Q: Jeg var ude og flyve med en Airbus 320 og da vi skulle til…
Hvorfor slukker I lyset i kabinen under start og landing?
Q: Hvorfor slukker I lyset i kabinen under start og landing?
A: Start og landing er de mest “kritiske” tidspunkter under en flyvning. Det man ønsker at opnå er, at i tilfælde af en nødsituation skal passagerernes øjne være blevet vant til lys-niveauet som også eksisterer uden for flyet. At have fået begyndende mørkesyn vil desuden hjælpe til med, at følge de selvlysende spor i gulvet mod nærmeste nødudgang samt se exit-skiltene i tilfælde af, det er sparsomt med lys.
Et fuldtudviklet mørkesyn kan tage op til 30 min. at udvikle, mens det blot kan tage ét sekund med et kraftigt lysglimt at ødelægge, så det vil typisk ikke være fuldt udviklet ved en almindelig operation.
Det har ikke noget at gøre med strømbesparelse, nattero til trætte passagerer eller lignende 🙂
Jeg håber, ovenstående kunne være til hjælp, ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen.
På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen
Søren Jakobsen
This Post Has 0 Comments