Vi har fået en del spørgsmål omhandlende straffeattest og sikkerhedsgodkendelse som pilot, hvilket har givet…
Prisen for uddannelsen
Q: Jeg har brug for et godt svar på hvorfor det egentlig skal koste så mange penge for at uddanne sig til pilot. Hvad er det der gør det så dyrt? Jeg har søgt lidt på nettet men kan ikke finde et konkret svar på mit spørgsmål. Håber på at får svar på det. Hilsen Daniel.
A: Hej Daniel. Jeg tror ikke du er den eneste, der synes, det er voldsomt dyrt at blive pilot. Det er dog ikke meget dyrere end en universitetsuddannelse. Grunden til at man lægger mærke til den høje pris er, at man jo selv skal have pengene op af lommen og ikke får uddannelsen betalt af staten. Her kunne man så spørge om det er retfærdigt, men det er der vist ikke nogen, der har et fornuftigt svar på.
Tilbage til dit spørgsmål. En pilot uddannelse består af flere elementer. Teori, praksis og prøver. Til teorien kommer teoribøgerne og undervisningen – først PPL teori og derefter ATPL teori samt prøvegebyrer til myndighederne. Flyvningen, som er den dyreste del, består af flyleje, benzin og instruktør. Der flyves i løbet af uddannelsen ca 200 timer. En flyvetime med flyleje, benzin og instruktør koster 1.500-2.000 kr så her er en af de mest omkostningstunge dele af pilotuddannelsen. Hvad man ikke tænker meget over er at staten også vil have en del af kagen og scorer nogle vildt høje gebyrer på prøverne der tages. Alene prøvegebyrer løber op i omkring 40.000 kr for alt fra teori prøver til praktiske prøver.
Det er forskelligt fra land til land hvad det koster at tage en pilotuddannelse, så det kan svare sig at kigge sig grundigt om inden man går i gang med uddannelsen. Danmark er et af de dyre lande at uddanne sig i.
Mvh Anders
This Post Has 0 Comments