skip to Main Content

Jordens rotation

Q: Hvis en helikopter letter fra jorden og svæver, altså “flyver” med hastighed nul. Vil jordens rotation så betyde at helikopteren bevæger sig hen over jorden?

A: Det korte svar er nej, det vil den ikke. Jordens atmosfære roterer med samme hastighed, og dermed roterer den luftmasse som helikopteren i dit eksempel, eller flyvemaskiner generelt, bevæger sig i, med samme hastighed.

Jordens rotationshastighed er ved ækvator 1667 km/t, og ved polerne praktisk talt 0. Rotationshastigheden ved en given breddegrad findes ved cosinusrelationen, så ved vores breddegrad, 56 N, er den 932 km/t. Dette udnytter man bland andet ved raketopsendelser, hvor man tilsigter en opsendelse så tæt på ækvator som muligt. USAs Cape Canaveral ligger som bekendt i Florida; det europæiske center i Fransk Guyana. Lidt afhængig af opsendelsens karakter og kredsløb, bruger man dette til at give et skub. Med mindre der er tale om et polarkredsløb, opsendes raketter derfor altid mod øst.

At flyvetider mod øst oftest er kortere end tilsvarende rute mod vest skyldes derfor kun indirekte jordens rotation, men derimod vinden, som på den nordlige halvkugle generelt blæser fra vest mod øst; i syd forholder det sig lige omvendt, men det er en anden historie.

Håber mit svar var behjælpeligt.

På vegne af Spørg Piloten
Jakob

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments

  1. Har læst at grunden til at opsende raketter fra ækvator er at jordens tiltrækningskraft dér ikke er så stor og at der derved spares meget brændstof. Er det korrekt? På forhånd tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top