skip to Main Content

Optimale flyvehøjder

Q: Jeg kigger ofte på Flightradar24.com og jeg har et spørgsmål om flyvehøjde som undrer mig. Fly som ofte flyver langt f.eks Dubai – Washington, London – Tokyo osv altså lange ruter ligger ofte i en højde af 32000 til 35000 fod, men når jeg så kigger på korte ruter f.eks London – Stockholm, Frankfurt – Oslo osv så ligger de ofte i 37000 til 40000 fod. Hvorfor denne forskel? Hvis der endelig skulle være forskel, så troede jeg det var omvendt; lange ruter højt, korte ruter “lavt”.

A: Grunden til at man ønsker at flyve højt er, at flyvemaskinens jet motorer er bygget, så de fungerer økonomisk optimalt, når de flyver i højderne 33.000 og derover. Jo højere man flyver jo, bedre er det for brændstofforbruget, lidt simplificeret da man også kan flyve for højt over sin optimale højde.

Nu er det ikke altid det kan lade sig gøre, at man får den rejseflyvehøjde man gerne vil have. En af grundene kan være restriktioner fra flyvekontrollens side, som på grund af mængden af trafik i luftrummet gør, at der simpelthen ikke er plads til, at alle kan flyve højt.

En anden grund, og her kommer vi til svaret på dit spørgsmål, er flyverens vægt. Jo mere flyvemaskinen vejer, desto lavere er den nød til at flyve. Dette skyldes at stall hastigheden stiger med øget højde ved en fast vægt. Når vægten begynder at falde, så falder stall hastigheden også og flyvemaskinen kan derfor stige højere op. Der vil hele tiden være en optimal højde at flyve i. Og den højde forsøger man at følge så godt som muligt.

Hvis vi skal omsætte det til et simpelt billede kan du forestille dig en person med en given muskelmasse, men med ekstra meget fedt på kroppen. Hvis man sender ham ud på en gåtur i bjergene bliver han hurtigt forpustet. Hvis vi tager den samme mand, men uden fedt, bliver han lettere og kan derfor klare at klatre højere op uden at blive forpustet.

Når en flyver, der skal ud på en lang rute, starter, vil den som regel altid være tæt på dens maksimale startvægt, da den er fyldt op med passagerer og brændstof. Jo længere tid der går desto mere brændstof bliver der forbrændt, og flyveren bliver dermed lettere. Det betyder så, at man først efter et stykke tid, vil være i stand til at komme højere op.

Hvis man flyver NAT ruter over Atlanten mellem Europa og Nord Amerika kan det dog være at man bliver “fanget” i en højde under krydsningen af Atlanten. Det er nemlig normalt ikke muligt at skifte højde, når man først har fået tildelt sin højde for krydsningen.

En flyver der skal ud på en kort tur vil normalt ikke starte ved sin maksimale startvægt. Derfor har den et overskud, der gør, at den efter start vil være i stand til at klatre op i sin ønskede rejseflyvehøjde. Og dette er grunden til, at du ofte ser flyvemaskiner, der flyver kortere ruter, i en høj rejseflyvehøjde.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top