skip to Main Content

Pilotuddannelsen, håndelagsprøve i flysimulator?

Q: Jeg hedder Jonas og  jeg kunne rigtigt godt tænke mig at blive pilot. Jeg har læst en del om uddannelsesmulighederne på ug.dk.

Under adgangskrav står der følgende: “For at blive optaget på uddannelsen skal du:  være fyldt 18 år,  have gode skolekundskaber i dansk, engelsk og matematik, have et almindeligt godt helbred og have gennemgået en helbredsundersøgelse samt bestået de medicinske prøver til trafikflyvercertifikat, der kræves af Statens Luftfartsvæsen og bestået en optagelsesprøve.”

Jeg med på ovenstående men blev senere forvirret da jeg undersøgte mere om optagelsesprøverne. Her skriver ug.dk: “Optagelsesprøven eller egnethedsprøven laves af den enkelte flyveskole og består af en personlighedsanalyse, en regne- og matematikprøve, en prøve i engelsk, en håndelagsprøve i flysimulator samt en personlig samtale. Prisen for egnethedsprøven varierer fra skole til skole og kan koste op til ca. 7.000 kr. Denne prøve betales af ansøgeren.”

Hvad er en håndelagsprøve i flysimulator? Det er måske et dumt spørgsmål, men jeg har brug for at blive 100% afklaret med hvad det vil sige.

A: Hej Jonas,

Vi er meget stolte over vort samarbejde med UG og jeg er glad for at høre at du fandt os den vej igennem!

Hvad UG skriver mht. optagelses prøverne på flyveskolerne er korrekt, men jeg vil gerne forsøge at uddybe det lidt mere og give min version af “baggrunden” for hvorfor det er således og derudover give dig et svar på hvad ”håndelags” prøven er samt hvad den går ud på.

Flyveskoler er mange gange “private virksomheder” der har en klar interesse i at have så mange elever som overhovedet muligt – så af den grund kan det måske virke mærkværdigt at de holder optagelses prøver og sorterer elever fra. Der er efter min mening mange grunde til at de gør dette – listen herunder er sikkert ikke komplet, men det var de punkter jeg umiddelbart kunne komme i tanke om, nævnt i tilfældig rækkefølge:

  1. Omdømme – flyveskolerne har et “omdømme” de skal tænke over. Såfremt de leverer elever der ikke er gode ambassadører for skolen vil det i sidste ende gøre det svært for skolen at tiltrække nye elever.
  2. Finansiering – eleven skal sikre sig finansiering af uddannelsen – såfremt eleven pludselig kræver en del ekstra træning (der er typisk lagt en lille buffer ind) kommer dette til at koste eleven ekstra. Det kan måske stille skolen i et dårligt lys, såfremt den får et rygte for ikke at
Læs mere

Hvorfor er pilotuddannelsen selvfinansieret?

Q: Det er mig bekendt at pilotuddannelsen koster i omegnen af 750.000 kroner – 1.1 million. Jeg forstår ikke hvorfor denne er selvfinansieret, da det er mig bekendt at andre uddannelser, af forskellige grader, også koster i omegnen af 1 millioner kr.

A: Prisen for pilotuddannelsen (grunduddannelsen) ligger typisk omkring 5- 750.000 Kr og dertil kommer der typisk en ekstra udgift til en typerating 150- 250.000 – så din pris er ganske realistisk.

For at jeg kan give dig et svar på dit spørgsmål, så tillad mig at give dig lidt historisk baggrund for branchen (som jeg ser den).

Selv når man korrigerer for inflationen, er det over de seneste 15- 20 år blevet mere og mere bekosteligt at blive pilot. Der er heller ikke længere det samme flow fra militæret (hvor uddannelsen er gratis) over i den civile branche og en række udgifter som før blev afholdt af luftfartsselskaberne (typerating og linetraining f.eks.) bliver i flere og flere tilfælde afholdt af piloten selv. Lønninger, personale goder, schedulering og pension modsvarer heller ikke de forhold man kunne finde tidligere. Det er en desværre en tendens i alle selskaber. Der er også sket noget med den vej man kom ind i et stort luftfartsselskab på. Tidligere gik den “normale” vej ind i et stort luftfartsselskab via en del af branchen man kalder “GA”. GA står for general aviation. Et job i GA kunne f.eks. være instruktør, banner-pilot, rundflyvnings-pilot, firma-flyvning, turbo-prop for et mindre selskab etc. Mange af disse job muligheder eksisterer ikke længere – men hvorfor egentlig ikke? Mit bud er at

Læs mere

Livet som pilot

Q: Hej, jeg er en dreng 16 år der går i gymnasiet. jeg har tænkt på jobbet som pilot måske ville være noget for mig, men jeg ved ikke så meget om hvad jobbet som pilot endelig indebærer. Kunne du prøve at beskrive en helt almindelig dag som pilot? A: En af de ting jeg værdsætter ved mit job er,…

Læs mere

Forskel på flyveskoler

Q: Jeg har gået længe og ville være pilot, og vil nu gøre noget ved det!

Ved du noget om der er en forskel på at tage JAA-ATPL i DK eller i udlandet hvor prisen falder drastisk!!
Overvejer at melde mig på JAA-ATPL hos easa, da det lyder professionelt  og til en overkommelig pris.
www.flyeasa.com
Hvad er dine tanker omkring dette, og hvad er din ide om hvorvidt jeg kan komme i job efter endt uddannelse? (her tænker jeg ikke kun danmark, da jeg er villig til at flytte ud i verden og ikke er kræsen mht. jobbet, bare jeg får optjent timer og får løn)

Læs mere

Pilotudannelsen

Q: Hej.. jeg har altid ville være pilot og kunne stadig godt tænke mig og blive det. Mit spørgsmål går på om man kan sætte en decideret karakter på engelsk altså hvor god man skal være? Og så har jeg faktisk to spørgsmål mere.

  1. alle forkortelserne i skriver har jeg prøvet og sætte mig ind i, men jeg synes ikke jeg kan finde svar på dem. altså en PPL mv.
  2. mit sidste spørgsmål går på om du kan svare mig på hvor meget der er at sparer ved at tage en pilot uddannelse i USA frem for f.eks Danmark? Jeg håber du kan gøre mig lidt klogere på disse ting.
Læs mere

Starte uddannelse så tidligt som muligt?

Q: Hej, jeg er en dreng på 16 år, som hele livet har drømt om at blive pilot. Jeg afsluttede folkeskolen som 15-årig, og besluttede mig for at begynde i gymnasiet. Nu er jeg snart færdig med 1.g, men føler at jeg lidt “spilder min tid”, og vil egentlig meget hellere igang med min uddannelse så hurtigt som muligt. Min plan har hele tiden været, at tage uddannelsen i USA, men jeg har indtil nu troet at man skulle være 18 år for at påbegynde uddannelsen. Det var også derfor, jeg begyndte på gymnasiet. Men nu har jeg fundet ud af, at man godt kan begynde som 17-årig, og så været færdig uddannet som 19 årig. Lige siden jeg fandt ud af det, har jeg ikke kunnet tænke på andet, og hvad jeg skal gøre. Stoppe gymnasiet, eller tage det færdigt? Alt hvad jeg har lyst til, er, at komme igang med min drøm.

Læs mere

Pilotdrøm i vasken?

Q: Jeg har de sidste par år forsøgt at skrabe penge sammen til at blive normal erhvervs pilot.
Jeg er kommet ind på Center Air i Roskilde, og jeg har bestået min medical. Men siden har det hele stået stille fordi jeg simpelthen ikke kan skaffe et lån til uddannelsen. Den vil over 2 år koster 709.000. Jeg har selv sparet 100.000 kr sammen og kan låne 50.000 kr af mine forældre. Jeg kan derudover låne 400.000 kr af jyske bank. Derfor mangler jeg stadig 159.000 kr. Kan det virkelig passe at det skal være det som forhindrer mig i at blive pilot?
Jeg har søgt og søgt og søgt lån i alle banker, men der er ingen der vil stille mere end 400.000 til rådighed.
Har du nogle forslag til eventuelle legater eller lignende man kan søge?
Jeg er total tom for idéer og er helt bange for at det hele går i vasken!!

Læs mere

Flyveerfaring inden ansættelse

Q: Da jeg har en stor drøm om at blive pilot, så har jeg søgt lidt på diverse hjemmesider. Der faldt jeg over en flyveskole i Roskilde som har en såkaldt “direct entry” aftale med nogle selskaber. Så ville jeg lige høre om du ved om de amerikanske selskaber kræver noget flytid før man kan ansættes eller om man får givet disse timer via flyskolerne?

Læs mere
Back To Top