skip to Main Content

Hvordan bliver man pilot? OSO opgave

Jeg er ved at lave en OSO opgave og jeg vil gerne vide hvordan man bliver pilot? Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber I kan og vil svare på.

1. Hvad laver en pilot?
2. Hvordan bliver man uddannet pilot(hvad skal jeg gøre efter 10. klasse osv.)?
3. Hvor mange år tager uddannelsen?
4. Hvad er de positive/negative ting ved uddannelsen?
5. Hvordan er økonomien, altså er det dyrt at blive pilot, og hvor meget tjener en pilot?
6. Skal man have en speciel gennemsnit (karakter) for at blive pilot?
7. Hvad er kravene til at være pilot?

Jeg har også læst, at man kan uddanne sig til pilot gratis igennem luftvåbnet, men så skal man også tjene dem mellem 5-12 år.

Vi vil gerne hjælpe dig med din OSO opgave samt svare på spørgsmål om hvordan man bliver pilot.

  1. En pilot i et flyselskab fører en flyvemaskine fra A til B og er ansvarlig for at dette gøres på en sikker og forsvarlig måde.
  2. Du kan tage et privatflyver certifikat fra du er 16 år. Et erhvervsflyver certifikat kan tages når man er 18 år. Uddannelsen tages på en flyveskole. Enten privat eller gennem et flyselskab.
  3. Uddannelsen tager cirka 2 år at færdiggøre.
  4. Det positive er, at man lærer at flyve og alt det udenom, som skal til for, at det kan lade sig gøre. Det negative er, at det er ufatteligt dyrt.
  5. Det er forskelligt hvad det koster, alt efter hvor man tager uddannelsen. Hvis man tager uddannelsen til erhvervspilot i DK, koster det cirka 700.000 kr. Det er meget forskelligt hvad en pilot kan tjene. Det kommer an på hvilket selskab man arbejder for, hvilken flytype man flyver og hvilken position man er ansat til at varetage. Du kan med fordel se vores youtube video om Pilot løn
  6. Det kræver ikke noget særligt gennemsnit at tage en pilot uddannelse. Nogle selskaber forlanger dog ved ansættelse, at man har en gymnasiel uddannelse, men dette er langt fra alle.
  7. Man skal have en sund fysik, da man skal kunne bestå en medicinsk undersøgelse, og derudover skal man have en portion viljestyrke til at kunne komme igennem den relativt store mængde teori, der skal læres over et kort tidsrum. Der er ikke plads til fester hver weekend og cafe besøg med vennerne. Dit liv er heller ikke længere et mandag til fredags liv og weekenden fri. En flyvemaskine står aldrig stille, da et flyselskab ikke tjener penge, når det står på jorden. Derfor er prisen også, at man skal kunne give afkald på helligdage og familie fester.

En uddannelse til pilot er muligt igennem forsvaret. Historisk set har mange af forsvarets piloter gået over til at blive civile piloter efter endt tjenestepligt (ca 16 år). Det er ikke længere tilfældet. Selvom det stadig er muligt for militære piloter at blive civile piloter, vælger mange at blive i forsvaret. Den beslutning, tror vi, hænger sammen med at den civile branche dels ikke længere giver militære piloter “fast track behandling” og at det ikke længere er så lukrativt at være civil pilot.

Såfremt du overvejer at blive pilot vil vi anbefale vores e-bog Hvordan bliver jeg pilot?  Du er ligeledes velkommen til at kontakte os for en til en coaching, godt nok mod en lille betaling. Du kan skrive til contact@askapilot.net ligesom du er velkommen til at ringe til os på 5352 7700. Vi tilbyder altid 15 minutters gratis rådgivning, således du kan prøve om det er noget for dig.

Vi håber du fandt vores besvarelse brugbar til din OSO opgave om pilot samt at du fik svar på dine spørgsmål om hvordan man bliver pilot.

Happy Landings

Spørg Piloten/ Ask A Pilot

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments

  1. Hej, er der nogen fag man skal være især god til. Og skal man vær dansker for at tage uddanelsen

    1. Hej. Vi anbefaler altid matematik, fysik og engelsk. På sigt kan flere sprog være en fordel, da det øger ens chancer for at få job i andre lande.
      Nej det er ikke kun danskere der kan blive pilot – du skal være bidt af en gal flyver og ekstremt målrettet og motiveret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top