Spørg Piloten og FPU indgår samarbejde om at hjælpe piloter. Det er særligt indenfor områderne, ærlig fremstilling af branchen, det mentale aspekt og at hjælpe piloter i job, at vi håber samarbejdet kommer til at gøre en forske.
Insider information omkring Pilot Cadet Schemes
Hvad er et Pilot Cadet Scheme?
Det er faktisk et godt spørgsmål, for Pilot Cadet Schemes findes i forskellige former. Forskellen mellem en traditionel pilotuddannelse og så et Pilot Cadet Scheme er, at et Pilot Cadet Scheme ofte har en stærk forbindelse til en airline. Det kan f.eks. være, at du under din træning til pilot vil blive trænet i luftfartsselskabets procedurer frem for flyveskolens skolens procedurer. Ved Pilot Cadet Schemes er der typisk en aftale om ansættelse efter endt pilot uddannelse. Det er eller ikke noget man ser, hvis man taler om en traditionel pilotuddannelse. Det skal lige nævnes, at hvis luftfartsselskabet lige pludselig trækker sig fra samarbejdet, så kan din pilotuddannelse måske være vanskelig at gøre brug af. Det hænger sammen med, at din pilotuddannelse måske er blevet så meget skræddersyet et specifikt selskab (MPL). Læs mere om dette her.
Det at komme i job som pilot efter endt pilotuddannelse kan være en udfordring. Så en klar fordel ved Pilot Cadet Schemes kan være den høje garanti for at få job. Sjældent er det dog sådan, at der er 100% garanti for ansættelse. Ansættelsen forudsætter typisk også, at piloten formår at bestå pilotuddannelsen med tilfredsstillende resultat, og det kan måske skabe lidt ekstra pres på den enkelte elev. Men lad os lige spole lidt tilbage – hvordan bliver men egentlig civil pilot?
Hvordan bliver man egentlig civil pilot?
Ganske kort så kan du blive civil pilot (fastvinge – dvs fly) ved:
A) At betale for uddannelsen på en privat flyveskole (den traditionelle måde)
B) Blive uddannet i forsvaret og efter endt kontrakt blive civil pilot
C) Optagelse på en Statsstøttet skole f.eks. Tromsø i Norge (gratis pilotuddannelse)
D) Optagelse på et cadet scheme, hvor du selv betaler
E) Optagelse på cadet schemes, hvor flyselskabet betaler
Der hvor det måske bliver lidt forvirrende er, at ”A” kan tages både integreret og modulart.
Integreret betyder, at du følger et hold og en nærmere bestemt plan din flyveskole har lagt. Typisk tager det omkring 18- 24 måneder at blive pilot via den integrerede vej. Prisen i Danmark er omkring 700.000 DKK for den integrerede pilotuddannelse (uden ekstra timer).
Modulart betyder, at du gennemfører uddannelsen i moduler. Modulerne kan planlægges rundt om f.eks. dine familieforpligtigelser, job, økonomi etc. Den modulare uddannelse kan være billigere end den integrerede, men det afhænger selvfølgelig af mange ting, f.eks. hvor effektiv man er til at gennemføre uddannelsen.
Du kan tage pilotuddannelsen i Danmark eller i udlandet og ende med samme ”papir” (EASA pilot certifikat) i hånden. Det kan svinge meget, hvor godt du er stillet efter endt uddannelse ift. at komme i job. Vi skrev for et stykke tid siden om Hvem er Danmarks Mester i at få egne piloter i job. Du kan læse mere her.
Ift “E” muligheden forstår vi godt, at det lyder enormt attraktivt. Lige pt. er vi ikke bekendt med E muligheder i Europa. Der er et par muligheder i UK f.eks. TUI og British Airways. Efter BREXIT er det svært at komme i betragtning, og begge muligheder har mange ansøgere. F.eks. i størrelsesordenen 13.000 ansøgere til 40 pladser.
Dette indlæg handler om ”D” muligheden. Så sæt dig godt til rette og hør en personlig beretning om AirBaltics Pilot Cadet Scheme. Fortalt grundigt og ærligt med det sure såvel som det søde.
Så Tobias – ordet er dit.
Hvem er jeg?
Mit navn er Tobias, og i januar 2022 besluttede jeg mig for alvor at blive kommerciel pilot. Jeg husker stadig øjeblikket, hvor jeg var ombord på en Dash 8 til Luxembourg. En ung stemme fra cockpittet, vækkede en enorm indre lyst og klarhed over, hvad jeg skulle lave i mit arbejdsliv.
Helt klassisk har det været en “drengedrøm” for mig at blive pilot. I mange år føltes det dog fuldkommen umuligt at realisere drømmen på grund af den høje pris. Men som passager på vej til Luxembourg besluttede jeg mig for at springe ud i det.
Mine forudsætninger og baggrund
På det tidspunkt hvor jeg gik målrettet efter at blive pilot, var jeg 27 år og cirka et år fra at færdiggøre en kandidatuddannelse. Jeg havde et fuldtidsjob, og var i den henseende allerede et sted i livet, hvor jeg kunne have fortsat med det jeg lavede og sikkert have et fornuftigt liv. For mig var det bare ikke det jeg ville – jeg ville være pilot.
Det er nu 2 år siden.
Fordi jeg var tæt på at have en kandidatgrad og et fuldtidsjob, var det at spare penge sammen lettere. Jeg blev faktisk ganske fint betalt i mit job som investeringsanalytiker indenfor finanssektoren, og jeg lagde omkring 50% af min løn til side til opsparing -resten til husleje, mad og underholdning.
Om det at have en anden uddannelse før man bliver pilot
Mange (både piloter, skoler, luftfartsselskaber, piloternes fagforening og Spørg Piloten) anbefaler at færdiggøre en videregående uddannelse (minimum bachelor) inden start på pilotdrømmen.
Jeg forstår godt, at det kan være svært at følge det råd. Jeg følte, at jeg gerne ville igang hurtigst muligt. Så her er lidt om hvorfor det kan være en god idé i mine øjne.
- At man får en uddannelse inden man tager springet og bliver pilot, skaber et godt grundlag for at spare penge sammen. Jeg brugte cirka 2 år på en hård opsparingsplan. Jeg tror ihvertfald, at jeg i mit tilfælde havde haft cirka samme økonomiske fundament nogenlunde samtidigt, som hvis jeg havde arbejdet mange år som ufaglært (en anden elev påmit hold er også 29 år, men har brugt tiden på at skrabe penge sammen som nat-lagermedarbejder).
- Man får mere viden, erfaring og flere muligheder samt tid til at mærke efter om det nu også er pilot, man vil være. Desuden bliver man mere attraktiv som jobsøgende pilot såvel som ansøger til et cadet scheme, ved at have noget andet i bagagen. Cadet schemes går ikke nødvendigvis efter de helt unge og uerfarne. Min erfaring er, at de også gerne vil have mennesker med job og uddannelseserfaring i bagagen, som er klar og i stand til at pakke taskerne og flytte til udlandet i de minimum 2 hårde og krævende år. Modenhed er mig bekendt vigtigere end ungdom i et cadet scheme’s øjne, eftersom det forsikrer dem om, at deres investering i den enkelte elev alt andet lige er mindre risikabel end, hvis det var en umoden cadet.
Mit råd er derfor ”skynd dig langsomt” og se en anden uddannelse som en slags forsikring for dig selv. Har du en anden uddannelse, så har du noget at falde tilbage på, hvis pilotsatset ikke går som planlagt.
Udsigten fra min hverdag som kontoransat, hvor jeg hver dag glædede mig til at starte på pilotuddannelsen:
Forberedelse til pilotuddannelsen
Forberedelse er efter min mening noget af det vigtigste. Derfor vil jeg gerne gå lidt i dybden og fortælle om den forberedelse jeg foretog i perioden mellem 2022 og til jeg startede på pilotuddannelsen i 2024. Altså den tid hvor jeg sparede penge sammen til uddannelsen, og hvor jeg forsøgte at blive klogere på, hvad der var det rigtige valg for mig.
Budgetter og planlægning
Jeg brugte uanede mængder tid på at udføre budgetter i Excel og planlægge mit forbrug, undersøge den modulare og integrerede uddannelsesvej, overveje hvilke lande jeg ville / kunne studere i, samt hvilket pilotcertifikat jeg gerne ville ende med (EASA eller FAA i mit tilfælde). Jeg lavede en liste med alle fordele og ulemper jeg kendte fra hver mulighed samt noterede pris og andre barrierer såsom jobmuligheder.
Dengang jeg lavede budgetter havde jeg ikke set Spørg Pilotens gratis låneberegner. Den kan jeg godt anbefale at tage i brug i dette step, og den kan hentes her Spørg Pilotens gratis låneberegner.
Research
Jeg lavede så meget research, som jeg kunne. Jeg besøgte i den forbindelse 2 forskellige gode flyveskoler i Danmark og en i Sverige, som også var en god mulighed. Jeg havde en lang liste af spørgsmål med til hver af skolerne, som kunne hjælpe med at rangere dem internt.
En af de ting jeg gjorde, som jeg er virkelig glad for er at booke en flyvetur. På den måde fik jeg lov at prøve at komme op i et lille fly og nærmere det kontor, som jeg drømte om. Tanken om at skulle investere +500.000 DKK på en uddannelse uden at have erfaring med flyvning føltes ikke rationel.
Alt fra piloter, hjemmesider, flight attendants, flyveskoler, YouTubefilm til andre eksperter har jeg forsøgt at få information fra.
En dag fik jeg en rundvisning i kontroltårnet i Københavns Lufthavn af en flyveleder, efter telefonisk samtale med en forsikringssælger, som havde kontakter i luftfartsbranchen.
Jeg fik også nummeret på en af mine venners venner, en hjælpsom fyr som læste på en dansk skole og senere fik job i et godt kommercielt selskab. Jeg har jævnligt spurgt ham til råds i løbet af de seneste to års tid, og skylder ham en kæmpe stor tak for den gode hjælp og motivation! Jeg kan anbefale alle at anskaffe en lignende “mentor”.
En anden ting jeg gjorde relativt hurtigt, var at melde mig ind i Flyvebranchens Personale Union (en fagforening for luftfartspersonale, FPU). Dette gjorde, at jeg kunne deltage i gratis arrangementer, få bedre renter i banken til opsparingen og møde andre ligesindede og eksisterende piloter.
Et oplagt sted at opsøge information og netværk er i lufthavnen, hvor man kan se flypersonale gå rundt. Sågar også på gaden og i offentlig transport har jeg stoppet flere piloter for at forhøre mig om råd, tips/tricks og deres generelle holdning til pilotuddannelsen, fremtiden og karrieren. Da jeg var på flere flyrejser i denne tid grundet mit arbejde, havde jeg mulighed for at møde mange piloter på denne måde.
Hvordan jeg fik nys om AirBaltics kadetuddannelse?
Den eneste pilot jeg havde i mit netværk, var min mosters kærestes voksne søn, som jeg aldrig havde udvekslet et ord med. Det var efterfølgende ham, som pegede mig i retning af AirBaltic’s kadetuddannelse.
Det var på sin vis lidt skræmmende, at selvom jeg følte, at jeg havde gjort en virkelig grundig research, så var det gået min næse forbi, at AirBaltic tilbød en kadetuddannelse på de favorable vilkår, som jeg netop ledte efter. Det særlige ved deres form for pilotuddannelse er, at flyselskabet bærer en stor del af risici. De kan både tilbyde hjælp til betaling af uddannelse samt give noget, som kommer tæt på et jobgaranti hos dem
Hvad vil jeg anbefale andre at gøre?
Jeg har som sagt brugt en hulens masse tid på at lave research, og det er drønsvært at gøre helt mutters alene. Der er stor risiko for, at man alligevel ikke kommer hele vejen rundt.
Mit råd nr. 1– Overvej og vær åben overfor flyveskoler, som ikke ligger i Danmark. Søg på de gratis skoler, kadetprogrammerne osv. for at finde det bedste tilbud med fremtidsmulighederne taget i betragtning. Jeg har mødt et overraskende stort antal piloter, som har fået deres uddannelse og type-rating helt gratis. Dette er åbenbart ikke totalt udelukket, selvom det nok alligevel må antages at være et nåleøje.
Mit råd nr. 2 – Søg information om branchen og fremtiden fra andre steder end blot de private flyveskoler. Du kan f.eks. melde dig ind i FPU. Ved at være FPU medlem fik jeg adgang til nogle informationsaftener, som var meget mere bredt og objektivt informerende om branchen generelt, end f.eks. de ellers hyggelige og rare informationsmøde på en privatflyveskole.
Jeg benyttede mig også af personlig rådgivning hos Spørg Piloten. Det var noget jeg var meget skeptisk med i starten, men deres tilfredshedsgaranti (ikke tilfreds = ingen regning) gjorde udslaget. Det var faktisk rart at snakke med nogen fra Spørg Piloten, som ikke forsøgte at tale mig efter munden, og som lidt som djævlens advokat ved at fortælle om gode og dårlige sider af branchen.
Jeg fik her et hårdt og surt reality check af min drøm og vilkårene, man kan ende med som pilot. Det var som at få smidt en kande meget koldt vand i hovedet. Det var dog noget jeg er glad for, at jeg fik, for det er for mig afgørende at være bekendt med de negative sider af branchen, som måske ikke er dækket lige så godt af de private flyveskoler.
Mit råd nr. 3 – Opsøg og kontakt alle piloter du ser. Hvis man henvender sig til tilfældige uniformerede piloter, møder man lidt af hvert. Langt størstedelen af piloterne jeg har mødt, er glade for at hjælpe. De er stolte af at fortælle om deres erhverv, rådgive og dele anden brugbar information. I forbindelse med dette har jeg også været heldig at modtage gratis materiale, herunder en flight computer og nogle gamle pensumbøger.
Jeg har modtaget råd om uddannelse og jobmuligheder, hørt hvorfor man ikke skal blive pilot, udvidet mit netværk og generelt haft gode, spændende samtaler.
Det er bestemt ikke kun guld og grønne skove, man hører fra de ansatte. Det er efter min mening vigtigt at være bekendt med alle de mange ulemper, der er i jobbet som pilot direkte fra branchepersonalet.
Mit råd nr. 4 – Vælg matematik A/ fysik A-linjen på gymnasiet eller tilsvarende. Samtlige cadet schemes jeg er stødt på oplyser, at de prioriterer høje karakterer i specifikt matematik og fysik og selvfølgelig gode engelsk kundskaber. De gratis skoler i Norden kræver også fysik på højt niveau for overhovedet at kunne søges.
Hvad fik jeg så ud af min research?
Uanset hvem rådet/ informationen er kommet fra, har jeg altid følt, at det har øget mit netværk. Jeg har haft gode samtaler, og det har været fedt at have samtalerne. Jeg er overall blevet klogere på branchen, og det var særligt vigtigt for mig, som ikke havde nogen idé om branchen, da jeg besluttede mig for at blive pilot.
At nogen fortalte mig hvorfor jeg ikke skulle blive pilot, gjorde kun at jeg spidsede ører. For mig var det nemlig vigtigt at mærke efter om de årsager, som blev nævnt, ændrede ved mine tanker og ønsker om at blive pilot.
I sidste ende var der overraskende nok flere negative sider end positive sider ved at blive pilot ved sammenligning med mit daværende job som investeringsanalytiker. Alligevel fortsatte jeg planen, da jeg jo til en hver tid kunne gå tilbage til skrivebordsjobbet, hvis jeg ønskede dette, men ikke det omvendte. Det er en fed sikkerhed og plan b at have, hvis det hele skulle gå i vasken, eller jeg i fremtiden gerne vil tilbage til investeringssektoren.
Nærmere om kadetuddannelser der eksisterer i skrivende stund
Lige for tiden er der mig bekendt to rigtige Pilot Cadet Schemes uddannelser i EU. I begge tilfælde skal man til udlandet. De to Pilot Cadet Schemes jeg fandt i EU var TUI Belgium og AirBaltic Pilot Academy.
KLM og Air France, som også har rigtige Pilot Cadet Schemes, anså jeg ikke for sandsynlige i mit tilfælde, da jeg ikke har et passende niveau i de to fremmedsprog, som selskaberne repræsenterer.
Andre flyselskaber har i stedet for rigtige kadetuddannelser et tæt samarbejde med skoler (f.eks. Lufthansa og Swissair). Men også her er der krav om yderligere sproglige kompetencer end blot engelsk; (tysk). Så dem har jeg ikke taget med i betragtning.
Selve kadetuddannelsen
Kadetuddannelserne i TUI og AirBaltic varer mellem 18-24 måneder i gennemsnit. Uddannelsen i TUI ender med, at man tilbydes otte måneders fast arbejde som udgangspunkt. AirBaltic tilbyder en permanent stilling. Så for mig var AirBaltic den bedste deal på dette punkt.
AirBaltic tilbyder endvidere for tiden at låne de studerende størstedelen af beløbet til nul kr. i rente men med binding (man skal dog foretage lønnet arbejde for selskabet på deltid imens man opbygger flyvetimer, hvis man låner disse penge, og der er et fast “startgebyr” for dette rentefrie lån), hos TUI betaler man det hele selv.
AirBaltic er derfor en god mulighed for studerende, som ikke kan skrabe hele beløbet sammen selv, men også en mulighed for folk, som har hele beløbet selv, eftersom man kan blive hurtigere færdig og gå direkte til type-rating. AirBaltic var derfor også her en bedre deal for mig.
Hvordan søger man om optagelse?
Fælles for både AirBaltic og TUI er, at man sender en ansøgning og går igennem omfattende matematik, IQ og engelsk tests og interviews. Der er desværre en masse ansøgere og begrænset med pladser, så det handler om at være godt forberedt.
Min oplevelse er, at der er stor forskel på hvordan en ansøgning kan se ud i luftbranchen ved sammenligning med en ansøgning til et kontorjob ala de, som jeg har ansøgt til tidligere. Derfor kan jeg anbefale at række ud i netværket og spørge om hjælp. F.eks. ved at booke en coaching session hos Spørg Piloten.
Kommer man igennem ansøgningsfasen, hvor man har sendt CV, motiveret ansøgning og karakterer fra gymnasium og hvis muligt universitet (ikke noget krav hos hverken TUI Belgium eller AirBaltic), samt eventuelt andet, ser forløbet således ud, hvor der i hver fase (1, 2, 3, 4, 5 og 6) frasorteres ansøgere:
Hos AirBaltic:
- 5 timers online
– Fysik ca. 25%
– Matematik ca. 25%
– Engelsk ca. 20%
– Personlighedsscreening ca. 20%
– IQ ca. 10%
- HR online 30 minutters interview
- “Personlighedsinterview” – (35 minutters IQ test og 5 minutters samtale om kandidatens opvækst og mentale velvære), fysisk i Riga
- Board interview fysisk i Riga
Hos TUI:
- Engelsk, 20 minutter online
- IQ/matematik, 45 minutter online
- HR, 30 minutter online
- Interview og group assessment fysisk i Zaventern
- Simulator fysisk i Zaventern
- Board interview fysisk i Zaventern
- Personlighedsinterview online 3 timer
Som det kan ses er der en del tests, som kandidaterne skal igennem helt indledningsvist. I TUI skal der scores over x antal point for at gå videre, ellers tager en robot en automatiseret beslutning om at afslutte ansøgningsforløbet. Ligeledes træffer samme system en beslutning om at man går videre i de indledende tests. I AirBaltic tages der mere højde for den samlede profil hos ansøgeren.
Spørgsmålene i testene har varierende sværhedsgrad. Nogen er lette, andre er svære. Jeg kan specifikt huske nogle af spørgsmålene i fysik og matematik:
- Calculate the potential energy from a hammer that falls 6 meters and has a mass of 3 kg
- Sofie climbs 12 meters in 26 seconds and weighs 42 kilos. Calculate her burnt energy in Joule
- Multiplikation, division, addition
Til min oplæsning anskaffede jeg mig produktet SkyTest. SkyTest byder på flere relevante spørgsmål indenfor netop denne type opgaver om matematik, fysik og logik, som var brugbare til forberedelse til tests. Særligt fysik nød jeg godt af dette, da jeg ikke har brugt fysik eller haft fysik siden gymnasiet på C niveau, og det skulle vise sig at fylde en signifikant del af testen hos AirBaltic. Modsat var der intet der omhandlede attention, psycho-motorics og orientation, så dette kan ignoreres.
For så vidt angår psykologinterviews, kan det også godt anbefales at forberede sig på klassiske IQ spørgsmål og opgaver, hovedregning og det at kunne nævne en talrække bagfra. (Psykologen siger fx 6, 2, 9, 7 og man skal derefter sige 7, 9, 2, 6).
Ved HR og board interviews, som ikke omhandler IQ eller simulator, er vejen til succes at virkelig emme af motivation. Hvis man udover at kunne demonstrere sin totale og fuldkomne motivation kan demonstrere, at man også er moden og har stor faglig viden baseret på langvarig research, er man godt stillet til disse interviews.
Således bør der ikke være nogen tvivl om hvor motiveret man.
Mange er overraskende nok blevet frasorteret på grund af manglende motivation (eller evnen til at demonstrere dette), selvom man skulle tro, at alle der er nået så vidt har haft høj motivation.
Grunden til at de frasorterer her er, at det er relativt intensive kurser, og at det derfor kræver høj motivation fra start til slut at præstere godt. Virksomhederne vil da også gerne have de kandidater, de vurderer, kan klare sig bedst, og har højest chance for at gennemføre studiet med gode resultater på kortest tid muligt.
God forberedelse og selvfølgelig også nøglen til at komme igennem HR og board interviews er vigtigt. Også her kan Spørg Piloten hjælpe med træning.
Udover at øve sig på at afspejle klar og tydelig motivation, er det også en god ide at forberede sig på normale HR spørgsmål, have stor viden om selskabernes operation, roster (arbejdsskema) og virksomhed. Hvis man kan nævne at man har talt med en ansat som led i sin forberedelse, er det selvfølgelig også smart at få nævnt i sin samtale.
MPL vs CPL vs Integreret vs Modulart i mit tilfælde
Hvis jeg ikke kom ind på et som kadet, ville jeg personligt vælge modular uddannelse. Grunden til jeg ville vælge den modulare retning er, at jeg dels ikke havde flere SU klip tilbage, og at jeg helst ikke ville have en stor gæld til banken på dårlige eller endda gode rentevilkår efter endt uddannelse. Jeg havde derfor sat næsen op efter en skole i Malmø, hvor jeg overvejede et EASA certifikat, FAA certifikat eller begge. Med den nuværende svenske kronekurs, vurderede jeg, at et studie i Sverige ville være relativt fordelagtigt lige nu.
Dette er ikke en kritik af danske integrerede skoler. Jeg ved gennem mit netværk og mine besøg, at de danske integrerede skoler uddanner gode og succesfulde piloter, som arbejder i de bedste virksomheder i branchen. Også internationalt er der nogle spændende integrerede skoler, som man burde overveje.
Fælles for integreret og modular pilotuddannelse uden direkte tilknytning til et selskab er dog, at man efter den afsluttede uddannelse står på bar bund i forhold til adgang til de store selskaber. Hvordan ens muligheder er, afhænger mest af alt af markedet.
Efter uddannelsen kan man risikere at skulle lægge penge i SkyTest hvilket er dyrt, samtaler, jobcoaching og træning hvilket er dyrt, vedligeholdelse af flyvetimer, medical og andre udgifter såsom type rating. Ikke ideelt med lån og renter som skal betales til banken i forvejen. Jeg ville selvfølgelig også helst undgå at flyve gratis, betale for at flyve eller flyve på nogle af de dårlige forhold, som man kan læse i andre artikler på hjemmesiden.
Derfor var en kadetuddannelse i AirBaltic en god mulighed for mig. Der tages her højde for billigere uddannelse end i Danmark, mulighed for finansiering, jobgaranti og et CPL certifikat (altså ikke MPL, hvilket efter min mening stiller en dårligere end CPL, da CPL er mere generel anvendelig i branchen). I forhold jobgaranti i virksomheden, kan nævnes, at cirka 95% af alle får first officer jobbet såfremt de viser god attitude og arrangement under studiet.
En type rating fås “gratis” mod binding i selskabet.
Et cirka uddrag af lønnen (I EUR) ses her (inkluderer ikke per diems eller nat/weekendarbejde osv.)
Ved alle retninger er der både fordele og ulemper.
Udvalgte ulemper i mit perspektiv:
Kadetuddannelsen (CPL/ MPL):
– Bonding eller gæld
– Potentiale for at blive smidt af kurset og stå uden noget tilbage udover gæld, hvis skolen ikke udsteder certifikater efter ATPL, MCC, UPRT mv.
– Bo i et uattraktivt land under studieårene
Integreret:
– Gæld
– Jobmuligheder og vilkår afhænger af markedsefterspørgslen på piloter. Første job er som vi ved fra andre indlæg på hjemmesiden det sværeste og kan være på dårlige forhold (løn på under mindstelønnen, konstant standby osv.)
Modulart:
– Kræver meget selvdisciplin og umiddelbart dårligt studiefællesskab
– Lang varighed mellem 2-5 år overfor blot 2 år
– Jobmuligheder (samme som ved integreret)
– Ikke SU berettiget
– Typisk får man ikke udleveret uniform, iPad og studiemateriale, betalt eksamensgebyrer mv.
Udvalgte fordele i mit perspektiv:
Kadetuddannelse:
– Jobsikkerhed (“sikkerheden” og længden afhænger dog af egen præstation og varierer også som f.eks i TUI på 8 måneder)
– Type rating sørget for
– Ofte fordelagtige betalingsstrukturerer eller helt gratis
– Godt studiefællesskab
Integreret:
– Forhøjet SU
– Studie på gode og anerkendte skoler i DK med fast struktur i 2 planlagte studieår
– Godt studiefællesskab
Modulart:
– Mulighed for at studere uden at skylde penge (ved at arbejde samtidig)
– Mulighed for at shuffle mellem skoler alt efter hvor kurser er billigst eller forholdene er bedst – således kan spares flere 100.000 kr.
– Man møder mange mennesker og forøger netværket til senere brug
Uanset hvad man vælger og hvilken retning man går, er der som jeg ser det fordele og ulemper.
Selv det at studere helt gratis, eksempelvis i militæret, har efter min mening en ulempe i tabt opportunity cost, da disse studier tager op til 8 år at færdiggøre, og indeholder en +12 årig bindingsklausul, hvor man kunne have optjent seniority i et godt kommercielt selskab.
At få en gratis pilotuddannelse er dog nok det bedste af alle alternativer. Mig bekendt er det i realiteten muligt at komme ind, hvis man har valgt fysik på A-niveau og ellers læser godt op og har gode karakterer.
Afsluttende bemærkninger om AirBaltic Pilot Academy
AirBaltic har 4 ansøgningsfaser om året. Man kan søge 1 gang om året. Det er et selskab i vækst med planer om at øge flåden med 100% i løbet af de næste 5 år – fra 50 til 100 A220 fly. Der er således brug for arbejdskraft, hvilket er derfor, at de har etableret deres eget træningsanlæg i Riga.
At skolen ofte lægger ud for de studerendes uddannelse uden rente (men med “startgebyr”), er et relativt nyt tiltag der er blevet skabt, med henblik på at tiltrække så god og kvalificeret arbejdskraft som muligt fra EU og hele verden.
Akademiet fungerer som en form for folkeskole/ gymnasium, hvor samtlige studerende (pilot og cabin crew) går op og ned af hinanden til hver deres klasseundervisning i hold. Mit hold består af 15 mennesker, og de lukker flere og flere ind, da manglen på arbejdskraft er høj.
Det er intensivt, og de studerende skal regne med at gå i skole fra ni til fem i hverdage, og læse op på fag resten af dagen, således at fritid er ikke-eksisterende i teorifasen. Hvis ikke man gør dette, er det svært at følge med, og det er set flere gange at folk må tage de første 6 fag helt om, fordi de ikke er bestået skoleeksaminerne (de første 6 fag finder sted i de første cirka 3 måneder). Teori færdiggøres på cirka 8 måneder, hvorefter flyvning finder sted. Her er der god til til at have det sjovt og slappe af eller arbejde deltid hos AirBaltic til at få økonomien til at hænge sammen.
Studerende på akademiet er i alderen 20 til 40 år.
De studerende kan flyve med yderst reducerede priser på alle AirBaltic afgange (ID tickets), får udleveret studiemateriale såsom iPad, flight computer, pensum, tasker og tøj (jakke, uniform, bukser osv.), betalt medical og fornyelse, modtager reducerede priser påhotelophold og biludlejning, og muligheden for at sidde på jumpseatet i AirBaltics fly:
Efter endt uddannelse ser AirBaltic gerne, at de studerende tager imod et job i selskabet på ubestemt tid, der er dog intet krav herom. Bonding finder kun sted, hvis virksomheden har lagt ud for den studerendes uddannelse, eller hvis man takker ja til jobbet hos dem, hvor type-rating til Airbus A220 indgår.
Afsluttende bemærkninger
Jeg er med på, at det var langt. Omvendt så føler jeg også, at når det er din fremtid og der er SÅ meget på spil, så handler det om at være grundig og vælge rigtigt.
Jeg håber, at ovenstående giver brugbar information om, hvilke overvejelser jeg selv har haft inden start og valg af uddannelse, og hvilke muligheder der pt. eksisterer på særligt Pilot Cadet Scheme markedet.
Hvis i har spørgsmål eller andet, kan man finde mig på @MyAviationHQ på Instagram.
Happy landings, og tak for ordet
This Post Has 0 Comments