Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…
Fritidspiloter i Danmark
Q: Super flot side!!
Har du tilfældigvis en idé på hvor mange fritidspiloter der findes i Danmark??
Eller et sted man kunne finde ud af det?
A: Hej,
Tak for de pæne ord, og dit spørgsmål til Spørg Piloten.
Jeg kan desværre ikke give dig et præcist svar på hvor mange fritidspiloter, der findes i Danmark.
Da en del piloter vælger at tage et certifikat i udlandet – f.eks. USA, England eller Sverige, er der ikke nogen fuldstændig opgørelse over hvor mange fritidspiloter der findes i Danmark.
Det tætteste du kan komme, er nok hvor mange fritidspiloter der findes i Danmark, med et dansk certifikat.
Her kommer det så igen an på hvor mange du tæller med som fritidspiloter.
Der findes forskellige typer af certifikater og udover motor-flyvere (PPL – Private Pilot License eller LAPL Light Aircraft Pilot License), kan nævnes bl.a. svævefly, ultralet og balloner.
I Danmark er det Trafik og Byggestyrelsen, der udsteder og administrerer certifikaterne. De kan muligvis oplyse dig om hvor mange aktive certifikater de har.
Du kan prøve at kontake dem på info@tbst.dk
Med venlig hilsen,
Carsten Pedersen
This Post Has 0 Comments