For de fleste af os er August måned ensbetydende med, at sommerferien er ved at…
Speciel flyskræk
Q: Hej, om et par uger tager vi på weekends ferie til Paris og har fløjet mange gange før… men har altid haft flyskræk. Jeg ved hvor sikkert det er, og mange fra min familie flyver konstant. Min morfar fløj Awacs, og han har også fortalt hvor sikkert det er. Og jeg kan jo også godt se det selv. Min far har også fløjet svævefly meget og ved også meget om fly, og har også set en hjemmeside der viste hvor mange fly, der var i luften lige nu. men alligevel hver gang jeg tænker på at sidde i selve flyet, får jeg altid katastrofe tanker, hvor flyet staller ved take off og styrter, eller at trykkabinen vil falde ekstremt meget i de 33000 fod som fly normalt flyver. Da det også er Air France vi skal flyve med, tænker jeg selvfølgelig også på den ulykke, hvor flyet styrtede pga. pilot fejl, som det nu er kommet frem. Jeg har læst at Air France er et af de farligste selskaber (men det er så stort et selskab, at det kan da umuligt passe?) og har også hørt, at hvor taget på flyet blev revet af pga. et eller andet med trykkabinen. Jeg har også hørt, at hvis uheldet er ude med en trykkabine, så sker der en masse ting i ens hovede. Jeg kan godt sætte mig op I en flyver, det er ikke det, men tror nærmere, at det er “hvis nu det sker”. Ialt har jeg fløjet 10 ture spredt ud over 14 år.
Er det bare mig, der skal tage mig lidt sammen her, eller er der også andre med disse “katastrofe tanker” 🙂 ?
Og så lige en bagatel; hvordan undgår man det tryk i øret når flyet lander?
A: Her er min analyse af hvad der egentlig er galt… Det lyder som om du gør dig en masse bekymringer, selv om du egentlig godt ved, at flyvning er den mest sikre form for transport. Du har fulgt godt med i pressen, og kender til en del ulykker, som er sket. Måske ville det være bedst for dig, at ignore de indlæg som aviserne kommer med. Som regel er de ikke særligt saglige, og er farvet af den normale stemning blandt aviser, at fare og ulykke sælger godt. Du har flere i din familie, som selv har erfaring med flyvning, og de fortæller dig, at flyvning ikke er farligt. Det er dem, du skal lytte til og ikke avisernes nyhedsdækning. Som regel har folk med fagviden bedre forstand end folk, der lever af at sælge nyheder.
Air France er et Europæisk flyselskab og skal derfor overholde de regler som dikteres af de Europæiske luftfartsmyndigheder. Air France er derfor et sikkert selskab, hvis de kan overholde de krav. Hvis ikke de kan overholde kravene, har de ikke lov til at flyve i Europa.
Hvis du dog ikke er tryg ved at flyve med et selskab, hvorfor så flyve med dem? Der er masser af selskaber, der flyver de samme ruter, så det skulle nok være muligt at finde en alternativ løsning.
Du er ikke alene med dine bekymringer angående flyvning. Der er mange andre mennesker, der føler sig generet af negative tanker, og der findes forskellige måder, man kan tackle det på. Blandt andet flyangst kurser, psykologer eller hypnose. Jeg ved ikke, hvad der er den bedste løsning, men det var jo eventuelt noget, du kunne undersøge.
Og til dit ”bagatel” spørgsmål (som i øvrigt kan være meget generende for nogen folk). Du kan ikke undgå, at det trykker for dine ører. Det skyldes lufttrykket inde i din krop, som prøver på at udligne sig med trykket omkring dig. Det er nemmere at stige op, end det er at komme ned igen. Dette skyldes den måde som trykket inde i kroppen opfører sig på. Når man stiger, kan trykket nemt udlignes, men når man er på vej ned igen, er røret hvor luften skal ud igennem egentlig ensrettet, og derfor presser det indefra. Hvis du udfører Valsalvas manøvre (hold munden lukket, hold dig for næsen og ånde ud) hjælper det, da du hjælper luften i den rigtige retning og dermed får udlignet trykket.
This Post Has 0 Comments