud af det?

    Der bliver spurgt om hvorfor det kan larme så meget. Ikke hvad man kan gøre og ikke gøre.

    Jovist beskriver du hvordan og hvorledes en lufthavn bygges og placeres, og ros for det – for det er jo også en del af forklaringen.
    Vind og vejr er så den anden del af forklaringen.
    https://spoerg-piloten.dk/flystoej-er-det-jeg-oplever-usaedvanligt/ er en tidligere artikel om netop også støj fra Kastrup.
    Hvis de tager afsted fra bane 04R er det klart at de vil konfigurere efter departure, og hvis flyene tager afsted mod nord, er det klart at vinden vil hjælpe til at nå det beskrevet område omkring Amager Strandpark.

    Så hvorfor ikke hellere give en faglig vurdering og forklaring på, hvad der sker og hvorfor?
    Dette vil så hjælpe folk til at forstå, hvorfor støjen er der – og dermed bedere kan “leve” med det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top