Hvad er et Pilot Cadet Scheme? Det er faktisk et godt spørgsmål, for Pilot Cadet…
Ukrainsk luftrum og MH17
UDTALELSE FRA SPØRG PILOTEN OM: Ukrainsk luftrum og MH17
Efter den tragiske hændelse hvor MH17 forulykkede har vi modtaget mange henvendelser og spørgsmål.
Her på Spørg Pilotens ønsker vi ikke at gøre os selv til eksperter i fly efterforskning og komme med gisninger i forhold til hvilken type missil der har skudt flyet ned og hvem der er skyldige i denne tragedie.
I forhold til om piloterne ombord har været klar over deres skæbne i de sidste sekunder, så er vi forundrede over den danske ”fly ekspert” der til medierne i Danmark har udtalt at flyets system ombord (TCAS) muligvis har opfanget missilet og givet piloterne en advarsel. Du kan læse mere om TCAS her http://en.wikipedia.org/wiki/Traffic_collision_avoidance_system . Efter vores opfattelse er missiler designet således at de netop ikke skal kunne ses og da slet ikke på udstyr som en civil airliner er udstyret med. Uanset om piloterne havde set missilet eller ej, så har de (i et civilt fly) ikke haft en chance mod et højteknologisk missil der har opnået ”target lock”.
I denne tid hvor mange flyver på ferie har vi fået mange mails fra bekymrede danskere i forhold til Ukrainsk luftrum. Det er vores helt klare overbevisning at der er ingen danske turister der behøver at være bekymret for dette. Efter vores oplysninger er Ukrainsk luftrum lukket for civil trafik og dernæst vil det overraske os enormt, såfremt et civilt selskab ville planlægge en rute over dette område med tanke på hvad der er sket.
Som det ofte forholder sig i branchen, så vil man i fremtiden højst tænkeligt introducere strengere krav og restriktioner for overflyvning af områder med ”uro”.
Vore tanker går til alle de berørte familier og i respekt for den igangværende undersøgelse har vi valgt ikke at kommentere yderligere på MH17 før der foreligger flere oplysninger.
Mvh
Spørg Piloten
This Post Has 0 Comments