Forleden kunne man læse om et SAS fly på vej til Miami, der foretog en…
Piloters hørelse
Jeg er en dreng på 12 år, som drømmer om at blive civil pilot. Har siden lille haft nogle problemer med mit øre, og er ikke helt sikker på om det lever op til kravene til en pilot uddanelse. Når man er pilot klikker det nogensinde i jeres øre? Og begynder det at gøre ondt? Sidste gang jeg fløj tog jeg næsespay som hjalp rigtig godt, men må man godt gøre det som pilot? Er der et eller andet sted hvor man kan få en slags høretest? Sådan at jeg kan vide om jeg stiller op til kravene?
M.v.h
Morten
A: Hej Morten
Det er svært at sige om dine problemer med dit øre, vil være en stopklods for din drøm om at blive civilpilot. Har du altid problemer med ørene når du er ude at flyve? Helt generelt kan man sige, at du skal være i stand til at kunne trykudligne manuelt, også kaldet ”Valsalvas manøvre”. Du kan prøve det ved at lukke munden, holde for næsen, og blæse ud. Kan du mærke det ”popper” i ørene?
Hvis det er tilfældet, at du (næsten) altid har ondt i ørene når du flyver, er flyvning så virkelig noget du ønsker at arbejde med? Det er mange gange i løbet af en dag, at piloter bliver udsat for trykforandring.
For at få endeligt svar på dit problem med dit øre, vil du blive nødt til at tage forbi Flyvemedicinsk klinik, da de er de eneste som kan give dig et endeligt svar. Her vil de bl.a. også foretage høreprøver. Du finder flere oplysninger her:
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Flyvemedicinsk+Center/Praktisk+info/
Ligesom hos alle andre mennesker påvirker trykforskellen også i lige så stor grad os piloter. Da vi dagligt ofte flyver mange gange op og ned, lægger vi måske mindre mærke til det end den almene passagerer. Det er faktisk ofte, at jeg slet ikke bemærker og tænker over det i løbet af en normal arbejdsdag.
Det kan være meget smertefuldt at flyve, hvis man er forkølet. Derfor vil du forhåbentligt opleve, at de fleste piloter melder sig syge, når de er forkølede. Smerten skyldes, at det eustachiske rør, som normalt sørger for trykudligningen fra mellemøret, blokeres. Dette kan resultere i trykskader, også kendt som ”Barotrauma auris” og kan i værste tilfælde forårsage skader i det indre øre.
Brugen af næsespray som Otrivin, Zymelin mv. er ikke tilladt at bruge som pilot. Det er dog et godt middel som kan bruges kortvarigt af passagerer, som bliver nødt til at flyve med en forkølelse.
Udover dette er gode tips til smerter i ørene ved flyvning:
– Manuel trykudligning ”Valsalvas manøvre”, som jeg nævnte tidligere.
– At tygge – fx tyggegummi, hvis det er børn giv dem evt. noget slik de kan tygge på under nedstigning.
– At gabe.
Det er selvfølgelig en forudsætning at du kan opfylde kravene til en ”Class One Medica”l for at blive pilot, hvilket man ikke rigtig kan påvirke.
Med venlig hilsen
Søren Saysette-Rasmussen
This Post Has 0 Comments